Verdens Skove: Skovbevarelse fører til færre flygtninge

Af Jan Ole Haagensen
Sekretariatschef i Verdens Skove

I debatten om, hvorvidt udviklingshjælpen skal politiseres, fastslår regeringens udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen (V) på Altinget, at politisering af udviklingshjælpen betyder, at udviklingsbistanden skal tjene danske politiske mål.

Det er lige nu ensbetydende med at holde flygtninge væk fra Danmark. Udviklingsbistanden skal med andre ord gå til at sikre Danmarks stabilitet og sikkerhed.

Hvis politisering betyder at tænke i det store billede og sikre fred og stabilitet internationalt og gøre noget ved årsagerne til sult, krig og flygtningestrømme, så er politisering klart en god idé.

Men hvis politisering betyder at se problemet kortsigtet og snævert som bestemte flygtninge fra bestemte lande, så ender det med dårlig udviklingsbistand, der ikke gør noget ved årsagerne til, at folk flygter, og får karakter af symptombehandling.

Vi kan risikere at gå meget langt som at gøre vold mod vores grundlæggende værdier og ’købe’ tyranner til at holde flygtninge væk, som den aftale, EU har planer om at indgå med Sudans diktator, Omar al-Bashir, er et eksempel på.

Som det er nu, er hentydningerne til klima i den udviklingspolitiske og humanitære strategi meget vage og overskygges helt af fokus på erhvervsinteresser.

Jan Ole Haagensen
Sekretariatschef i Verdens Skove

Elefanten i rummet
Hvis politisering skal tjene danske interesser på langt sigt, så kræver det, at vi som donorland fastholder det store billede og foretager nogle afgørende strategiske valg.

Valg, som ikke bliver foretaget ud fra, hvad der er populært her og nu. Men valg, som på sigt vil have meget stor effekt på at nedbringe flygtningestrømme.

Her er den store elefant i rummet, at klimaet er helt fraværende i regeringens udmeldinger.

Sikkerhedseksperter som general Stephen Cheny har vurderet, at inden for de næste 20 år vil der være 10-20 millioner mennesker på flugt fra klimaforandringerne alene fra Sahel-regionen.

Som det er nu, er hentydningerne til klima i den udviklingspolitiske og humanitære strategi meget vage og overskygges helt af fokus på erhvervsinteresser.

Dette er især uforståeligt, når man tænker på, at der er bred politisk opbakning til at gøre noget ved vor tids største udfordring.

Dette fraværende fokus på klima stemmer heller ikke overens med den brede folkelige opbakning, der er til en styrket klimaindsats i befolkningen og på Christiansborg.

Der er således en bred politisk og folkelig forståelse for, at hvis vi ikke handler nu, vil det have enorme konsekvenser for Danmarks interesser. Problemet bør derfor angribes med en politisk vedholdende indsats, der skal sættes ekstra kraft bag så hurtigt som muligt.

Hvis regeringen vil styrke danske langsigtede interesser med udviklingsbistanden, bør der derfor være et langt større fokus på klima.

Bevarelse af skove tjener alle interesser
Her er vi enige i, at udviklingshjælpen skal tænkes politisk og samtænkes med en bred vifte af andre politikområder: sikkerhed, udvikling, handel, fødevarer.

Kun herved kan vi ambitiøst forebygge klimakonsekvenserne. Det gælder også på tværs af udviklingsbistanden.

Det er vigtigt at tænke i at skabe en langsigtet bæredygtig udvikling, hvor lokale samfund både bliver beskyttet, men også bliver modstandsdygtige over for klimaforandringerne.

En billig og effektiv komponent i den indsats er bevaring af skove og undervisning i at få lokale skovsamfund til at leve af deres skove på en bæredygtig måde.

Skovene fungerer her både som lager for CO2, den hjælper til at stabilisere klodens temperatur, og vigtigt i denne sammenhæng: Den kan være et langsigtet livsgrundlag, som sikrer, at folk ikke flygter.

Bevarelse af skovene er således en klimapolitisk satsning, som tjener alle interesser. Også de danske.

Men det kræver nok politisk vilje til, at Danmark hæver ambitionsniveauet globalt - og styrker skovbevaring som en effektiv forebyggelsesstrategi. Det er også i Danmarks politiske interesse.