V: Udviklingsbistanden skal være et redskab mod uhæmmet migration

Af Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører

Det er vigtigt med kontinuitet i udviklingsarbejdet. Hvis vi skal lykkes med at skabe bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande, så skal der et langt, sejt træk til, hvor man er til stede i de samme områder i mange år og ikke blot hopper fra projekt til projekt.

Det er grunden til, at Danmark har været til stede i en række østafrikanske lande, nærmest lige siden vi etablerede udviklingsbistanden i kølvandet på, at kolonimagterne forlod det afrikanske kontinent.

Samtidig er udviklingsbistanden et område, som man af gode grunde ikke har et dag-til-dag-overblik over. Vi er i høj grad overladt til at have tillid til dem, som udfører arbejdet langt fra Danmark, hvorimod vores egne motorveje og sygehuse er noget, man kan se med egne øjne hver dag. Der er altså en forskel i, hvor langt ned i den daglige drift man kan komme som folkevalgt.

Politisk styret
Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke skal stille politiske krav til, hvordan bistanden bliver brugt. Det er faktisk heller ikke mit indtryk, at vi som beslutningstagere blot overlader det hele til embedsmænd på Asiatisk Plads. Endda så langtfra. Hvis man spørger embedsmændene i Danida under fire øjne, så vil de sikkert sukke over alle de politiske ønsker og holdninger, der er til, hvordan bistanden skal indrettes.

Der er faktisk sket markante ændringer de seneste år som følge af nye politiske prioriteter. Det er ændringer, der bestemt ikke er sket uden røg, sværdslag og mediernes opmærksomhed.

For Venstre har det været et klart pejlemærke, at udviklingsbistanden skal bruges som et redskab til at undgå uhæmmet migration mod Danmark og Europa.

Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører

For Venstre har det været et klart pejlemærke, at udviklingsbistanden skal bruges som et redskab til at undgå uhæmmet migration mod Danmark og Europa. Det gælder i forhold til at skabe bedre levevilkår i hjemlandene, således at en hel generation af unge mænd ikke drager mod Middelhavets kyster for at begive sig ud på en farefuld sejlads mod det forjættede EU.

Noget for noget
Derudover så arbejder vi også med at stille krav om, at et modtagerland af dansk bistand skal tage imod egne statsborgere, der er blevet afvist som asylansøgere i Danmark.

Det er efter min mening helt rimeligt, men for år tilbage ville den slags krav være helt utænkelige. Det er kun blevet til noget, fordi vi har ønsket det politisk, og fordi vi har nogle politiske mål med, hvad vi vil med dansk bistand.

Endelig så har der været et bredt politisk ønske om, at FN's Verdensmål er et omdrejningspunkt for dansk udviklingsbistand. Her har der især været et massivt politisk ønske om at få reproduktiv sundhed og kvinders rettigheder på dagsordenen.

Udviklingsbistanden trækker måske ikke overskrifter hver dag, men dykker man lidt ned i det politiske beslutninger, så vil man se, at politiske prioriteringer har stor betydning for, hvilken bistand Danmark yder til verdens fattigste lande.