Martin Marcussen: Hvor meget stoler Tørnæs på private partnerskaber?
REPLIK: Udviklingspolitikken minder efterhånden om en lemmingeadfærd, hvor vi under dække af såkaldte paradigmeskift lægger en ny kurs, mens vi er blinde for de udfordringer, der følger med. Det er offentlige-private samarbejder et glimrende eksempel på, skriver Martin Marcussen til udviklingsministeren.
Vi finder den hellige gral og omdirigerer som følge heraf vores udviklingsindsatser, blot for at finde ud af, at også den nye vej er brolagt med tidsler.
Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Offentlige udviklingsindsatser er ofte gearede til at fortsætte indsatsen på trods af problemer, men i hvor stor udstrækning er det private erhvervsliv parat til at blive i partnerskabet, når det bliver ”træls”?
Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Af Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Offentlige-private partnerskaber er godt, må vi forstå på udviklingsministeren. Der er tale om et samarbejde, hvor der skabes noget, parterne ikke kunne skabe på egen hånd.
I offentlige-private partnerskaber bidrager begge parter til samarbejdet, og alle får noget ud af at indgå i samarbejdet. Det er en decideret win-win-win-win-situation. Den danske stat får gearet sine udviklingsmidler, det danske erhvervsliv erobrer nogle nye markeder og tjener nogle penge, FN tager et skridt mod realiseringen af sine bæredygtighedsmål, og udviklingslandene får skabt vækst og beskæftigelse. Ja, faktisk er der tale om et paradigmeskift i hele den måde, fattigdomsbekæmpelsen finder sted på.
Udvikling
