Debat

Verdensmålsambassadører: Danmark står på den forkerte side af historien i Gaza

I FN lovede vi hinanden at sikre alles grundlæggende rettigheder, men i Danmark vil vi hellere sikre den israelske stats ret til vold, end de palæstinensiske børns ret til liv, skriver Thomas Østergaard, Salam El Youssef og Astrid Lykke Raunkjær.

<div>Mette Frederiksen og den danske regering har placeret sig sig på den forkerte side af historien i håndteringen af krigen mellem Israel og Palæstina, skriver Thomas Østergaard, Salam El Youssef og Astrid Lykke Raunkjær.</div>
Mette Frederiksen og den danske regering har placeret sig sig på den forkerte side af historien i håndteringen af krigen mellem Israel og Palæstina, skriver Thomas Østergaard, Salam El Youssef og Astrid Lykke Raunkjær.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Leave no one behind-mentaliteten fra FN’s fælles verdensmål bør ikke kun gælde områder arbitrært anerkendt som nationalstater eller vigtige handelspartnere, den bør gælde ethvert menneske, som lever i vores fælles verden. Dette efterår konfronteres Danmark ligesom resten af vesten med det internationale ansvar og den inhumane selvoptagethed, som har ladet civile palæstinensere fordrive, indespærre og slå ihjel siden 1948.

“Det europæiske etno-nationalistiske koloniale besættelses-projekt i Palæstina”. Sådan omtaler den nu afgåede FN-kommissær for menneskerettigheder, Craig Mokhiber, den situation, som ikke bare lige nu, men gennem mere end 75 år har udspillet sig mellem Israel og Palæstina.

En nation, som skyder drenge, der kaster med sten, beskytter mere end sin sikkerhed: Den beskytter en illusion om retten til magt

Thomas Østergaard, Salam El Youssef og Astrid Lykke Raunkjær
Verdensmålsambassadører

Han begrunder sin udtrædelse af FN med organisationens “magtesløshed”. At det internationale samarbejde, som blev sat i verden for at fremme fred og lighed, ikke slår til, når det kommer til at sikre menneskers rettigheder udenfor Vesteuropa og USA.

Israel og Palæstinas lidelse er mere end nogen anden konflikt i Mellemøsten et resultat af europæisk imperialisme og arrogance. Det er på tide, at vi tager ansvar for den verden, vi har været med til at skabe og sætter handling bag de løfter, vi har indgået i FN.

I strid med verdensmålene

I 2015 indgik FN’s medlemslande en historisk aftale om 17 mål for en bedre verden. Mål 16 fokuserer på “Fred og bæredygtige institutioner”, men selvom førende eksperter i menneskerettigheder, krigens love og internationalt samarbejde stærkt kritiserer vestens manglende ansvarstagen overfor den palæstinensiske civilbefolkning, opjusteres den militære støtte til Israel.

Craig Mokhiber kalder angrebene et “grundbogseksempel på folkedrab”, mens Danmark undlader at gøre brug at sin demokratiske ret i FN til at kræve at krigens love overholdes, og at en våbenhvile forhandles omgående for at beskytte civile liv.

I Ramallah, hvor Vestbreddens parlament er placeret, står en seks meter høj statue af Nelson Mandela. Den blev doneret af Sydafrika i 2016 som symbol på, at Israels Apartheid-styre også en dag må falde. Imens synes den danske statsminister i efteråret 2023, at det er upassende og historieløst at tale om de palæstinensiske ofre for Israels angreb i Gaza. Dette er måske det mest tydelige eksempel på, at den danske regering har placeret sig på den forkerte side af historien.

Danmark har et internationalt ansvar

Overalt på den palæstinensiske side af den ni meter høje betonmur, ser man sorte vandtanke på bygningernes tage. El-ledninger hænger ubeskyttede mellem murene i de permanente flygtningelejre.

Det er ikke bare på tide, det er allerede alt for sent, at Danmark påtager sig det fredsskabende internationale ansvar, vi konstant påstår, at vi tager

Thomas Østergaard, Salam El Youssef og Astrid Lykke Raunkjær
Verdensmålsambassadører

Palæstinenserne har ikke pas, de har personlige papirer, som måske, måske ikke, giver dem tilladelse til at færdes i det land, de er vokset op i gennem generationer.

Sådan ser infrastrukturen ud for et folk, der lever under besættelse. Konstant kampklædte soldater er parat døgnet rundt for at beskytte Israel mod terrorister. Mod en syvårig dreng, der kastede med sten. Han blev skudt en uge før en af os besøgte Betlehem sidste oktober.

En nation, som skyder drenge, der kaster med sten, beskytter mere end sin sikkerhed: Den beskytter en illusion om retten til den magt, den har taget fra et andet folk og fået af, ja, FN.

Det er ikke bare på tide, det er allerede alt for sent, at Danmark påtager sig det fredsskabende internationale ansvar, vi konstant påstår, vi tager rundt omkring i verden.

Danmark må bruge sine diplomatiske kræfter til at mobilisere de vestlige samfund for en mere fredelig verden og for et liv uden besættelse og raketangreb for både palæstinensere og israelere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00