Dansk ngo yder nødhjælp på muslimsk værdigrundlag

REPORTAGE: Danish Muslim Aid holder til på Nørrebro, hvorfra de indsamler millioner til verdens fattigste. Og en gruppe frivillige arrangerer udflugter for flygtninge, der er kommet til Danmark.

Diskussionen går livligt: Kan man lave et arrangement for flygtningefamilier i Den Blå Planet på Amager?

“Jeg tror, altså ikke, der er nok at se. Jeg var der med min lillebror, og vi brugte kun en time,” indvender en af de frivillige

“Ja, okay, slap af. Havde I rulleskøjter på eller hvad?” svarer projektlederen Fatima grinende tilbage.

Altinget har fået lov at være flue på væggen til et møde for en gruppe af Danish Muslim Aids frivillige. Projektet hedder Flygtningevenner og opstod i kølvandet på den historiske asylkrise, hvor tusindvis af flygtninge gik på de danske motorveje.

Gruppen har i alt 16 frivillige – i dag er omkring 10 mødt op. De fleste er yngre kvinder, der bærer tørklæde. Til daglig beskæftiger de sig alle med undervisning, børn eller forskellige former for socialt arbejde.

Flygtningevenner har arrangeret en række udflugter i Storkøbenhavn. Senest holdt man Eid-fest for flygtningebørn og deres familier i et legeland i Rødovre. Denne gang satser man på en indendørs-aktivitet.

“Men det er flygtninge, så paintball er nok ikke den bedste idé,” kommenterer en af kvinderne galgenhumoristisk.

Øger fokus på udviklingarbejdet
Altinget er på besøg hos Danish Muslim Aid som en del af vores artikelserie om den muslimske del af civilsamfundet.

Et par timer inden mødet i Flygtningevenner har jeg talt med sekretariatslederen Signe Ejerskov, som har været ansat i organisationen i halvandet års tid. Hun fortæller, at man i øjeblikket søsætter flere og flere integrationsprojekter, men at man primært arbejder i udviklingslande og katastrofeområder.

“Vi er en lille organisation og har historisk primært satset på at lave nødhjælpsarbejde,” siger hun.

Det håber Signe Ejerskov imidlertid vil ændre sig i fremtiden.

“På sin vis er det jo noget af det fineste at give mad og tæpper til sultende mennesker. Men personligt brænder jeg mere for det langsigtede arbejde. Det er grundlæggende et godt princip, at i stedet for at give en mand en fisk så skal man lære folk at fiske,” fortæller Signe Ejerskov.

Hun ved godt, at det kan blive svært. Over 25 procent af organisationens indtægter er i øjeblikket øremærket katastrofehjælp.

“Alle, der arbejder inden for det her felt, ved, at det er nemmere at samle penge ind til folk, der sulter. Og det er jo et virkelig ædelt formål. Men jeg tror bare mere på udviklingsarbejdet,” siger Signe Ejerskov.

Derfor vil man fremover søge Danida-midler, så man kan lave projekter i lidt større skala end nu. Organisationen har allerede eksperimenteret med udviklingsprojekter med stor succes ved blandt andet at donere køer til familier og koble dem op på lokale mejerier i eksempelvis Indien.

“Men vi vil rigtig gerne endnu mere, for vi tror virkelig på vores måde at arbejde på,” siger Signe Ejerskov.

"Vi missionerer ikke"

Hvilken rolle spiller det religiøse, når I laver projekter?

“Det er vigtigt for mig at slå fast, at vi ikke er en religiøs organisation. Vi missionerer ikke, men vi hviler selvfølgelig på et muslimsk værdigrundlag,” siger Signe Ejerskov.

Hvad betyder det helt konkret?

“Det betyder, at vi er optaget af at hjælpe folk i nød, uanset om de er muslimer eller ej.”

Men I hjælper primært i lande som Yemen, Afghanistan og Pakistan med en stor koncentration af muslimer. Det er vel ikke tilfældigt?

“Det handler ikke så meget om, hvem vi vil hjælpe. Det er mere et praktisk spørgsmål om, hvor vores netværk er. Og det er typisk i de områder,” siger Signe Ejerskov.

Hun forklarer samtidig, at Danish Muslim Aid kun samarbejder om projekter med organisationer, som også er muslimske. Men det handler primært om, at man stiller strenge krav til penge-håndteringen.

Inden for islam opererer man med begrebet zakat, som analogt til det kristne tiende er en slags “skat”, alle muslimer er forpligtede til at donere til de fattige. Zakat er på 2,5 procent af det årlige overskud efter faste udgifter er betalt. Hvis man således ikke har et overskud, er man ikke forpligtet til at betale zakat.

“Og vi har besluttet, at vores administrationsprocent højst må være 10 procent. Det ligger under de acceptable 12,5 procent, som er tilladt at tage fra zakat-midler. Derfor kan vi som regel kun samarbejde med muslimske organisationer i udlandet, da kun muslimer må håndtere zakat-midler,” siger Signe Ejerskov.

Zakat har dog ikke kun indflydelse på, hvordan organisationen håndterer værdier i samarbejde med partnere i udlandet. Dykker man ned i organisationens regnskab, kan man se, at en meget pæn del af indtægten kommer fra private bidragsydere. Og ud af en omsætning på 11,5 millioner er hele 2 millioner bogført som zakat fra muslimer.

Det mest bemærkelsesværdige i regnskabet er imidlertid forholdet mellem udgifter og indtægter. De samlede omkostninger til husleje, administration, fundraising og løn løber nemlig kun op i sølle 1,5 millioner – det giver en overskudsgrad på 700-800 procent.

“Vi har selvfølgelig den fordel, at vi hovedsageligt er en indsamlingsorganisation, som laver projekter via partnere,” siger Signe Ejerskov, men tilføjer, at der er store planer om at søge flere institutionelle midler til de mere langsigtede indsatser.

En anden forklaring er, at det ikke kun er organisationens frivillige, som lægger mange gratis timer i Danish Muslim Aid.

“Jeg har været på halv tid indtil for nylig. Og nu er jeg så kommet på 30 timer, men jeg arbejder langt mere end fuld tid,” siger Signe Ejerskov.

Abdul Wahid Petersen og sekretariatsleder Signe Ejerskov med indsamlingsresultatet af en kampagne for fattige familier i Burma. Foto: Danish Muslim Aid. 

 

Kendt imam fik nok af offentlig polemik
Det samme gør hendes kollega, der sidder i et tilstødende lokale i sin lille boghandel på Blågårdsgade. Man genkender ham straks med det mørkblonde skæg og den karakteristiske jyske dialekt. Det er imamen Abdul Wahid Petersen, som trak sig fra mediernes søgelys tilbage i 2013.

“Jeg var nået til et tidspunkt i livet, hvor jeg syntes, at jeg ville noget andet og var blevet træt af at være i den offentlige debat. Det var på tide for mig at vende blikket indad, og det er svært at gøre, når man konstant har opmærksomheden på den politiske agenda eller andre lignende anliggender. Og så var det på tide, at nogle yngre kræfter overtog debat-førertrøjen,“ fortæller han.

Alligevel vil han gerne fortælle lidt om sit arbejde i Danish Muslim Aid, hvor han i dag primært er ansvarlig for organisationens programmer i udlandet.

“Jeg har rejst gennem rigtig mange år og har efterhånden opbygget et ret stort netværk af mennesker rundt omkring. Og mange af de mennesker, som jeg har mødt på mine rejser, laver vi i dag projekter sammen med,” siger Abdul Wahid Petersen.

Fra sine mange projektbesøg har han erfaret, at det ofte er en fordel at hedde Danish Muslim Aid.

“Er du i et klansamfund i Afghanistan, så har de en helt anden tillid, når vi har erklæret, at vi er muslimer. Det åbner utvivlsomt nogle døre, når vi skal ud med nødhjælp, i forhold til hvis vi var en typisk, vestlig organisation,” siger Abdul Wahid Petersen.

Han har været aktiv, lige fra organisation blev stiftet i 2004, og har været medudvikler på ideen om at give køer til familier, som Danish Muslim Aid arbejder med flere steder.

“Nogle steder er det måske så geder, vi bruger i stedet. Det afhænger af dialogen med den lokale partnerorganisation og forholdene i det enkelte land,” siger Abdul Wahid Petersen.

Styres af konvertitter
Både Signe Ejerskov og Abdul Wahid Petersen er etniske danskere, som er konverteret til islam som voksne. Den daglige ledelse består med andre ord af etniske danskere, hvilket er et særsyn blandt de mange organisationer, Altinget har været i dialog med i forbindelse med artikelserien. Men det er ikke kun her, Danish Muslim Aid skiller sig ud.

Som den eneste muslimske forening herhjemme er de medlemmer af indsamlingsorganisationernes brancheforening ISOBRO, og deres regnskab ligger offentligt tilgængeligt. Jeg spørger sekretariatsleder Signe Ejerskov, om der en sammenhæng mellem en organisationsstruktur, som læner sig op ad en dansk model – og så det faktum, at både hun og Abdul Wahid Petersen er konvertitter.

“Nej, hvorfor skulle det have betydning?” svarer hun og fortsætter så:

“Jeg tror mere, det er den anden vej rundt. At det er rart for mig som etnisk dansker at arbejde et sted med et muslimsk værdigrundlag.”

Hun fortæller, at tidligere arbejdspladser har været forstående og naturligvis har ladet hende praktisere sin tro.

“Men som etnisk dansker er jeg nok særligt opmærksom på, at det skiller sig ud fra normen at bede flere gange i løbet af en arbejdsdag. Og så er det virkelig rart pludselig at arbejde et sted, hvor jeg bare kan bede uden at tænke over det – og ofte sammen med andre her på sekretariatet,” siger Signe Ejerskov.

Flygtninge på plejehjem
Til frivilligmødet i Flygtningevenner er gruppen ved at tale sig til rette. Man har uddelegeret til to af pigerne at tjekke op på priserne hos henholdsvis Eksperimentariet og Den Blå Planet. Nu mangler de bare et sted at spise.

Bestyrelsesmedlemmet Kenneth er også frivillig i Flygtningevenner og har tidligere arbejdet på et multietnisk plejecenter på Amager. Han foreslår, at man kunne leje deres kantine. "Man kan være op til 140 mennesker," supplerer han.

“Ja, ok, ro på mester, det er jo ikke et marokkansk bryllup, vi er ude i,” svarer projektleder Fatima prompte.

Gruppen lander på, at det er mere realistisk at lave et arrangement for omkring 50 familier og uledsagede flygtningebørn.

Mens de frivillige taler videre, vokser en ide hos Fatima. Hun synes ikke kun, at asylansøgerne skal spise på plejehjemmet. De skal spise sammen med de ældre.

“Kan I ikke se det for jer? Vi tager 50 asylansøgere ind på et plejehjem, uden der er nogen, som kommer til skade. Det er integration gange en million. Endelig bliver integrationsministeren stolt af os,” siger projektlederen uden at kunne holde masken.

Forrige artikel Næstformand i EU-Kommissionen skifter til Verdensbanken   Næstformand i EU-Kommissionen skifter til Verdensbanken Næste artikel Nye tider: Ulandspolitik kan blive forligsbelagt Nye tider: Ulandspolitik kan blive forligsbelagt