Eva Flyvholm
 svarer 
Trine Bramsen

Eva Flyvholm (EL) spørger udenrigsministeren, Jeppe Kofod, om ministerens kommentar til oplysningerne om, at der de sidste år har været protester i Bamako mod bl.a. MINUSMA

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 6, Spørgsmål 9
Flere kilder oplyser, at der de sidste år har været protester i Bamako mod bl.a. MINUSMA. Ministeren bedes kommentere omfanget af disse protester samt komme med en vurdering af, i hvilken grad MINUSMA indsatsen har opbakning i Mali.

Svar fra onsdag den 16. oktober 2019
Samlet set er der i befolkningen i Mali en frustration over manglende fremdrift i såvel fredsbestræbelserne som forbedring af levevilkår. Denne frustration er i et vist omfang også kommet til udtryk gennem protester mod den internationale tilstedeværelse i Mali, herunder mod MINUSMA.

I den forbindelse har der i Bamako været demonstrationer, som typisk har haft et mere generelt udtryk om utilfredshed, og som overvejende har været fredelige. Desuden har der været protester i de nordlige regioner, som har været rettet mod MINUSMA. Udgangspunktet har bl.a. været en frustration baseret på en opfattelse af, at MINUSMA ikke griber ind, når der er angreb på enten civile eller militære mål. Dette kan bl.a. tilskrives MINUSMA’s begrænsede mandat, som ikke giver mulighed for direkte terrorbekæmpelse.

Senest udviklede en demonstration den 12. oktober 2019 mod en MINUSMA-lejr i Sevaré i det centrale Mali sig og endte med, at demonstranter trængte ind på basen og bl.a. plyndrede et lager og brændte to af MINUSMA’s biler af.

En undersøgelse er iværksat for at afklare de nærmere omstændigheder omkring episoden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00