Debat

Green Building Council: Nøglen til bæredygtige byer ligger i de danske målepunkter

De 197 nye danske målepunkter og DGNB er stærke konkrete værktøjer til at skabe bæredygtige byer i en social og grøn balance. Nu handler det om at få endnu flere med og komme i gang, skriver direktør Mette Qvist.

Det er en fin markering, at plancher og farvede SDG-klodser fylder godt op i receptioner og mødelokaler, men hvis vi skal skabe resultater, skal vi arbejde med målbare mål, skriver Mette Qvist.
Det er en fin markering, at plancher og farvede SDG-klodser fylder godt op i receptioner og mødelokaler, men hvis vi skal skabe resultater, skal vi arbejde med målbare mål, skriver Mette Qvist. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er nærmest en banalitet på ethvert lederkursus, at når man sætter mål, skal de kunne måles. Sådan er det også med verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Det er en fin markering, at politikere, direktører og organisationsfolk har den lille SDG-nål i jakkereversen, og at plancher og farvede SDG-klodser fylder godt op i receptioner og mødelokaler rundt omkring. Men skal vi skabe resultater – og fastholde troværdigheden i arbejdet med verdensmålene – skal vi arbejde med målbare mål, og vi skal efter seks år kunne vise resultater.

Temadebat

Hvordan kan verdensmålene bruges til at skabe mere bæredygtige lokalsamfund?

Verdensmål 11 handler om, hvordan landene kan skabe bæredygtige byer og lokalsamfund. 

Men hvordan går det i Danmark med at realisere ambitionerne om billige boliger, investeringer i offentlig transport og infrastruktur samt skabelsen af grønne offentlige rum og forbedrede rammer for byplanlægning og bystyring

Hvad er det næste nødvendige skridt, der skal tages for at sikre en bæredygtig vækst i lokalsamfundene - både set fra et socialt, økonomisk og kulturelt perspektiv? Og hvordan sikrer vi, at udviklingen finder sted i landdistrikterne såvel som i byerne? 

De spørgsmål stiller Altinget Verdensmål i en ny temadebat, hvor eksperter, politikere og centrale aktører vil give deres bud på, hvordan Danmark kan sætte turbo på at drible verdensmålet om bæredygtige lokalsamfund i mål inden deadline i 2030. 

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere. Du kan sende din henvendelse til mauricio@altinget.dk.

De 231 FN-indikatorer og de 197 danske målepunkter har ikke samme kommunikative appel. De er svære at omsætte til en jakkenål, men det er her, vi for alvor har et operativt værktøj.

Verdensmålene udmærker sig ved deres universelle relevans. Hvor de tidligere 2015-udviklingsmål primært rettede sig mod problemstillinger i udviklingslandene, har en stor del af de 17 verdensmål også stor relevans for højtudviklede lande som Danmark. Det gælder særligt, når man ser ned i delmålene og de tilhørende målepunkter.

Bæredygtige byområder er mere end bygninger

Sidste år kom 2030-panelets ‘oversættelse’. I publikationen “Gør verdensmål til vores mål” har de set konkret ned i de 231 globale FN-indikatorer og formuleret 197 danske målepunkter, der præciserer og supplerer verdensmålene i en dansk kontekst.

Det er helt generelt et fremragende stykke arbejde, og der er gode bud på konkrete målepunkter – blandt andet når man dykker ned i verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund.

Jeg indrømmer gerne, at jeg næppe er den mest objektive bedømmer. I Green Building Council Denmark valgte vi for ti år siden at arbejde med DGNB-certificeringen for bygninger. Efterfølgende lancerede vi i 2014 DGNB for byområder. På den måde kom vi verdensmålene i forkøbet.

Antallet af bæredygtige bygninger bidrager til, at hele byområdet bliver bæredygtigt. Uanset om man måler med en DGNB-lineal eller et SDG-målebånd.

Mette Qvist, direktør, Green Building Council

Heldigvis er der mange fællesnævnere, for mange af de danske målepunkter overlapper de 32 kriterier, vi i dag arbejder med i DGNB for byområder. Det ser jeg først og fremmest som udtryk for, at der i begge systemer ligger en solid faglighed bag arbejdet.

Vi får flere bæredygtige byer, når vi bygger mere bæredygtigt. Antallet af bæredygtige bygninger bidrager til, at hele byområdet bliver bæredygtigt. Uanset om man måler med en DGNB-lineal eller et SDG-målebånd.

Men et bæredygtigt byområde er mere end bare bygninger. Vi skal indrette byområder, så vi understøtter biodiversitet, og adgangen til kollektiv transport spiller en vigtig rolle. Fordi dette sikrer adgang, og fordi kollektiv transport slår privat biltrafik, når vi måler miljø- og klimapåvirkningen. Her synger DGNB og SDG unisont.

Mangfoldighed kan løse flere problemer

Når vi taler bæredygtige lokalsamfund, spiller den sociale bæredygtighed en stor rolle. Her er der flere aktuelle problemstillinger.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer, når det gælder ghettopakken eller fordelingen af gymnasielever, men begge dele er områder, hvor der næppe er den store uenighed om, at blandede byer med en mangfoldighed i sammensætningen af borgere er en stærkt langsigtet løsning. Endnu engang er der en solid fællesmængde mellem verdensmål og DGNB-kriterierne.

Læs også

DGNB-kriterierne for byområder rammer bredere end blot verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund. De adresserer nemlig flere af de øvrige verdensmål.

Heriblandt verdensmål 7 om bæredygtig energi med fokus på synergi mellem fjernvarme og fjernkøling, på affaldsbaserede varmeanlæg og anvendelse af spildvarme fra industri eller varmt spildevand.

Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion har i både DGNB og de danske SDG-målepunkter fokus på affaldsudnyttelse, genbrug, reparation og deleøkonomi, og ikke mindst i verdensmål 13 om klimaindsats er der klare overlap.

Et kardinalpunkt i DGNB er livscyklusvurderinger, hvor man med en helhedstilgang vurderer byområdets miljøpåvirkning og klimaaftryk. På tværs af emnerne er pointen, at man faktisk kan måle, når man kommer ned på indikatorniveau.

Nu handler det mest af alt om at få endnu flere med og komme i gang.

Mette Qvist, direktør, Green Building Council

Interesse skal omsættes til handling

På samme måde som DGNB-certificeringen for bygninger har byområdecertificeringerne en dobbelt effekt. Det er en varedeklaration af det enkelte byområde og samtidig er certificeringsordningen med til at sætte bæredygtighed på agendaen.

Vi har set det på bygningsområdet, hvor interessen for bæredygtighed er steget stejlt de seneste par år. Her har DGNB-certificeringerne været en af driverne. Når det gælder DGNB-byområder har vi endnu ikke set samme ketchup-effekt.

Heldigvis oplever vi stigende efterspørgsel fra kommuner og udviklere, der finder det værdifuldt at kunne dokumentere CO2-reduktioner, sparede ressourcer og diversitet – for både borgere, blomster og bier. 197 nye danske målepunkter og DGNB er stærke konkrete værktøjer, så nu handler det mest af alt om at få endnu flere med og komme i gang.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion