Her er eksperternes tre bud på en ny CO2-skat

Med en pris på 750 kroner per ton CO2 får man en afgift med de laveste samfundsøkonomiske omkostninger. Ekspertgruppe har fundet tre modeller til en CO2-afgift. Få overblikket over rapporten her.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mads Mose Vikkelsø

Efter et års arbejde har en ekspertgruppe tirsdag præsenteret en række bud på, hvordan der kan indføres ensartede afgifter på virksomheders udledning af drivhusgasser – populært kaldt en CO2-skat.

Det er et værktøj, som anses for at have væsentlig betydning for at nå målet om at reducere CO2-udledninger i Danmark med 70 procent frem mod 2030.

I sin første delrapport præsenterer gruppen tre modeller for, hvordan det kan gøres.

Ingen af de tre modeller inddrager endnu transport eller landbruget, som er nogle af de større CO2-udledere. Det er først til efteråret, hvor den endelige del af rapporten kommer, at landbruget indregnes i modellerne.

I udarbejdelsen af en ensartet CO2-afgift har ekspertgruppen både taget højde for samfundsøkonomien og den såkaldte lækage, som en afgift forventes at medføre, hvor produktionen flytter til udlandet.

De tre modeller tager i varierende grad højde for begge hensyn.

Få overblikket over den første delrapport her.  

Første model

Det er den model, hvor de samfundsøkonomiske omkostninger er mindst, men hvor risikoen for en betydelig produktionsnedgang og lækage er størst.

Konkret lægger man op til en ensartet CO2-afgiftssats på 750 kroner per ton CO2 for virksomheder uden for kvotesektoren svarende til den forventede kvotepris i 2030 og en afgiftssats på 375 kroner per ton CO2 for virksomheder i kvotesektoren.

Der gives derudover et tilskud til negative udledninger, som højst kan udgøre afgiftssatsen for ikke-kvotesektoren. Afgiftsprovenuet tilbageføres bredt til erhvervslivet. Her forslår eksperterne, at det kan være via en generel lempelse af selskabsskatten.

Anden model

I denne model forsøger man i højere grad at mindske den lækage, som der ellers vil være i model 1.

Det gøres med en lavere afgift for mineralogiske processer som vurderes særligt lækageudsatte. For at opnå samme CO2-reduktion anvendes afgiftsprovenuet til en tilskudspulje til fangst og lagring af CO2 i fagsprog også kendt som CCS.

Det øger de samfundsøkonomiske omkostninger og bruger provenuet, men leder modsat til en større andel tekniske reduktioner.

Konkret vil man sætte en ensartet CO2-afgiftssats på 750 kroner per ton CO2 for virksomheder uden for kvotesektoren svarende til den forventede kvotepris i 2030, en afgiftssats på 375 kroner per ton CO2 for virksomheder i kvotesektoren og en reduceret afgiftssats på 100 kroner per ton CO2 for mineralogiske processer.

Tredje model

I den tredje og sidste model tager man yderligere højde for risiko for lækage. Det gør man med en yderligere finansiering på 500 millioner kroner til at reducere den generelle CO2-afgiftssats og forhøje tilskudspuljen til fangst og lagring af CO2.

Konkret vil man sætte en ensartet CO2-afgiftssats på 600 kroner per ton CO2 for virksomheder uden for kvotesektoren, en afgiftssats på 225 kroner per ton CO2 for virksomheder i kvotesektoren og en reduceret sats på 100 kroner per ton CO2 for mineralogiske processer.

Afgiftsprovenuet samt yderligere finansiering på 0,5 milliarder kroner anvendes til et tilskud til fangst og lagring af CO2 til reduktioner fra fossile kilder og til negative udledninger fra biogene kilder.

Den ekstra finansiering på 0,5 milliarder kroner foreslår ekspertgruppen at man finder ved en forhøjelse af bundskatten på 0,05 procentpoint, men kan alternativt tilvejebringes via andre skatter eller omprioriteringer af udgifter.

Hvad skal der ske nu?

Tirsdag eftermiddag ventes regeringen at reagere på de tre modeller.

Derudover ventes anden og sidste del af ekspertgruppens rapport i efteråret 2022. Den ventes at inddrage både landbruget og transportområdet. 

Der er i forvejen mange afgifter på transportområdet, hvor man i praksis allerede bliver beskattet. Det er et kompliceret system, og det vil kræve en væsentlig omlægning, hvis man inddrager transporten i en ny afgiftsmodel.

Det sidste, som ekspertgruppen ikke kom ind på i deres præsentation tirsdag, er hvad prisen på CO2 skal være i 2030.

De Økonomiske Råd har dog allerede kigget på, hvad det kan få af betydning for de to sektorer at indføre en CO2-skat. I den seneste miljøøkonomiske rapport fra 2021 konstaterer vismændene, at en ensartet CO2-afgift på 1.200 kroner per ton vil medføre en markant fald i beskæftigelsen i landbruget.

Vismændene kommer frem til, at det vil gå hårdest ud over malkekvægsproducenter, som er de mest drivhusgasintensive, og hvor beskæftigelsen reduceres med 31- 38 procent.

For svineproducenter vil beskæftigelsen ifølge vismændene falde med 19-29 procent og for planteproduktion med 27- 35 procent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00