AE: Vilkårene for at hæve folkepensionsalderen er der ikke længere

Men i 2012 ændrede man fondens formål til også at rumme indsatser til personer med en begrænset arbejdsevne, og i 2015 nedlagde daværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), de facto fonden, da han lagde den ind under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Aftalte forudsætninger gælder ikke længere

Udmøntningerne fra fonden ophørte stort set, og siden 2018 er der ikke udmøntet penge, selvom der er masser af penge i fonden. I 2021 var der således cirka 1,2 milliarder kroner tilbage. 

Siden 2018 er der ikke udmøntet penge, selvom der er masser af penge i fonden

Emilie Damm Klarskov
Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Den fem-årige efterlønsordning er ligeledes en saga blot i dag. Det sikrede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2011, efter at han i sin nytårstale lod danskerne forstå, at vi med finanskrisen i ryggen stod ved en skillevej. Det var med hans ord ”den nødvendige politik” at afskaffe efterlønnen, hvis ikke Danmark skulle ende med en usund økonomi.

De aftalte forudsætninger for at hæve folkepensionsalderen er dermed ikke længere gældende, men folkepensionsalderen er alligevel steget helt efter den oprindelige plan. En plan, som Lars Løkke Rasmussen endda sørgede for at fremrykke.

Lønmodtagerne har dermed opfyldt deres opgave: At arbejde længere. Til gengæld har politikerne i bedste fald glemt de løfter, som de gav bekymrede arbejdere, der var bange for ikke at kunne holde til en senere tilbagetrækning.

Blandt andet derfor er det fair at spørge, om stigningen i folkepensionsalderen er rimelig, eller om vi måske kan skrue lidt ned for tempoet.

Skylder at gøre noget ved arbejdsmiljøet

Pensionskommissionen kom for et par år siden med et bud på en model, hvor folkepensionsalderen fortsat vil stige, men i et lidt lavere tempo end levealderen.

Men selvom det skulle blive besluttet at lade pensionsalderen stige langsommere, skylder politikerne at gøre noget ved arbejdsmiljøet. Alt for mange lønmodtagere oplever nedslidning af krop og sind, og den nedslidning er dyr. Både for den enkelte og for samfundet.

Næsten hver tiende lønmodtager i Danmark har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Hver sjette har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Begge dele sender folk tidligt ud af arbejdsmarkedet. 

Lønmodtagere med et hårdt fysisk arbejdsmiljø ender på tidlige tilbagetrækningsydelser dobbelt så ofte som andre. 

Emilie Damm Klarskov
Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Således har vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vist, at lønmodtagere med et hårdt fysisk arbejdsmiljø ender på tidlige tilbagetrækningsydelser dobbelt så ofte som andre. Og lønmodtagere med hårdt psykisk arbejdsmiljø er 50 procent overrepræsenteret på de tidlige tilbagetrækningsydelser.

Når sammenhængen mellem arbejdsmiljø og tilbagetrækning er så tydelig, er det uforståeligt, at man har valgt at spare på arbejdsmiljøet.

Hvis politikerne ønsker, at flere skal blive længere på arbejdsmarkedet, er det en forudsætning, at arbejdsmiljøet forbedres.