PenSam: Vi svigter dem, der har knoklet hele livet, ved at hæve pensionsalderen

Pensionsalderen er mere end bare et tal

For mens nogle faggrupper, typisk akademikere, har god mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, til de er 70 år og ofte længere endnu, er der mange, der bliver slidt op længe før, de når folkepensionsalderen.

Det gælder især mennesker, der i årtier har arbejdet i fysisk og psykisk krævende job i blandt andet ældreplejen og i daginstitutioner.

For dem er den stigende pensionsalder ikke bare et tal, men noget, der kan påvirke helbredet, muligheden for en værdig tilbagetrækning og ikke mindst livskvaliteten i en negativ retning.

Der findes i dag fornuftige tilbagetrækningsordninger, men de skal styrkes og udbygges for at sikre et mere retfærdigt pensionssystem

Torsten Fels
Adm. direktør, PenSam

Nye tal fra F&P viser, at stadig flere danskere mister arbejdsevnen på grund af for eksempel nedslidning og falder ud af arbejdsmarkedet mange år før folkepensionsalderen.

Siden 2021 har der været en stigning på over 20 procent i antallet af danskere, der forlader arbejdsmarkedet i utide og modtager erstatning for tab af erhvervsevne, hvilket er en bekymrende udvikling.

I PenSam, som er arbejdsmarkedspensionsselskab for velfærdens kernegrupper, såsom sosu'er, pædagogiske assistenter, rengørings- og kantinepersonale, brand- og redningspersonale med videre, står det endnu værre til end det generelle billede.

Sammenlignet med alle modtagere af erstatning for tab af erhvervsevne udgør de af PenSams medlemmer, som modtager førtids- eller seniorpension, i dag cirka 15 procent, hvilket skal holdes op imod, at PenSams medlemmer kun udgør cirka syv procent af alle pensionsopsparere.

En værdig afslutning på arbejdslivet

PenSams medlemmer har med andre ord en "dobbelt op" overrepræsentation relativt til arbejdsmarkedet generelt.

Faktisk stiger denne andel år for år, så problemet accelererer i disse år.

Ses på tilbagetrækningen, er det kun cirka 30 procent af PenSams medlemmer, som er i arbejde helt frem til folkepensionsalderen. Og det er under fem procent, som arbejder et år efter opnået folkepensionsalder.

Tallene taler deres tydelige sprog, og derfor er det helt afgørende, at vi ikke stirrer os blinde på, hvornår folk kan gå på folkepension, men også taler om tilbagetrækningsmulighederne for dem, der grundet nedslidning er nødsaget til at trække sig tilbage før tid.

Der findes i dag fornuftige tilbagetrækningsordninger, men de skal styrkes og udbygges for at sikre et mere retfærdigt pensionssystem – også i fremtiden.

Et velfærdssamfund måles ikke kun på, hvor længe vi kan holde folk i arbejde, men også på hvordan vi behandler dem, der ikke kan.

Ordentlige tilbagetrækningsmuligheder er ikke en luksus, men en nødvendighed for at sikre et retfærdigt og rummeligt arbejdsmarked.

Vi må ikke glemme dem, der har arbejdet hårdt hele livet, og som fortjener en værdig afslutning på arbejdslivet.