Regeringen vil sætte pensionsalderen op. Men det er stadig svært at være senior på arbejdsmarkedet

Zoomer vi ind på folkepensionisterne har næsten 90.000 folkepensionister* fastholdt tilknytningen til arbejdsmarkedet. De har valgt et arbejdsliv, som for blot et par årtier siden ville have været helt utænkeligt.

Alligevel tøver nogle af de centrale aktører på arbejdsmarkedet stadig med at anerkende og handle på den udvikling, der skal skabe bedre plads til seniorerne. Jeg forstår ikke, hvorfor det er så svært.

Arbejdsgiverne får adgang til en erfaren og stabil arbejdskraft. Fagforeningerne får mulighed for flere medlemmer. Og regeringen? Den høster det største økonomiske overskud i Europa.

Så hvad venter vi på?

En del af forklaringen er måske, at fagbevægelsen i årtier har haft et lidt for ensidigt fokus på tidlig tilbagetrækning. Det har skabt et stigmatiseret billede af seniorerne som nedslidte, teknologi-forskrækkede og ineffektive.

Det er urimeligt. Og det er uklogt.

Det er tid til at omskrive fortællingen om seniorer. De er ikke et problem – de er en løsning.

Palle Smed

Jeg har selv stået øverst på barrikaden i kampen for at bevare efterlønnen. Og jeg har fortsat kampen for et retfærdigt otium i hjertet. Men det, der var indlysende og rigtigt engang, holder ikke nødvendigvis i dag.

Hvis vi vil have et arbejdsmarked, hvor alle har mulighed for at bidrage, skal vi ændre vores syn på seniorer og sikre bedre muligheder for erfarne medarbejdere.

Fagbevægelsen behøver ikke at indstille kampen for at forbedre tilbagetrækningsmuligheder i takt med at pensionsalderen stiger, blot fordi de også retter fokus på de tusindvis af lønmodtagere, som drømmer om et længere arbejdsliv.

I mit verdensbillede hænger det hele sammen. De, der bliver lidt længere, er med til at finansiere, at nogle af deres kolleger har mulighed for at trække sig tilbage lidt tidligere.

Sagen er, at vi har brug for mange, mange flere seniorer på arbejdsmarkedet, hvis vi skal finansiere ønsket om tidlig tilbagetrækning. Derfor har vi et fælles ansvar for at lykkes med opgaven.

Arbejdsgiverne kan også roligt kravle ud af sneglehuset og tage den positive diskussion om seniorsamtaler og mere fleksible løsninger på arbejdspladserne med ryggen ranket. Danske virksomheder gør det generelt rigtig godt på stort set alle områder.

Men i stedet for at vente på, at nogen banker på døren, skal arbejdsgiverne selv tage initiativet; Inviter seniorerne til en samtale. Spørg, hvad de drømmer om – og lyt.

Når et flertal i Folketinget i denne uge beslutter, at folkepensionsalderen skal stige til 70 år, skaber det allerede nu voldsom bekymring for, hvordan den stigende pensionsalder påvirker vores arbejdsliv. Også selv om ændringen først træder i kraft i 2040 – om 15 år.

Derfor må regeringen at gå forrest i den positive fortælling om seniorarbejdsmarkedet. Fordi det også er kernefortælling om de mange, der elsker deres arbejde og deres arbejdsplads så højt, at de er parate til at fortsætte med at arbejde. Selv om de kunne ligge i hængekøjen og hæve deres pension.

Det er tid til at omskrive fortællingen om seniorer. De er ikke et problem – de er en løsning.

Hvis vi vil sikre velfærd, arbejdsstyrke og fællesskab, skal vi gøre det attraktivt at blive lidt længere. Ikke ved tvang – men ved vilje, fleksibilitet og respekt.

Faktisk er spørgsmålet, om folkepensionsalderen fortsat vil være en markøren for, hvornår vi egentlig beslutter os for at stoppe med at arbejde, når vi runder 2040.

Jeg tror det ikke.

*RETTELSE ONSDAG DEN 21/5 KLOKKEN 13:25. 

I en tidligere version fremgik det, at 81.000 folkepensionister er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det rigtige tal er knap 90.000.