Ældre Sagen: Svækkede ældre har krav på smertelindring i den sidste tid

DEBAT: Manglende lindring af fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle smerter hos døende mennesker skaber unødvendig lidelse og uværdige forhold ved livets afslutning. Der er behov for et seriøst løft af den palliative indsats, mener Ældre Sagen.

Af Anna Wilroth
Seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Ældre Sagen

"Vi vågnede klokken to om natten til dine smerteskrig. Der kom en hjælper, der sendte bud efter en assistent. Men hun var ikke til rådighed. Om natten var der kun en hjælper og en assistent – og kun assistenten måtte give medicin. Så vi ventede og ventede. Der var 70 beboere, og flere af dem var terminale".

Oplevelsen er blot en af mange, som Ældre Sagen har modtaget fra pårørende, der har haft rystende oplevelser med manglende smertelindring af deres kære i den sidste tid.

Manglende lindring af de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle smerter hos et døende menneske skaber unødvendig lidelse og uværdige forhold ved livets afslutning. Både for den døende og for familien. Derfor er der behov for et seriøst løft af den palliative indsats i Danmark.

Ulighed i adgangen til palliation
Alle mennesker med livstruende sygdom har krav på en lindrende indsats, fastslår både Sundhedsstyrelsen og WHO.

Men rapporter fra Dansk Palliativ Database har i årevis dokumenteret, at der ikke er lige adgang til specialiseret palliativ indsats. Og senest i august kom Rigsrevisionen med alvorlig kritik: Mennesker med livstruende sygdom dør uden at få den nødvendige lindrende indsats.

Vi ved også, at ældre mennesker, økonomisk dårligt stillede og lavt uddannede får mindre specialiseret palliativ indsats end yngre, velstillede og højt uddannede. Ud af de patienter, der får specialiseret palliativ behandling, udgør patienter med anden diagnose end kræft, kun cirka ti procent af den samlede indsats.

Ved ikke nok om indsatsen i kommunerne
Dansk Palliativ Database indeholder kun data om den specialiserede palliative indsats.

Vi ved reelt ikke ret meget om den basale palliative indsats i kommunerne. Men fra de henvendelser, som Ældre Sagen får, ved vi, at manglende indsats har alvorlige konsekvenser:

"To dage før hendes død vred hun sig i smerte, da jeg kom om formiddagen efter at have sovet hjemme nogle få timer. Hun lå nat og morgen uden smertestillende. Jeg glemmer aldrig hendes stirrende blik fyldt af angst og smerte".

Det er vigtigt at forstå, at svækkede ældres sygdomsforløb er komplekse: Flertallet har flere samtidige sygdomme og et højt medicinforbrug. På plejehjem har to tredjedele af beboerne en demenssygdom. Knap en tredjedel bor på plejehjemmet mindre end et år.

Det stiller store krav til kvaliteten af den palliative indsats i kommunerne. Men i dag er der ikke en ensartet praksis i kommunerne for, hvordan alvorligt syge ældre borgere smertelindres i deres sidste levetid.

Den palliative indsats skal styrkes
Der er derfor brug for at arbejde langt mere systematisk med især de basale palliative indsatser, så alle mennesker med livstruende sygdom får den nødvendige hjælp uanset alder, diagnose, eller hvor du bor i landet.

Her er fem bud på hvordan:

Mennesket i centrum: Palliation efter behov og ikke diagnose. Tidlig afklaring og kontinuerlig justering af palliative behov. Strukturerede forløb på tværs af sektorer for en sammenhængende indsats, klare aftaler og tydelig kommunikation mellem faggrupper og med patient/pårørende

Organisering: En organisering, der sikrer stabilitet, og at de rette kompetencer er til stede på de rette tidspunkter. For eksempel at der altid er autoriseret personale til stede, der kan sikre smertelindring i alle døgnets timer.

Faglighed og kultur: Løbende og systematisk kompetenceudvikling som en del af hverdagen på for eksempel plejehjem og i hjemmeplejeteams. Undervisning, sparring og rådgivning fra de specialiserede indsatser. Plejehjemslæger med viden om palliation. En kultur, hvor palliation er en naturlig del af hverdagen, og hvor borgeren bliver spurgt: Hvad er vigtigt for dig?

Retten til at sige nej: Det skal være betydeligt nemmere at sige nej til genoplivning. Svækkede ældres mulighed for at fravælge genoplivning er blevet indskrænket med de nye vejledninger på området – og behandlingstestamentet gælder ikke ved akut hjertestop. 

Styrket forskning: For at sikre kvalitet, udbud og lige adgang kræver det struktureret indsamling af data fra hele landet. Dansk Palliativ Database bør udvides til også at omfatte den basale indsats.

Forrige artikel Danske Ældreråd: Skriv tryghed og selvbestemmelse ind i serviceloven Danske Ældreråd: Skriv tryghed og selvbestemmelse ind i serviceloven Næste artikel Alzheimerforeningen: Ældreplejen har brug for et demensfagligt eftersyn Alzheimerforeningen: Ældreplejen har brug for et demensfagligt eftersyn
Ældre over 80 år kommer formentlig først i køen til vaccine

Ældre over 80 år kommer formentlig først i køen til vaccine

VACCINE: Sundheds- og plejepersonale og de over 80-årige vil sandsynligvis være blandt de første, der får tilbudt en godkendt vaccine mod covid-19, mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg og tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith. De peger begge på risikoen for benspænd i form af vaccineskepsis.