Bliv abonnent
Annonce
Debat

Røde Kors om beredskab til ældre: Det er for snævert at tro, at myndighederne ordner kriserne  

Danmark har et rigtig godt udgangspunkt for, at vi kan hjælpe hinanden gennem kriser, men der er brug for et paradigmeskifte i vores forståelse af beredskabet, skriver Louise K. Jühne Paulsen.
Danmark har et rigtig godt udgangspunkt for, at vi kan hjælpe hinanden gennem kriser, men der er brug for et paradigmeskifte i vores forståelse af beredskabet, skriver Louise K. Jühne Paulsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
7. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi siger populært, at kriser rammer alle, men vi ved, at kriser rammer mennesker i udsatte livssituationer hårdere.

Alle mennesker har ikke samme forudsætninger til at forstå myndighedernes anvisninger, og ikke samme ressourcer til at omsætte anvisninger til handling.

Som Andreas Hagedorn Krogh skriver i Altinget, så er det med god grund at de ældre føler sig utrygge. Under Covid-19 krisen så vi, hvordan ældre mennesker var nogle af dem, der blev ramt værst af krisen.

Ældre lever – også udenfor krisetider - mere isoleret og oplever større ensomhed end andre. Sygdom eller alderssvækkelse kan gøre den ældre immobil, eller at han har svært ved at tilpasse sig krisetiders hurtige skift og retningslinjer.

I kriser er vores største kapacitet vores stærke fællesskaber

Louise K. Jühne Paulsen
Beredskabschef, Røde Kors

Under Covid-19 manglede mange ældre sociale netværk og hverdagsrelationer, og derfor fyldte snakken om, hvad myndigheder skulle gøre for de ældre også meget. For i Danmark, tænker vi ofte, at kriser er noget, myndighederne ordner for os.

Men når det kommer til at klare fremtidens kriser, bør vi som Krogh skriver, indtænke frivilligheden. For i kriser er vores største kapacitet vores stærke fællesskaber på tværs af samfundsskel.

Danmark har et rigtig godt udgangspunkt for, at vi kan hjælpe hinanden gennem kriser, men for at det potentiale bedre kan indfris, er der brug for et paradigmeskifte i vores forståelse af kriseberedskabet.

Mere til beredskabet

Kriseberedskabet kan ikke kun være myndighedernes kapaciteter og – som nyeste skud på stammen – den enkelte borgers hjemmeberedskab.

Flere skal have blik for, hvor stor en forskel, de kan gøre for deres medmennesker, når samfundet rammes af kriser. Vi skal alle forstå, hvad vi kan gøre for hinanden. 

Frivillige udgør allerede i dag et meget vigtigt supplement i ældreplejen. Røde Kors og Ældresagens vågetjeneste er til stede i 91 af Danmarks kommuner, vi har patientstøtter som 775.000 gange om året træder til med hjælp ude på landets hospitaler, og besøgsvenner som hver dag drager omsorg for mennesker i en svær situation.

Læs også

Under Covid-19 var der en myriade af lokale initiativer, som helt sikkert har bidraget til at Danmark klarede sig godt igennem noget, der kunne være endt meget værre.

Vores frivillige strækker sig langt for at holde fast i relationerne gennem samfundskriserne. Under Covid-19 blev nogle besøgsmodtagere en del af den frivilliges egen boble, andre sad på hver sin side af terrassedøren, og andre igen kom med gaver og opmærksomheder eller indførte ringerunder.  

Større forskel med mere organisering

Andreas Hagedorn Krogh beskriver samarbejdet mellem de norske myndigheder og civilsamfund som præget af ad hoc organisering. Sådan er det også i Danmark i dag.

Med en mere systematisk beredskabsplanlægning, som omfatter en indtænkning af civilsamfundet, kan frivillige gøre en endnu større forskel end i dag.

Civilsamfundsorganisationerne i Danmark organiserer hver dag frivilligheden, og i Røde Kors har vi igennem en årrække udviklet vores digitale infrastruktur, så vi kan mobilisere vores frivillige i akutte kriser.

Vi har frivillige 'Parat-hjælpere' som står til rådighed og kan rykke ud og rydde op efter oversvømmelser i ældre borgeres hjem.

Befolkningens tryghed og mentale trivsel gennem kriser er afgørende for samfundets robusthed

Louise K. Jühne Paulsen
Beredskabschef, Røde Kors

Vi har adgang og relationer til en stor del af de mennesker i samfundet, som har behov for ekstra hjælp. Også dem, der synes det er svært at have kontakt med myndighederne.

Der er brug for at etablere et socialt beredskab med repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer, som kan organisere frivilligheden og rådgive myndighederne i forhold til krisekommunikation og håndtering af mennesker med særlige behov.

Under Covid-19 etablerede man for eksempel partnerskaber på tværs af myndigheder og civilsamfundsorganisationer for at samarbejde om krisehåndteringen – også på ældreområdet.

Sammen med Rigspolitiet etablerede vi på landskontoret et af callcentrene i den myndighedsfælles corona-hjælpelinje, som bemandet med frivillige rådgav om retningslinjerne og mindskede utrygheden.

Senere samarbejdede vi med Sundhedsstyrelsen om vaccineledsagelse og støtte på vaccinationscentrene.

Tryghedsskabende indsatser

Handlekraften vil formentlig kunne forbedres, hvis man skaber mere stabile samarbejder, som også eksisterer i fraværet af de helt store gennemgribende samfundskriser.

Desuden skal lovgivningen ændres, så flere civilsamfundsorganisationer kan blive repræsenteret i både de lokale og nationale operative stabe. Der er ingen vej udenom, hvis civilsamfundets ressourcer skal bringes mere systematisk i spil i krisehåndteringen. 

Læs også

I Røde Kors vil vi styrke samarbejdet med myndighederne. Vi har fokus på at udbygge vores beredskabskapacitet lokalt, hvor lokalafdelingerne indgår samarbejdsaftaler med kommunerne om at bistå med frivillige og psykosocial kapacitet i krisesituationer.

Frivillige kan hjælpe med tryghedsskabende indsatser, eller lave dør-til-dør indsatser for eksempel for at støtte myndighederne med at identificere mennesker, som er blevet sårbare på grund af et strømnedbrud.

Den slags initiativer skaber både sammenhængskraft, og det vi med et fint ord kalder ’social resiliens’, fordi befolkningens tryghed og mentale trivsel gennem kriser er afgørende for samfundets robusthed. Vi har ikke råd til at lade være.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026