Dansk Erhverv: Friplejehjem er nøglen til flere plejeboliger

For det første er de kommunale afregningspriser, som er friplejehjemmenes primære indtægtskilde, ugennemsigtige.

De fastsættes én gang årligt af kommunerne og bygger på kommunernes egne gennemsnitlige, langsigtede omkostninger forbundet med at levere et tilsvarende tilbud.

Priserne kan ændre sig fra år til år alt efter lokale budgetter og prioriteringer, og samtidig har friplejehjemmene ingen garanteret klageret over kommunens afregningspriser.

Det skaber usikkerhed og dermed mindskes incitamentet til investeringer i nybyg.

Ubalance og historiske byggepriser

For det andet beregnes ejendomsomkostninger ud fra historiske byggepriser og misvisende opgørelser af servicearealer.

Uden mulighed for at dække opstartsrisikoen bliver det ganske enkelt for usikkert at investere.

Morten Jung
Branchedirektør, Dansk Erhverv

Vi har set eksempler på kommuner, der kun regner under 1 procent af det samlede areal som serviceareal. Det betyder, at friplejehjemmene ikke får dækket de faktiske udgifter ved at opføre og drive et moderne plejeboligbyggeri.

For det tredje opstår der ubalance, når private overenskomster fornyes før de offentlige.

Friplejehjem med privat overenskomst skal betale højere løn til deres ansatte, indtil den offentlige overenskomst er forhandlet på plads et år efter. Løn udgør cirka 80 procent af udgifter forbundet med drift af et plejehjem.

Derfor er dette en betragtelig udgiftspost, som først med et års forsinkelse bliver udlignet i kommunernes afregningspris.

Denne problemstilling er der ikke taget hånd om i de nuværende regler for afregning, men faktum er at dette udgør en stor udfordring for mange leverandører af ældrepleje.

Endelig er der problemet med tomgangsleje. Kommunale plejeboliger får dækket huslejen, hvis en bolig står tom. Det gør friplejehjem ikke.

Men det tager typisk flere år at opnå fuld belægning i et nyt plejehjem. Uden mulighed for at dække den opstartsrisiko bliver det ganske enkelt for usikkert at investere.

Uigennemskueligt og usikkert

Samlet set skaber det et uigennemskueligt og usikkert finansielt risikobillede, som bremser private aktører i at bidrage med den kapacitet, vi ved, der bliver brug for.

Hvis friplejehjem skal være en reel del af løsningen, skal der leveres bedre og mere stabile rammevilkår.

Morten Jung
Branchedirektør, Dansk Erhverv

Hvis friplejehjem skal være en reel del af løsningen, skal der leveres bedre og mere stabile rammevilkår.

Derfor foreslår vi, at kommunerne får mulighed for at stille lånegaranti for friplejehjem, så byggeriet kan finansieres relativt billigt gennem KommuneKredit.

Det vil give friplejeaktører adgang til samme billige og stabile finansiering, som i dag er forbeholdt kommunale byggerier.

Modellen findes allerede i dag i flere projekter, blandt andet i Holbæk og Kolding, og kan udvides til også at omfatte friplejehjem.

At bygge tilstrækkeligt med plejeboliger er en bunden samfundsopgave, og derfor giver det også mening at staten, der har ejerskabet over KommuneKredit, stiller den relativt billigere finansiering til rådighed, så det bliver nemmere at opføre boliger, der er til at betale for de ældre med behov.

Derfor en opfordring til at man politisk skaber muligheden for billigere finansiering af friplejeboliger gennem KommuneKredit.

Det handler om at fjerne urimelige forskelle og sikre lige adgang til at bygge og drive plejeboliger – uanset om aktøren er offentlig eller privat.

Kommunerne får fleksibilitet, de ældre får valgfrihed, og vi får opført de boliger, der er brug for, i stedet for at lade projekterne stagnere i bureaukrati og økonomisk usikkerhed.