Dansk Erhverv: På disse fem punkter bør ældreområdet inspirere vores øvrige velfærd

Frisættelsen af ældreområdet har sat fokus på borgerens selvbestemmelse, samarbejdet mellem leverandører, civilsamfundets rolle og korrekt afregning. Alle disse elementer er nødvendige for, at ældre kan vælge, hvem der skal levere plejen i hverdagen.
Det har været et omfattende arbejde, der fortsat pågår. Men ifølge regeringen er ældreområdet kun første skridt:
"Regeringen vil derfor tage initiativ til en grundlæggende frisættelse af velfærdssamfundet, der øger det frie valg for den enkelte, styrker det lokale ansvar, afskaffer unødig regulering og kontrol og styrker samarbejdet mellem det offentlige, civilsamfundet og det private erhvervsliv"
Her samler jeg fem centrale erfaringer, som bør brede sig til hele velfærdsområdet.
1. Velfærd kan løftes af forskellige leverandører
Med ældrereformen tages der et første vigtigt skridt ind i et nyt paradigme for velfærdssamfundet.
Det er starten på et centralt opgør med en opfattelse af, at velfærd primært bør være en kommunal opgave. Velfærd er et fælles anliggende på tværs af det offentlige og det ikke-offentlige, hvor civilsamfundet også skal spille en helt central rolle.
Denne reform gør op med den tankegang og anerkender, at kvaliteten af ældreplejen ikke afhænger af, om den leveres af en kommunal eller ikke-offentlig leverandør – men af den service, omsorg og værdighed, som borgerne modtager.
Ved at åbne for flere leverandører, får ældre borgere større valgfrihed og bedre muligheder for at finde den pleje, der passer bedst til deres behov og ønsker.
Reformen er derfor ikke blot et teknisk tiltag, men en vigtig principiel kursændring: Den anerkender, at velfærd er et fælles ansvar, der kan løftes i samspil mellem offentlige, private og selvejende leverandører samt civilsamfundsaktører.
Og særligt et tæt samspil med civilsamfundet er en bærende værdi i en ny ældrelov, som skal bidrage til det gode ældreliv.
Det er et nødvendigt skridt væk fra en forældet opfattelse af, at kommunal drift er den eneste vej til velfærd, og hen imod en mere fri, fornuftig og kvalitetsbaseret tilgang, hvor det afgørende netop er kvaliteten af den pleje, borgerne modtager – ikke hvem, der leverer den.
2. Mere valgfrihed til borgeren
På ældreområdet er valgfriheden blevet styrket, så borgeren får større indflydelse på egen hverdag.
Kan det virkelig passe, at fordi man har et handicap, så skal man ikke have ret til at vælge?
Tony Bech
Branchedirektør, Dansk Erhverv
Det kan vi lade os inspirere af på andre velfærdsområder.
Vi kan eksempelvis starte med servicelovens paragraf 103, som omhandler beskyttet beskæftigelse. Når en borger med handicap bliver visiteret til beskyttet beskæftigelse, så har kommunen den fulde visitationsret i forhold til at anvise hvilket beskæftigelsestilbud, som borgeren tilbydes.
Kan det virkelig passe, at fordi man har et handicap, så skal man ikke have ret til at vælge? Vi foreslår, at man lader sig inspirere af ældreområdet, og giver borgeren frit valg på beskyttet beskæftigelse, så borgeren selv kan vælge det beskæftigelsestilbud, som passer til deres ønsker og behov.
3. Gennemsigtige velfærdspriser gennem kontrolenhed
Gennemsigtighed i prissætningen er afgørende for kvalitet i velfærden.
På ældreområdet er der aftalt etablering af en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den skal sikre, at både kommunale og ikke-offentlige leverandører får korrekt betaling for deres ydelser. For i dag sker det ofte, at kommuner underbetaler ikke-offentlige tilbud, hvilket hæmmer konkurrencen og i sidste ende forringer borgernes valgmuligheder.
Problemet findes bredt – på daginstitutionsområdet, skoleområdet og BPA-ordningen. Derfor bør kontrolenheden få mandat til at dække hele velfærden. Kun sådan sikrer vi fair konkurrence og bedst mulig velfærd for skattekronerne.
4. Tilsyn med fokus på læring frem for kontrol
Mange velfærdsleverandører oplever i dag, at tilsyn primært handler om kontrol frem for læring. Det skaber en unødig dokumentationsbyrde og fjerner fokus fra kerneopgaven: omsorg og faglighed.
Med ældrereformen er der lagt op til en ny tilgang: Tilsyn skal være dialogbaseret, læringsorienteret og styrke kvaliteten i stedet for blot at finde fejl.
Denne tankegang bør udbredes bredt i velfærdssamfundet. Når tilsyn understøtter læring frem for at straffe, styrker vi både medarbejdernes faglighed og borgernes velfærd.
5. Lad borgerne træffe et oplyst valg
For at styrke det frie valg skal der være tydelig information om kvaliteten af velfærdstilbuddene. På ældreområdet bliver der arbejdet med konkrete kvalitetsmålepunkter, som skal være offentligt tilgængelige for borgerne.
Borgerens selvbestemmelse og frie valg skal være styrende principper for fremtidens velfærd
Tony Bech
Branchedirektør, Dansk Erhverv
Indikatorerne skal vise, hvordan leverandørerne arbejder med selvbestemmelse, tillid, medarbejderkompetencer og samarbejde med pårørende og lokalsamfund. Forestil jer, hvis forældre kunne vælge daginstitution på baggrund af faktiske data – såsom forældretilfredshed, sygefravær blandt personalet eller pædagogisk kvalitet – frem for en mavefornemmelse.
Sådan skal hele velfærdssamfundet orientere sig: Mere fokus på faglighed, kvalitet og konkrete målepunkter.
Brug erfaringerne på resten af velfærden
Frisættelsen af ældreområdet viser, hvordan velfærd kan gøres mere borgerorienteret og kvalitetsfokuseret.
Nu er det tid til at bruge disse erfaringer som brohoved for at åbne resten af velfærdssamfundet.
Borgerens selvbestemmelse og frie valg skal være styrende principper for fremtidens velfærd.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer



















