Debat

Debat: Ensomhed forstærkes af sprogbarriere blandt ældre indvandrere

DEBAT: Gruppen af ældre indvandrere er særligt udsatte på grund af sprogbarrieren, og mange indvandreres indstilling til ensomhed skal ændres, skriver forkvinde for Verdens kvinder i Danmark.

I Københavns Kommune har Peder Lykke Centrets plejehjem en mangfoldighedsprofil med etniske minoriteter, skriver forkvinden for Verdens kvinder i Danmark.
I Københavns Kommune har Peder Lykke Centrets plejehjem en mangfoldighedsprofil med etniske minoriteter, skriver forkvinden for Verdens kvinder i Danmark.Foto: Pressefoto/Peder Lykke Centret
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Alma Bekturganova Andersen
Forkvinde, Verdens kvinder i Danmark og projektleder, Besøg på modersmål

En særlig gruppe danskere skiller sig ud i ensomhedsdebatten, fordi deres ensomhed forstærkes af kulturelle og sproglige barrierer.

De gæstearbejdere, der kom til Danmark i 60’erne og 70’erne er ved at blive gamle nu. Det samme er flygtningene fra Pinochet-regimet i Chile, og de der flygtede fra krigen i Vietnam. Flygtninge og indvandrere i Danmark er kommet op i alderen.

Hvad sker der med mennesker, efterhånden som de bliver ældre? Det er alment kendt, at mange ældre har bedre og mere klarere erindring om begivenheder fra deres barndom og ungdom end om det, der skete i går.

Den ældre kan være omgivet af kærlige mennesker og få al den omsorg, de har behov for, og alligevel føle mangel på samvær.

Alma Bekturganova Andersen
Forkvinde, Verdens kvinder i Danmark og projektleder, Besøg på modersmål

For flygtninge og indvandreres fører det ofte til, at de glemmer det danske sprog, de har tillært som fremmedsprog, og kun er i stand til at kommunikere på deres modersmål.

Det medfører at de bliver isolerede fra omgivelserne, ikke kun som følge af begrænset mobilitet, men også af kognitive begrænsninger. Dette skaber vanskeligheder, ikke kun for plejepersonale men også i nogle tilfælde for pårørende, især børnebørn og oldebørn.

Et svært problem at løse
Selve det at føle sig ensom rammer ikke kun dem, som bor alene eller på plejehjem. Man kan nemlig være ensom, selvom man bor sammen med sine børn og børnebørn. Det sker, når børnene er på arbejde hele dagen, og børnebørnene er i børnehave eller i skole.

Oveni det taler størstedelen af børnebørnene måske ikke længere deres bedsteforældres sprog – deres modersmål er blevet til dansk.

Problemet med kommunikation med ældre indvandrere på deres modersmål er svært at løse på statsligt og kommunalt niveau – i hvert fald indtil videre, selvom der gøres visse forsøg på det.

I Københavns Kommune har man eksempelvis åbnet Peder Lykke Centrets Plejehjem, som har en mangfoldighedsprofil med etniske minoriteter. Det er dog stadig ved frivillig indsats, der indtil nu tages fat om problemet.

Frivillig indsats skal understøttes 
Vi i foreningen Verdens kvinder i Danmark har igangsat et toårigt projekt, 'Besøg på modersmål', hvor vi har skabt en model for en besøgstjeneste for ældre på deres eget sprog.

På kort tid har vi indsamlet solid erfaring, der viser, hvordan kendskabet til de ældre indvandreres sprog og kultur har en yderst positiv indflydelse på deres velbefindende og livskvalitet.

Fonden 'Ensomme gamles værn' hjælper os med at sammenfatte og systematisere denne erfaring, men vi kan allerede nu konkludere, at uden statslig eller kommunal støtte kan opgaven ikke løses med tilstrækkelig professionalisme.

Vores erfaring siger os også, at denne slags arbejde ikke kan holde ret længe kun ved hjælp af normalt frivilligt arbejde.

Der er brug for koordinering, træning af de frivillige og en indsats for at fastholde de frivillige i arbejdet. Selve deres ønske om at hjælpe er ikke nok. Den frivillige indsats skal understøttes.

Ensomhed er tabu blandt indvandrere
Problemet med ensomhed hos ældre indvandrere har aspekter, som først må adresseres af foreningslivet. Først og fremmest af indvandrernes egne foreninger.

Temaet ensomhed er ofte tabuiseret blandt indvandrere. Det er ikke velset at indrømme, at de ældre kan opleve ensomhed. Hovedargumentet lyder: Vi tager os selv af vores ældre pårørende, de har ikke brug for nogen hjælp udefra.

Der er brug for at vi får ændret indstillingen til ensomhed som fænomen. Den ældre kan være omgivet af kærlige mennesker og få al den omsorg, de har behov for, og alligevel føle mangel på samvær.

Mange indvandrere opfatter plejehjem som steder, hvor familierne skaffer sig af med forældre, der ikke længere er brug for.

Der forestår en stor indsats for at få udbredt forståelsen for, at et plejehjem først og fremmest stadig er et rigtigt hjem for de ældre, og personalet er der for at hjælpe dem – ikke for at kontrollere dem.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal ensomhed blandt socialt udsatte bekæmpes?  

Ensomhed er usundt – både for psyken og det fysiske helbred. Socialt udsatte risikerer mere end nogen andre at opleve ensomhed.   

Hvordan kommer man ensomheden til livs blandt socialt udsatte? Det spørger Altinget Social en række centrale aktører om i en ny temadebat. Debattørerne vil i de kommende uger give deres bud på, hvilke tiltag der bør tages i brug, for at færre socialt udsatte borgere i fremtiden uønsket føler sig meget alene.  

Her er aktørerne:  
  • Alma Bekturganova Andersen, projektleder, Besøg på modersmål 
  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Dansk Røde Kors 
  • Anni Sørensen, landsformand, Landsforeningen LEV    
  • Camilla Køhler Karlsson, initiativtager og projektleder, Hverdagsaktivisterne  
  • Carsten Brogaard Refshauge, Afdelingsleder, KFUM's Sociale Arbejde
  • Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI 
  • David Vincent Nielsen, ensomhedskonsulent, Ældre Sagen 
  • Helle Christiansen, chef, Kirkens Korshær 
  • Mads Roke Clausen, formand, Frivilligrådet 
  • Majken Lundberg, koordinator, Folkebevægelsen mod Ensomhed  
  • Rillo Snerup Rud og Michala Nielsen, sekretariatsleder og formand, Ventilen   
  • Svend Aage Madsen, formand, Forum for Mænds Sundhed  
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer 
  • Ulla Toft, formand, Dansk Selskab for Folkesundhed.   

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.   

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.   

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alma Bekturganova Andersen

Forkvinde, Verdens kvinder i Danmark, projektleder, Besøg på Modersmål
filolog i russisk sprog og litteratur, BA i russisk, pædagogisk efteruddannelse (USSR's Pædagogiske Akademi, Moskva 1979)

0:000:00