DGI-formand: Gode ældreliv handler om fællesskab. Derfor skal kommunerne få flere seniorer ind i idrætsforeningerne

Når jeg bliver gammel... Hvem er gammel?
Børn jubler over at blive et halvt år ældre. De mest erfarne voksne tæller i årtier.
Vi er en alder hele livet, men har forskellige perspektiver og er i forskellige livsfaser.
Vi lever gennemsnitligt længere, og vi vil gerne leve længe med høj livskvalitet. Hvis Danmark skal være et aldersvenligt samfund, skal vi kunne leve gode liv i alle livsfaser.
Det kræver, at samfundet ser potentialet i hver livsfase, og at vi sammen skaber rammerne for, at potentialer kan udleves af os alle hver især og sammen hele livet.
Kedeligt at spille bold alene
Et aldersvenligt samfund er også et folkesundt samfund. Det er samfund fyldt med livskvalitet fra vugge til grav.
Her er aktive fællesskaber i idrætsforeninger ét sted, hvor vi kan finde livskvalitet, livsmestring og trivsel hele livet.
Ældreministeren har nedsat et råd, der skal give anbefalinger til, hvordan vi indretter et mere aldersvenligt samfund.
Altinget Ældre har bedt en række af rådets medlemmer dele deres reflektioner om et aldersvenligt Danmark.
Læs alle indlæggene her.
Alle mennesker har brug for fællesskaber. Uanset vores alder og livssituation har vi brug for at mærke, at vi hører til.
De forpligtende fællesskaber styrker vores livskvalitet og vores sociale, mentale og fysiske sundhed hele livet.
Og alle fællesskaber har brug for mennesker. Det er kedeligt at spille bold alene. Og det er svært at arrangere julebanko eller nytårsstævne i idrætsforeningen, hvis ingen hjælper til.
Alle aldre har sine styrker, som vi kan sætte i spil, hvis vi skaber de rigtige vilkår. Ved hver overgang til en ny livsfase, tilpasser vi vores prioriteringer og valg.
Vi får nye vaner og er åbne for at indgå i nye fællesskaber eller i gamle fællesskaber på nye måder.
Her skal vi som samfund – i fællesskaber og foreninger, hos arbejdsgivere og blandt beslutningstagere – sikre, at der er de bedste rammer for at deltage i fællesskaber, når man går ind i nye livsfaser.
Dét vil skabe gode og meningsfulde overgange fra fuldtidsarbejde til pensionisttilværelsen.
Gør det attraktivt for ældre at være frivillige
Aktive seniorer, som stadig er på arbejdsmarkedet, kan bidrage med frivilligt engagement i deres lokalmiljø og bruge en seniorfridag eller to på at hjælpe til i for eksempel idrætsforeningen.
Det hjælper med at holde fast i ens identitet, at overgangen bliver god og ikke abrupt fra den ene dag til den anden. Her kan arbejdsgiverne bidrage ved at tilbyde seniorfridage og bakke op om medarbejderens frivillige engagement.
På samme måde har idrætsforeningerne en opgave i at sikre, at det er attraktivt at være frivillig.
Vi ved, at noget af det, der afholder nye fra at blive frivillige, er usikkerhed om opgavens indhold og manglende tro på, at man har evnerne til at udfylde rollen.
Det kan idrætsforeningerne imødekomme med tydeligere forventningsafstemning, flere måder at være frivillige på og kurser og uddannelser for frivillige.
Det skaber et håndgribeligt, økonomisk incitament for, at de folkeoplysende idrætsforeninger opretter endnu flere hold for voksne og seniorer.
Charlotte Bach Thomassen
DGI-formand
Uanset livsfase er den gode velkomst i idrætsforeningen vigtig for, om man har lyst til at komme igen.
I DGI støtter vi trænere med kurser og uddannelser, så de kan holde deres kompetencer ved lige og have fokus på at alle får en god oplevelse – ikke bare til den første træning, men til hver træning.
Idrætsaktiviteter foregår ofte i hallen, men det behøver de ikke.
Tilskud skal ikke kun gå til de unge
Vi skal være bedre til at skabe aktivitet og bevægelse, der hvor mennesker er, og hvor livet leves.
Det kan være DGI's legejulekalender, der via 4.700 pædagogiske medarbejdere skaber bevægelse i børnehaver landet over i december.
Det kan være stolegymnastik, der gennemføres på det kommunale aktivitetscenter eller plejehjem med en træner fra idrætsforeningen. Det kan være kvartershuset, der danner rammen om idræt i dagtimerne.
Her har vi brug for, at kommuner og faciliteter sikrer de rette rammer for bevægelse og aktivitet ved at tænke nyt i forhold til at udnytte alle relevante lokaler til bevægelsesaktiviteter.
Kommunerne kan også styrke de forpligtende fællesskaber ved at give aktivitetstilskud til alle medlemmer af de folkeoplysende foreninger, og ikke kun til børn og unge under 25 år, som de er pålagt ved lov.
Det skaber et håndgribeligt, økonomisk incitament for, at de folkeoplysende idrætsforeninger opretter endnu flere hold for voksne og seniorer.
For mig er et aldersvenligt samfund et folkesundt samfund.
Et samfund fyldt med livskvalitet, livsmestring og trivsel i alle livets faser.
Hvor vi ser potentialet i hver livsfase og i fællesskab skaber rammerne for, at vi alle kan udleve det potentiale hele livet.
Artiklen var skrevet af



















