Fagredaktørerne guider til det mest interessante i finansloven - og de ubesvarede spørgsmål

Digital

Redaktøren for Altinget Digital, Chris Lehmann, og erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen:

"Efter sit finanslovsudspil blev regeringen kritiseret for manglende digitale ambitioner. Kritikken er blandt andet gået på, at bredbåndspuljen ikke blev prioriteret, samt at Danmark mangler seriøse og langsigtede planer for digitaliseringen. 
Det er tydeligt, at regeringen og dens støttepartier prøver at komme kritikken i møde ved alligevel at finde 100 millioner kroner til bredbåndspuljen og samtidig oprette en digitaliseringsfond, der skal uddele en halv milliard kroner over fire år til øget digitalisering i det offentlige og private. Ingen af delene indgik i det oprindelig finanslovsforslag.  
Men i finanslovsudspillet bebudede regeringen også massive besparelser på Datatilsynet, Styrelsen for It og Læring (STIL) og Digitaliseringsstyrelsen over de kommende år.  
De besparelser er ikke nævnt med et eneste ord i aftalen, og Altinget har endnu ikke kunnet få svar på, om planerne består. Hvis de gør, kan det vække kritik fra store dele af erhvervslivet."

 Embedsværk

Redaktør for Altinget Embedsværk, Sine Riis Lund:  

"I første kvartal af 2021 fremsætter regeringen forslag til en lov, der skal give alle ansatte mulighed for at indberette lovovertrædelser og andre alvorlige forhold til whistleblowerordninger. 
Selv om det nævnes i finanslovsaftalen, så er det EU, der har besluttet, at alle medlemslande senest december 2021 skal have gennemført en sådan lov. Alligevel behøver en ny lov ikke blive gennemført uden sværdslag. Der er nemlig tale om minimumskrav, og ifølge en ny rapport fra Mediernes Forsknings- og Innovationscenter halter Danmark langt bagefter lande som Sverige og Norge, når det kommer til beskyttelsen af whistleblowere." 

Erhverv

Altingets erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen:

"Landets virksomheder fra top til bund vender tommelfingeren opad efter at have læst aftaleteksten for finansloven 2021. Selvom erhvervstoppen holder vejret i forhold til regeringens varslede besparelser på digitalisering, er der ros til flere tiltag.

Udvidelsen af boligjobordningen hjælper bygge- og servicevirksomheder, hvilket medfører applaus fra DI til SMVDanmarks medlemmer. Samme modtagelse får det årlige løft på 80 millioner kroner til erhvervsuddannelserne samt puljen på 825 millioner kroner til de syv regionale vækstteams og omstillingen af SMV’erne.

Men som altid ligger djævlen i detaljen.

For på sidste side af den 46-sider lange aftaletekst fremgår det, at hele finansieringen er bundet op på React-EU-midlerne, der endnu ikke er vedtaget.

Den usikkerhed, kombineret med en blandet modtaget af puljen på 750 millioner kroner til oplevelsesindustrien - grundet underleverandørerne næppe får glæde af gavekortet til restauranten eller biografen - betyder, at opbakningen fra virksomhederne er betinget.

For erhvervslivets syn på finansloven kan hurtigt ændre sig, hvis den fulde finanslov gemmer på flere forbehold med småt."

Forsyning

Redaktør for Altinget Forsyning, Morten Øyen Jensen:

"På forsyningsområdet er der flere interessante ting i den endelige aftale.  
Der er godt 800 millioner kroner til at sætte ekstra turbo på udfasningen af olie- og gasfyr fra de danske hjem, og så nedsættes der en task force, der skal kortlægge mulighederne for geotermi i fremtidens mere grønne fjernvarmeforsyning.  
Der er også penge til udviklingsprojekter og forskning i CO2-lagring i Nordsøen, der ifølge regeringen kan blive et vigtigt redskab til at nå klimamålet i 2030.  
Og så blev der afsat næsten 300 millioner kroner til kystsikring, der kan indgå i arbejdet med den nationale klimatilpasningsplan, regeringen skal have på plads i 2022." 

Kultur

Redaktør for Altinget Kultur, Maja Hagedorn Hansen

"Kulturminister Joy Mogensen (S) kan fejre coronajul med god samvittighed.  
Det er lykkedes hende at sikre et bredt flertal bag en aftale om Det Kongelige Teater, der giver mulighed for at opføre flere musicals.  
Opgaven var bunden og endda presserende, efter det ikke lykkedes at samle partierne sidste år, da den gamle aftale udløb.  
For det andet har regeringen og partierne bag den nye finanslov leveret en aftale, der – foruden delaftalen om Danmarks nationalscene – er kulturtung. Der er blandt andet sikret ro om DR’s økonomi, så sparekniven kan blive i køkkenskuffen fra 2022.  
Tilbage står dog den medieaftale, som egentlig skulle være nået i år. Om det lykkes Joy Mogensen at gentage succesen, må tiden vise."

EU

Redaktør for Altinget EU, Rikke Albrechtsen:

"Årets EU-historie er ikke så meget, hvad der bruges penge på, men hvad der kommer ind. De 11,4 milliarder kroner, Danmark er stillet i udsigt fra Unionens nye coronagenopretningsfond, plus 825 millioner kroner i såkaldte strukturfondsmidler til erhvervsfremme over de næste par år skal betale regningen for blandt andet en del af de grønne tiltag, som regeringen har på bedding. Midlerne kommer primært fra det 5.600 milliarder kroner store coronalån, som landene egentlig mod Danmarks vilje skal til at tage i fællesskab. Til gengæld starter afbetalingen først efter 2027. Det pynter altså på bundlinjen nu. Men regningen skal samles op senere. "

Kommunal

Redaktør for Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde:  

"Med finansloven blev regeringen og dens støttepartier enige om en række initiativer, som griber direkte ind i kommunernes arbejde med den lokale velfærd og det lokale erhvervsliv. 
Konkret er der afsat godt 500 millioner kroner til et permanent løft af ældreplejen. Pengene skal først og fremmest bruges til at ansætte flere og samtidig sikre, at nuværende ufaglærte ansatte inden for sektoren kan få en sosu-uddannelse. 
Med aftalen blev kravet om minimumsnormeringer fremrykket et år, og der fulgte en mellemfinansiering med, som skal sikre, at kommunerne kan være i mål i 2024. 
Herudover er der afsat 200 millioner kroner ekstra varigt, som i første omgang er målrettet uddannelse af pædagogisk personale. 
Samlet set er der dog tale om mindre beløb i en samlet kommunal velfærdsøkonomi på over 250 milliarder kroner. 
Med finansloven fik regeringen også fuldt op på ambitionen om at indføre nye regionale vækstteams målrettet særligt små- og mellemstore virksomheder. Der er afsat godt 800 millioner kroner til en omstilling af virksomheder i en mere bæredygtig retning - økonomisk såvel som miljømæssigt. Det er dog noget mindre end de to milliarder kroner, der lå i regeringens udspil." 

Forskning

Redaktør for Altinget Forskning, Chris Lehmann:

"Som normalt landede aftalen om forskning som den første delaftale af finansloven. I år malede regeringen og støttepartierne store dele af aftalens penge til forskning grønne, men det sande nybrud var, at partierne forpligtede sig til at holde et højt niveau for offentlig støtte til grøn forskning de kommende år.  
Hos de videregående uddannelser og på universiteterne venter man dog stadig spændt på at se, om det bliver de bebudede besparelser på institutionernes markedsføring, der skal finansiere en kommende politiaftale. Det vil nemlig betyde nedskæringer i tilskuddet til uddannelserne på finansloven. Et flertal har kritiseret den prioritering og vil gerne finde pengene et andet sted. Forhandlingerne står dog stille lige nu, og der er ingen forlydender om, hvornår de begynder igen." 

Fødevarer

Redaktør for Altinget Fødevarer, Sine Riis Lund:

"Set i forhold til regeringens eget udspil var den endelige finanslovsaftale langt rigere på millioner og grønne fodaftryk på fødevareområdet.  
Det omfatter blandt andet millioner til at udtage flere klimabelastende lavbundsjorde, til nye teknologier indenfor landbruget og til grøn efteruddannelse, der også ventes at omfatte køkkenpersonale. Også økologien blev tildelt midler. 
Støttepartiernes aftryk er klare, men tiltagene var givetvis også tiltænkt en rolle i de aftaler om økologi og klimahandlingsplan for landbruget, som regeringen havde håbet at lande i efteråret, men som de er endt med at udskyde. Og her varsler aftaleteksten også, at nye teknologier bliver afgørende, hvis landbrugssektoren skal opnå væsentlige reduktioner af udledningen af drivhusgasser."

Klima

Redaktør for Altinget Energi & Klima, Morten Øyen Jensen:

"Regeringens udspil var stort set blottet for klimatiltag, men med årets ekstra pose penge fra blandt andet EU at forhandle om, lykkedes det støttepartierne at gøre finansloven ganske grøn. Medtænker man natur- og miljøindsatsen er denne aftale helt på niveau med sidste års aftale, der blev kaldt den grønneste nogensinde. Ser man på klima- og energitiltagene er de dog ikke spritnye eller overraskende, men der lægges ovenpå og tages forskud på allerede planlagte grønne tiltag. Det gælder blandt andet penge til udfasning af oliefyr, forskning i ny klimateknologi, udtag af klimaskadelig landbrugsjord og klimabistand til verdens fattigste."

Miljø

Redaktør for Altinget Miljø, Hjalte Kragesteen:

"Finansloven har to store resultater på miljøområdet, som mest af alt kan tilskrives pres fra regeringens støttepartier. 
For det første leverer man et stort beløb til naturen på knap 900 millioner kroner, hvilket er langt højere end de 200 millioner kroner, som regeringen spillede ud med. Miljøministeren havde ellers i august lagt op til at udskyde forhandlingerne om en markant naturindsats til næste år. 
Det andet store resultat kom også i hus efter krav fra støttepartierne. Her blev man enige om 630 millioner kroner til at rense nogle af landets store forureninger - de såkaldte generationsforureninger. Det er første gang nogensinde, at der afsættes et direkte beløb til området, som vurderes at koste 2,4 milliarder."

Sundhed

Redaktør for Altinget Sundhed, Signe Løntoft:

"Det blev ikke med årets finanslov, at sundhedsvæsenet fik et generelt løft - men omvendt viser regionernes budgetter for 2021, at der ikke lægges op til store spareøvelser på landets sygehuse. Det mest synlige aftryk på sundhedsvæsenet er 425 millioner kroner årligt til 1.000 ekstra ansatte i ældreplejen og en udvidelse af ordningen om gratis psykologhjælp til unge. Derudover har regeringen lovet at dække coronaregningen 1:1. Det blev allerede aftalt, da Nicolai Wammen (S) i foråret landede økonomiaftaler med regioner og kommuner, men regnestykket skal opgøres løbende, og en del af pengene skal tages fra finanslovens såkaldte coronakrigskasse. Her er der også penge til en ny pandemiafdeling i Sundhedsministeriet og oprustning i diverse styrelser og på Seruminstituttet, der har været på overarbejde de seneste ni måneder."

Social

Redaktør for Altinget Social, Simon Lessel:

"Regeringen har været i modvind med ambitionerne i ‘Barnets Lov’, da stort set alle andre partier har afvist kongstanken om at tvangsanbringe flere børn tidligt. Men i finanslovsaftalen sætter partierne ord på, hvad de trods alt kan blive enige om. Nemlig at udsatte børn skal have tydeligere rettigheder, og at anbragte børn skal have bedre hjælp tidligere. 
Om den enighed kan veksles til en aftale, som regeringen er tilfreds med, ser vi nok meget snart de første antydninger af. 
Det er også værd at bemærke, at der iværksættes nye tiltag for at forbedre retssikkerheden for udsatte borgere gennem flere penge til borgerrådgivere i kommunerne."

Transport

Redaktør for Altinget Transport, Daniel Bue Lauritzen:

"Den vigtigste aftale på transportområdet faldt på plads fredag eftermiddag, da regeringen og støttepartierne blev enige om et nyt afgiftssystem, der skal sikre 775.000 elbiler i 2030. Samtidig blev partierne enige om at have en ambition om en million elbiler samme år.  
De første 775.000 findes ved at indfase registreringsafgiften på de grønne biler langsommere end ellers planlagt. Det finansieres ved at hæve afgifterne på dieselbiler, at omlægge andre bilafgifter, så de differentieres efter bilernes CO2-uledning, og at indføre en kilometerbaseret afgift på lastbiler.  
Partierne har også fundet penge til de tohjulede trafikanter, der får nye cykelstier over hele landet for cirka en halv milliard kroner."

Uddannelse

Redaktør for Altinget Uddannelse, Tyson W. Lyall:

"Med finansloven fik regeringen og støttepartierne sendt et klart signal til uddannelsessektoren: De ønsker at investere i uddannelse.  
Det får ungdomsuddannelserne særligt lov at føle. De gymnasiale uddannelser får 220 millioner kroner ekstra fra 2021-24, hvilket kan mærkes helt ude på institutionerne.  
I samme periode får erhvervsuddannelserne og sosu-uddannelserne alene 80 millioner kroner ekstra om året. 
Det store, åbne spørgsmål er imidlertid, hvorfor aftaleparterne ikke også har set på voksen- og efteruddannelserne. De går således “fri” af nye investeringer, selvom finansloven eksempelvis omtaler et mål om at gøre flere ufaglærte til sosu'er. 
Alligevel er der ikke afsat ekstra til hf-enkeltfag og andre voksen- og efteruddannelsestilbud."

Udvikling

Redaktør for Altinget Udvikling, Maja Hagedorn Hansen:

"Klimahjælp til verdens fattigste blev igen et omdrejningspunkt for finansloven. Resultatet er – set med støttepartiernes og nødhjælpsorganisationernes øjne – lidt lunkent. 
På den ene side er det for andet år i træk lykkedes støttepartierne at få afsat ekstra klimabistand ved siden af ulandsbistanden. På den anden side er det lavere end året inden – og langt fra Danmarks beregnede fair andel på fem milliarder årligt. 
Derudover bliver det spændende at dykke ned i den endelige finanslov for at se, om støtten til flere asiatiske lande, herunder Afghanistan, er faldet. Regeringen har nemlig lagt op til at prioritere Afrika over Asien i den næste udviklingspolitiske strategi – og det er langtfra populært hos støttepartierne."

 Ældre

Redaktør for Altinget Ældre, Søren Elkrog Friis:

"Sommerens store fokus på omsorgssvigt i ældreplejen har sat tydelige spor i finanslovsaftalen.  
Her er der afsat 425 millioner kroner om året til 1.000 ekstra ansatte. Regeringen spillede ud med knap 200 millioner kroner, men har skruet op efter pres fra SF og især Enhedslisten. 
Rekrutteringsudfordringer i ældreplejen forsøger man at løse gennem en dagpengesats på 110 procent til ledige, som starter en uddannelse som sosu-assistent i 2021. 
Et ekstraordinært løft af taxametertilskuddet på 80 millioner kroner årligt fra 2021-24 skal samtidig skabe bedre kvalitet på sosu-uddannelserne. 
Ensomme og isolerede ældre får en håndsrækning i form af 250 millioner kroner i støtte til oplevelsesindustrien til aktiviteter på social- og ældreområdet. 
Derudover afsættes der 22 millioner kroner årligt til at videreføre Videnscenter for værdig ældrepleje i 2022 og 2023."