Forskere: Danmark kan stadig ende med samme resultat som Sverige

TÅLMOD: En samlet domsafsigelse over Sverige, Norge og Danmarks forskellige coronastrategier vil komme i flere etaper, og slutfacit kan vise sig ens for alle tre lande. Nøgletal tyder på, at svenskere har klaret sig bedre, end man kunne have frygtet, vurderer forsker.

Statslederne Erna Solberg, Mette Frederiksen og Stefan Löfven har satset på vidt forskellige coronastrategier. De kan dog alle ende med samme resultat, vurderer forskere.
Statslederne Erna Solberg, Mette Frederiksen og Stefan Löfven har satset på vidt forskellige coronastrategier. De kan dog alle ende med samme resultat, vurderer forskere.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

Selvom de tre skandinaviske statsledere har satset på forskellige strategier i kampen mod covid-19, er det stadig muligt, at Sverige, Norge og Danmark ender med et nogenlunde ens antal døde og intensivindlagte.

Det vil blot ske i forskellige tempi, vurderer to forskere.

Med 544 aktuelle intensivindlæggelser og mere end 1.500 dødsfald per dags dato er der dog ingen tvivl om, at Sveriges mindre restriktive nedlukning indtil videre har medført et mere omfangsrigt smitteudbrud af virussen.

Norge har i skrivende stund 67 patienter indlagt på intensiv og 148 coronarelaterede dødsfald. I Danmark er tallene henholdsvis 87 og 346.

Der kan komme en sekundær dom, hvis vi får en anden og måske tredje bølge af epidemien.

Søren Riis Paludan
Professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet

Du kan se udviklingen korrigeret for landenes befolkningstal i grafikken nedenfor.

"Den umiddelbart logiske slutning af tallene er selvfølgelig, at strategien har fungeret dårligere i Sverige, og det er muligt, at det er korrekt," siger Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin.

Den vurdering deler Christian Wejse, der er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital og forsker i global sundhed ved Aarhus Universitet.

Men ifølge ham er det faktisk "imponerende", at den svenske strategi ikke har ført til en endnu større smittespredning og dermed endnu stejlere kurver for dødsfald og intensivindlæggelser. 

"Jeg må indrømme, at jeg i mit stille sind har tænkt, at det her godt kunne ende helt galt for svenskerne. Men det synes jeg ikke, man kan sige, at det er," siger han. 

Søren Riis Paludan og Christian Wejse har sammen med Altinget taget et kig på de tre skandinaviske landes seneste coronanøgletal og givet deres vurdering af, hvordan de tre lande placerer sig i forhold til hinanden.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Danmark har nået toppen
Det er fem dage siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde kunne fortælle, at tallene i Danmark "er bedre, end vi havde turdet håbe på". 

Faktisk ser det ud til, at epidemien har toppet i både Danmark og Norge, vurderer Christian Wejse.

"Det skal man måske være forsigtig med at sige nu, hvor vi langsomt går i gang med en genåbning, der potentielt kan føre til øget smitte, men det er det umiddelbare billede," siger han. 

Til trods for at Danmark og Norge har næsten ens befolkningstal og har fulgt noget nær identiske coronastrategier, har nordmændene færre intensivindlæggelser, og antallet af corona-relaterede dødsfald er mindre end det halve.

Ifølge Søren Riis Paludan er det svært at sige, hvad forskellene skyldes. 

"Jeg tror, at man skal passe på med at overfortolke det. De to kurver følger hinanden, men bare en smule forskudt. Udviklingen har samme form, mens den er helt anderledes i Sverige," siger han.

Svenske tal er bedre end frygtet
Men selvom de svenske tal skiller sig ud i sammenligningen, er det altså ikke gået så slemt, som man kunne have frygtet, mener Christian Wejse.

Statens Serum Institut udarbejdede i begyndelsen af marts en prognose for antallet af intensivindlæggelser baseret på antallet af tilfælde i Norditalien. Ifølge den burde godt og vel 1.400 patienter på nuværende tidspunkt være indlagt på intensiv i Danmark.

Havde man dengang lavet en tilsvarende prognose for Sverige, ville man formentlig have forventet minimum et par tusind intensivindlæggelser i midten af april, men virkeligheden er, at man ikke engang er oppe på det halve af, hvad man forventede i Danmark, forklarer han.

"Det er gået værre i Sverige end i Danmark, men sammenlignet med, hvordan det har udspillet sig andre steder, er det ikke dramatisk."

I virkeligheden tyder det på, at den svenske kurve også nærmer sig sit toppunkt.

"Det er muligvis for tidligt at konkludere, men den eksponentielle udvikling i de svenske tal ser faktisk fornuftig ud. Der er kurverne flade, selvom de selvfølgelig er på et væsentligt højere niveau," forklarer han.

Slutfacit kan blive ens
Både Søren Riis Paludan og Christian Wejse vurderer, at antallet af coronarelaterede dødsfald og særligt antallet af intensivindlæggelser udgør de centrale nøgletal, når der på et tidspunkt skal fældes dom over de tre landes strategier.

Lige nu er det dog vigtigt at tage højde for, at Sverige er længere fremme på epidemikurven, fordi de netop ikke har gjort lige så meget for at bremse smitten, forklarer Søren Riis Paludan. 

"Derfor kan vi altså ikke vide, om det er et mere alvorligt forløb, eller om det blot er accelereret. Det er ikke umuligt, at Danmark og Norge i sidste ende lander nogenlunde samme sted som Sverige," siger han.

Formår Sverige at holde kapaciteten i sundhedsvæsenet under kontrol, særligt antallet af intensivpladser, vil man formentlig kunne komme hurtigere igennem epidemien.

"Jeg vil mene, at vi fortsat vil se en stigning i tallene, men også et mere drastisk fald på kurven og en hurtigere afslutning end i Danmark og Norge," vurderer Søren Riis Paludan.

Læs også

Den sidste del bakker Christian Wejse op om.

"Det kan godt være, vi ender med et slutfacit, der ligner svenskernes med hensyn til dødsfald og intensivindlæggelser, men vores slutfacit på den økonomiske front kan blive væsentligt ringere, fordi vi har foretaget en meget dyrere opbremsning," siger han.

Han frygter, at de samlede omkostninger på den anden side af epidemien vil få politikerne til at finde sparekniven frem, og at sundhedsvæsenet "igen risikerer at blive et sparermål".

"Jeg kan godt huske de sidste ti år, hvor man har sparet og sparet i sundhedsvæsenet. Der har ikke været råd til noget, og det kan jeg godt frygte kommer til at ske igen," siger han.

Domme ad flere omgange
Spørger man Søren Riis Paludan, kan den første dom over strategierne formentlig afsiges om fire-fem måneder. 

"Men der kan komme en sekundær dom, hvis vi får en anden og måske tredje bølge af epidemien," siger han og uddyber:

"Her bliver spørgsmålet, om nogle lande bliver mindre ramt, fordi man har opbygget en større flokimmunitet i befolkningen. På den måde kan det blive domme ad flere omgange."

Flokimmunitet er teorien om, at en virusinfektion kan gå i sig selv, hvis en tilstrækkelig stor andel af en befolkning smittes, udvikler antistoffer og dermed opnår immunitet, således at smitten ikke kan føres videre.

Den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, sagde på et pressemøde 16. april, at antallet af covid-19-smittede i den svenske hovedstad, Stockholm, snart er på et niveau så højt, at området inden længe vil mærke effekten af en begrænset flokimmunitet. Det skriver norske NRK

Anden halvleg kan ændre billedet
Forskningen vurderer, at flokimmunitet opstår, når omtrent 60 procent af en befolkning har haft smitte, men mindre kan også gøre en forskel, vurderer Christian Wejse.

"Al immunitet er med til at begrænse en ny bølge, så svenskerne vil alt andet lige være væsentligt bedre stillet mod en ny opblussen, hvis de viser sig at have væsentligt flere immune, end vi har i Danmark," siger han.

I Danmark og Norge er det derimod ikke usandsynligt, at det vil lykkes at få lukket de sidste smittekæder ned.

"Og sker det, bliver næste udfordring at undgå at få en ny omgang smitte importeret fra udlandet. Det kan godt blive rigtig svært. Man kan sagtens forestille sig, at svenskerne er bedre rustet til at håndtere en ny sekundær import af smittespredningen."

Denne artikel baserer sig udelukkende på tal til og med 18. april 2020. Tallene opdateres enten dagligt eller jævnligt på de svenske, norske og danske myndigheders respektive hjemmesider.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Riis Paludan

Leder, Center for Immunology of Viral Infections, Danmarks Grundforskningsfond, professor, Institut for Biomedicin, Aarhus Uni., gæsteprofessor, Sahlgrenska Akademin, Göteborg Uni.
cand.scient. (Aarhus Uni. 1998), udvekslingsstudent (University of Oxford 1995-1996), ph.d (Aarhus Uni. 2000), dr.med. (Aarhus Uni. 2003)

0:000:00