Næstformand i nyt ældreråd: Vi skal kigge på årsager til tidlig tilbagetrækning 

Skåret lidt skarpt kan man sige, at Danmark økonomisk set er forberedt på en aldrende befolkning – men samfundet er det ikke.

Rådet for et aldersvenligt Danmark skal sikre, at arbejdsmarked, boligformer, sundhedsvæsen og infrastruktur bliver tilpasset en ny virkelighed, hvor flere lever længere, og hvor forskellene mellem ældre bliver meget store.

I dag udgør mennesker over 67 år omkring 19 procent af befolkningen, og denne andel forventes at stige til 23 procent i 2040.

Den største vækst sker i gruppen over 80 år. Danmark oplever dermed en form for dobbelt aldring, hvor både antallet og andelen af ældre stiger.

Denne udvikling er velkendt og har gennem flere årtier været et centralt tema i dansk økonomisk politik samt baggrunden for en række reformer.

Eksempelvis stiger pensionsalderen, når levetiden stiger og mulighederne for efterløn er blevet begrænset.

Resultatet af disse reformer er, at Danmark økonomisk står relativt stærkt i mødet med de demografiske ændringer.

Ældre er ikke en samlet gruppe

Hvorfor er der så behov for et Råd for et aldersvenligt Danmark? En væsentlig grund er, at rådet kan bidrage til, at samfundet rettidigt forholder sig bredere til de forandringer, en aldrende befolkning medfører.

Det ligger i tråd med en dansk tradition for at forberede politikere og befolkning på kommende udfordringer, så beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag.

Hidtil har debatten primært handlet om et kommende pres på de offentlige finanser, men udviklingen påvirker også en lang række andre områder: Arbejdsmarkedet, boligsektoren, sundhedsvæsenet, kollektiv trafik, civilsamfundet og meget mere.

En del af disse perspektiver er tidligere blevet belyst i min bog Danmark går i gråt?, skrevet sammen med professor Torben M. Andersen.

En central erkendelse i dette arbejde er, at man ikke kan betragte ældre som én entydigt afgrænset gruppe. Der er store forskelle i levevilkår, økonomi og helbred blandt ældre borgere.

Mange ældre har gennem livet haft adgang til uddannelse, stabile job, pensionsopsparing og voksende formuer i bolig, som samlet giver dem et godt udgangspunkt.

Andre har derimod meget beskedne indkomster, begrænsede opsparinger og få økonomiske muligheder.

Derudover varierer både den fysiske og psykiske formåen betydeligt. Denne variation betyder, at generaliseringer om, hvad ældre har brug for, ofte bliver upræcise.

For nogle grupper, særligt dem der er mest sårbare, kan det være relevant at drøfte standarder for et godt ældreliv.

For langt størstedelen af de ældre giver det dog ikke mening at fastlægge ét ideal for, hvad et godt liv som ældre er eller bør være.

En mere anvendelig tilgang er at undersøge, hvilke muligheder der skal være til stede, så ældre i så høj grad som muligt kan træffe valg, der passer til deres ønsker og livssituation.

Det handler ikke om at definere én model eller sætte rammer, der skal gælde for alle, men om at skabe et samfund, hvor forskellige behov kan imødekommes.

Mange stopper før pensionsalderen 

I forlængelse heraf er det også relevant at identificere de barrierer, som kan forhindre ældre i at udnytte de muligheder, der findes.

Ud over familielivet er deltagelse i arbejdslivet for mange mennesker en central kilde til struktur, mening og indhold i livet. 

Jan Rose Skaksen
Forskningschef, Rockwool Fonden og næstformand i Rådet for et aldersvenligt Danmark

Mange ældre er mobile og aktive, men der er også grupper, der fysisk eller psykisk oplever begrænsninger. Disse barrierer kan reducere deltagelsen i aktiviteter, der potentielt kunne styrke livskvaliteten.

Derfor bør både tilgængelighed, økonomi og praktiske forhold tages alvorligt, hvis samfundet ønsker at understøtte ældres deltagelse.

Der skal være reelle muligheder og tilbud, som ikke kræver store ressourcer at benytte.

I relation til rådets arbejde står arbejdsmarkedet som et særligt vigtigt område.

Ud over familielivet er deltagelse i arbejdslivet for mange mennesker en central kilde til struktur, mening og indhold i livet.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at en stor del af befolkningen stopper med at arbejde, før de når den officielle pensionsalder. Faktisk trækker omkring to tredjedele sig tilbage inden da.

Det er også påfaldende, at af den samlede reduktion i arbejdstid blandt personer i 60'erne skyldes for omkring to tredjedeles vedkommende, at de helt forlader arbejdsmarkedet, mens kun en tredjedel skyldes overgang til deltidsarbejde.

Kig på årsager til tidlig tilbagetrækning 

Denne udvikling rejser en række spørgsmål, som det kan være relevant for rådet at belyse nærmere: Hvorfor vælger mange ældre at forlade arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen?

Hvilke forhold forhindrer flere i at fortsætte, enten på fuldtid eller deltid?

Og findes der strukturelle eller kulturelle faktorer på arbejdsmarkedet eller i pensionssystemet, som påvirker beslutningerne?

Hvis flere ældre valgte at forblive i arbejdslivet længere, ville det kunne bidrage til at løse en række samfundsopgaver, herunder behovet for arbejdskraft i sektorer som pleje og omsorg, hvor efterspørgslen forventes at stige markant.

Det er væsentligt at få klarlagt, i hvilket omfang ønsket om tidlig tilbagetrækning afspejler individuelle præferencer, og i hvilket omfang det påvirkes af omgivelserne, for eksempel kultur omkring hvad normen er, arbejdsvilkår eller systemiske barrierer.

Dette er centrale spørgsmål for et aldersvenligt samfund, og derfor områder, som rådet med fordel kan rette særlig opmærksomhed mod.