Her er hovedpunkterne i regeringens model for tidlig pension

DOKUMENTATION: Frederiksen, Hummelgaard, Wammen og Bødskov har lagt regeringens forslag til en løsning for Arne og andre med mange år på arbejdsmarkedet frem. Få det vigtigste at vide om modellen, hvem den omfatter, og hvad den koster her.

Hvem kan gå tidligere på pension, og hvem må arbejde tiden ud? Halvandet år efter, at Socialdemokratiet lancerede idéen om tidligere pension til dem med de længste og hårdeste arbejdsliv, har regeringen nu præsenteret sit konkrete udspil med titlen: 'Ny ret til tidlig pension - værdig tilbagetrækning for alle'.

Her giver Altinget dig et overblik over hovedpunkterne:

Hvem får den nye ret til tidlig pension?
Det bliver antallet af år på arbejdsmarkedet, der afgør, om man har ret til tidligere pension, og ancienniteten skal opgøres, når man fylder 61 år.

Jo tidligere, man begyndte på arbejdsmarkedet, desto tidligere kan man gå fra:

  • Har man arbejdet i 42 år, når man er 61 år, optjener man en ret til at gå ét år tidligere på pension end den almindelige pensionsalder.
  • Har man arbejdet i 43 år, når man er 61 år, kan man gå fra to år tidligere end den almindelige pensionsalder.
  • Har man arbejdet i 44 år, når man er 61 år, kan man gå fra tre år tidligere.

For at få ret til at trække sig tidligere tilbage, skal man altså være startet på arbejdsmarkedet som 17-, 18- eller 19-årig, hvis det ender med den model, regeringen har fremlagt.

Hvordan bliver ancienniteten opgjort?

  • Antallet af år med beskæftigelse bliver opgjort på baggrund af ATP-indbetalinger.
  • Perioder på barsel, dagpenge og deltidsarbejde på mindst 18 timer ugentligt bliver talt med i det samlede antal år på arbejdsmarkedet.

Hvor mange penge får man?

  • Ydelsen lyder på 13.550 kroner om måneden. Det svarer til 162.600 kroner før skat, hvis man er på tidlig pension et helt år.
  • Derudover er det tilladt at tjene op til 24.000 kroner årligt og fortsat modtage den fulde ydelse.
  • Satsen sættes ned, hvis man har en pensionsformue på mere end to millioner kroner.

Hvor stor gavn får forskellige faggrupper af den nye ordning?

  • Medlemmerne af Fødevareforbundet NFF, som blandt andet repræsenterer slagteriarbejdere, bagere og ansatte på mejerier, er den gruppe, hvor den største andel kan få ret til tidlig pension. Det gælder 65 procent af medlemmerne i 2022. 
  • Den næststørste andel finder man i A-kassen Metalarbejdere, hvor 63 procent får rettigheden i 2022.
  • I 3F vil knap 60 procent af medlemmerne være berettigede til tidlig pension i 2022.
  • I Magistrenes eller Akademikernes a-kasse vil meget få eller højst fem procent være berettigede til tidlig pension, mens ca. 56 procent af Handels- og kontorfunktionærer HK's medlemmer kan få ret til tidligere pension.

Hvor mange vil samlet set få den nye ret?

  • Regeringen skønner, at 38.000 personer vil opnå ret til tidlig pension i 2022, og at 49.000 personer vil opnå retten i 2025.
  • Af dem skønnes 22.000 personer at benytte sig af muligheden i 2022, mens det vil være 25.000 personer i 2025. Det skøn bygger på erfaringer fra efterlønsordningen.
  • Regeringen regner med, at 6.000 af de 22.000 personer der vil benytte muligheden i 2022, kommer fra beskæftigelse. De resterende kommer fra andre overførselsindkomster som for eksempel efterløn eller dagpenge. 
  • I 2025 regner regeringen med at antallet af personer der kommer fra beskæftigelse stiger til 10.000. Det svarer til fire ud af ti personer af dem, der benytter ordningen.

Hvad vil regeringens forslag betyde for arbejdsudbuddet?

  • Det skønnes, at arbejdsudbuddet vil falde med i alt 9.000 personer fra 2020 - 2025 som resultat af regeringens pensionsmodel.
  • I samme periode lyder regeringens skøn, at den strukturelle beskæftigelse uden en ny ret til tidlig pension ville stige med cirka 67.000 personer. Det vil sige, at den i stedet vil stige med 58.000 personer, hvis regeringens ordning om tidlig pension træder i kraft.

Hvordan vil regeringen finansiere pensionsordningen?
Dansk økonomi er svækket af coronakrisen, og derfor vil regeringen i 2021 og 2022 udelukkende finansiere pensionsordningen ved at trække på det økonomiske råderum. Det kan lade sig gøre, fordi dansk økonomi forventes at stabilisere sig i 2023.

Konkret vil regeringen bruge 200 millioner fra råderummet i 2021 og 2.2 milliarder i 2022. Og herefter vil finansieringen hvile på to elementer, står der i regeringens udspil.

  • For det første vil regeringen tilbagerulle skattelettelser af højere indkomster og formuer samt indføre nye skattestigninger for blandt andet ejendomsinvestorer. Regeringen vil fjerne muligheden for, at virksomheder kan fratrække de allerhøjeste lønninger i skat, og skattelettelser på høje aktie- og kapitalindkomster skal tilbagerulles.

Det vil ifølge regeringens beregninger bidrage med godt en milliard i 2023 og stige til godt halvanden milliard kroner i 2025.

  • Står det til regeringen, kommer den finansielle sektor også til at trække en stor del af læsset, når pengene skal findes. Og det skyldes ifølge regeringen, at den finansielle sektor under finanskrisen fik store hjælpepakker betalt af danske skatteydere.

Her skal finansieringen ske gennem en særlig selskabsskat af overskuddet, som ifølge regeringen vil bidrage med yderligere halvanden milliard kroner årligt.  

,

Forrige artikel Hummelgaard bekræfter Neergaard som formand for pensionskommission Hummelgaard bekræfter Neergaard som formand for pensionskommission Næste artikel Sosu'er og ældre sygeplejersker i målgruppen for tidlig pension Sosu'er og ældre sygeplejersker i målgruppen for tidlig pension
Sundhedsministeriets departementschef går på pension

Sundhedsministeriets departementschef går på pension

NAVNE: Regeringen siger farvel til endnu en nøglespiller i kampen mod corona-virus. Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, går på pension. ”Det har intet med corona eller mink at gøre,” siger han til Altinget.