Høringssvar til epidemiloven er klar: "Betydelige stramninger" og "meget vidtgående skridt"

De politiske forhandlinger om en ny epidemilov ventes at tage fart i de kommende måneder, da en ny lov skal være færdigbehandlet, når den nuværende hastelov udløber i marts 2021. 

Epidemiloven balancerer en lang række principielle hensyn og afvejninger, og med coronakrisen som bagtæppe er der lagt op til et forløb, som ikke kan undgå også at medføre diskussioner af håndteringen af den igangværende epidemi.

Fredag middag er der høringsfrist for regeringens udkast til en ny lov. Vi har fået lov at smugkigge i en række af de færdige høringssvar.

Ældre Sagen: Ingen besøgsforbud i plejeboliger
I udspillet til en ny epidemilov optræder begrebet 'samfundskritisk sygdom' - og Ældre Sagen lægger i sit høringssvar vægt på, at begrebet skal hegnes bedre ind - og at den parlamentariske kontrol skal bevares:

"Det er vores opfattelse, at når en alment farlig sygdom vurderes at være samfundskritisk, har det væsentlige samfundsmæssige konsekvenser, for eksempel sociale og økonomiske. Vi finder det derfor problematisk, at der i lovforslaget ikke er anført nærmere betingelser eller kriterier, der skal være opfyldt, for hvornår en alment farlig sygdom skal betragtes som samfundskritisk," skriver foreningen.

Ældre Sagen er desuden imod, at sundhedsministeren alene skal bestemme, hvornår en sygdom er samfundskritisk - Folketinget skal ind over.

Et andet punkt i Ældre Sagens høringssvar drejer sig om besøgsrestriktioner på plejehjem. Foreningen mener, at besøgsforbud kun skal kunne fastsættes på fællesarealer på for eksempel plejehjem:

"Det skyldes, at beboeren råder over egen bolig og dermed nyder beskyttelse af privatlivet og retten til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8," skriver Ældre Sagen og tilføjer:

"Selvom plejehjemsbeboere har mistet færdigheder, har de ikke mistet rettigheder."

Danske Patienter: Proportionalitet er afgørende
Der er tale om betydelige stramninger i forhold til den gamle epidemilovgivning, skriver Danske Patienter indledningsvis i deres høringssvar. 

Der er lagt op til stor indgriben i borgernes frihedsrettigheder, skriver paraplyorganisationen, som dog anerkender, at der er behov for regulering.

"Vi må understrege, at det er af afgørende betydning, at man overholder lovens grundlæggende forudsætning om, at alle foranstaltninger sker under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, hvorefter enhver foranstaltning skal være nødvendig, så kortvarig som muligt og stå i et rimeligt forhold til formålet," lyder det.

Også Danske Patienter er kritiske over for, at sundhedsministeren skal beslutte, om en sygdom er samfundskritisk:

"Den til enhver tid siddende minister kan dermed iværksætte lovforslagets relativt vidtgående foranstaltninger og påbud uden afsæt i sundhedsfagligt belæg eller demokratisk legitimitet. Det bør tilføjes, at denne beslutning kun kan træffes på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering fra Sundhedsstyrelsen eller af et flertal i Folketinget," lyder det i høringssvaret.

Organisationen er desuden imod tvangsvaccination og vil have skrevet ind i loven, at der ikke må anvendes magt eller iværksættes straffeaktioner, hvis borgere nægter at lade sig vaccinere.

Lægeforeningen: Styrk sundhedsfagligheden
Lægeforeningen tager i sit høringssvar fat i den foreslåede nationale epidemikommission. Den skal spille en større rolle og inddrages, hvis en minister vil kategorisere en sygdom som samfundskritisk, skriver foreningen.

Samtidig ønsker Lægeforeningen sundhedsfagligheden i epidemikommissionen styrket, blandt andet ved at inddrage sundhedsvæsenets driftsorganisationer.

Endelig har Lægeforeningen i deres høringssvar et afsnit om sundhedspersoners ansvar. Det bør være muligt for læger og andre sundhedspersoner at sige nej til at medvirke til for eksempel undersøgelser eller behandlinger, der gennemføres ved magt, mener foreningen. 

Formand Camilla Rathcke uddyber Lægeforeningens holdning:

”I disse sager vil det være Styrelsen for Patientsikkerhed der afgør, om en undersøgelse eller behandling skal gennemføres, og om den eventuelt skal gennemføres ved magt. Og det vil være sundheds- og ældreministeren, der efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om vaccination. Der er ikke tale om en selvstændig faglig vurdering for den enkelte læge, og derfor mener vi, at man som læge skal kunne trække sig fra at medvirke," siger hun i en skriftlig kommentar.

DSAM: Ingen begrundelse for tvangsvaccination
I Dansk Selskab for Almen Medicin var man endnu ikke helt klar med et godkendt høringssvar torsdag, men formand Anders Beich har sendt to kommentarer:

"Der skal være langt mere parlamentarisk kontrol med lovens vidtgående magtbeføjelser. Det bør alene være op til Folketinget at beslutte, hvornår en alment farlig sygdom bør opgraderes til samfundskritisk, og lovens mest vidtgående magtbeføjelser kan tages i brug," skriver han og tilføjer:

"Lovens brede bemyndigelse til tvangsvaccination bør udgå. Der er ingen realistiske scenarier, der begrunder, at dette værktøj ligger klar, og befolkningen kan miste tilliden til de sundhedsprofessionelle, hvis tvang lurer i baggrunden."

Dansk Sygeplejeråd: Epidemiloven er en nødlov
Heller ikke Dansk Sygeplejeråd var torsdag aften klar til at dele deres høringssvar med Altinget, men formand Grete Christensen vil gerne løfte sløret for de væsentligste pointer.

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at loven helst slet ikke skal i anvendelse, siger hun:

"Vi betragter en epidemilov som en nødlov, som kun skal træde i kraft, hvis det ikke kan undgås. Og hvis den skal træde i kraft, skal man sikre sig opbakning fra epidemikommissionen. Samtidig peger vi på, at epidemikommissionen skal rådføre sig med de videnskabelige miljøer i både lægelige kredse og sygeplejekredse, så man får den bedst mulige faglige opbakning, selvom det skal gå hurtigt."

Endelig har Dansk Sygeplejeråd i lighed med Lægeforeningen fokus på sundhedspersoners mulighed for at nægte at medvirke til epidemilovens tvangsforanstaltninger:

"Vi synes, det er vigtigt, at personale i sundhedsvæsenet skal kunne sige fra over for at bidrage til nogen former for tvang," siger Grete Christensen.

Institut for Menneskerettigheder: Hvad er et forsigtighedsprincip?
Institut for Menneskerettigheder udtrykker i sit høringssvar bekymring for den parlamentariske kontrol, idet al magt med forslaget samles hos regeringen og tilknyttede styrelser. 

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor i høringssvaret "at iværksættelsen af landsdækkende eller brede samfundsmæssige foranstaltninger undergives særskilt parlamentarisk kontrol i form af forelæggelse for relevante udvalg i Folketinget med mulighed for at afvise tiltaget".

Desuden fremhæver Instituttet, at der i udkastet henvises til, at der ud fra "et forsigtighedsprincip" kan fastsættes foranstaltninger, hvor der ikke foreligger evidens eller viden om virkningen, men ”forsigtighedsprincip” ikke er defineret klart.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at det skrives ind i bemærkningerne, at der ikke ud fra et forsigtighedsprincip kan fastsættes regler om tvangsvaccination og gives påbud om vidtgående indgreb, herunder de påbud der kan have karakter af frihedsberøvelse.

LVS: Værn om sundhedspersoners retssikkerhed
Lægevidenskabelige Selskaber offentliggør først deres høringssvar fredag middag, men den nyvalgte formand Susanne Axelsen har sendt en kommentar til Altinget:

"LVS er særdeles kritisk over for de meget udtalte magtbeføjelser, der lægges hos sundheds- og ældreministeren. Vi finder, at det ville være meget bedre, at en regering søger opbakning til omfattende indgreb hos Folketinget ved fremtidige store sundhedskriser. Det er af afgørende betydning, at der værnes om befolkningens tillid til magthaverne og til sundhedsvæsenet på den lange bane. Den må ikke sættes over styr," skriver hun.

LVS tilslutter sig desuden koret af stemmer, der er bekymrede for sundhedspersoners retssikkerhed i forbindelse med de foreslåede mulige tvangsindgreb over for borgere.

"Det må gøres ganske klart, hvor ansvaret ligger, og at det ikke er acceptabelt, at der skal kunne sanktioneres imod dem som følge af de foreslåede regler. Det er hverken sundhedspersoner eller patienterne tjent med."