Debat

Kommunale sygeplejesker: Ny kvalitetsplan skal mejsle det sundhedsfaglige ansvar i granit

Det er fagligt uforsvarligt, når syge borgere bliver tilset af ufaglært personale. Nye nationale retningslinjer skal placere et tydeligt ansvar for, hvilke faggrupper der løser hvilke sundhedsopgaver i kommunerne, skriver formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK) Inge Jekes. 

I dag er det meget forskelligt fra kommune til kommune, hvem der tilser borgerne. Der mangler uddannet personale i kommunen – ikke bare hænder, skriver FSSK-formand Inge Jekes.
I dag er det meget forskelligt fra kommune til kommune, hvem der tilser borgerne. Der mangler uddannet personale i kommunen – ikke bare hænder, skriver FSSK-formand Inge Jekes.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunerne har en kæmpe opgave, og den bliver større i de kommende år, da antallet af sengepladser på sygehusene falder, og indlæggelsestiden er ultrakort. Borgerne skal helst vendes i døren.

Temadebat

Hvilke dele af de kommunale sundhedsydelser skal være omfattet af en kvalitetsplan?

Med udspillet ‘Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’ fra 2019 slog den daværende VLAK-regering fast, at en ny national kvalitetsplan skulle løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.

Men da magten skiftede hænder efter folketingsvalget, blev udspillet aldrig forhandlet på plads – og vi mangler fortsat at høre S-regeringens visioner.

Derfor spørger Altinget Sundhed nu centrale sundhedsaktører, hvilke dele af de kommunale sundhedsopgaver, der helt konkret bør være omfattet af sådan en plan?

Samtidig er der spørgsmålet om, hvordan balancen skal være mellem faglighed og politik. Skal kommunalpolitikerne have indflydelse på prioriteringen, eller skal alt være fastlagt nationalt? Og hvordan sikrer man ensartethed trods store forskelle på virkeligheden i landets 98 kommuner?

Skal Sundhedsstyrelsen have politisk armslængde? Og hvordan skal politikerne kunne styre økonomien, så de kommunale sundhedsudgifter ikke stikker af?

De spørgsmål vil eksperter og centrale sundhedsaktører vil diskutere i en ny temadebat om, hvordan en ny kvalitetsplan bør skrues sammen. 

Panelet består blandt andet af:

  • Sidsel Vinge, sundhedsdebattør og fhv. projektchef i Vive
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)
  • Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
  • Jette Skive (DF), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg
  • Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i Vive
  • Jakob Bigum Lundberg, formand for FSD
  • Martina Jürsformand for Danske Bioanalytikere
  • Torben Hollmann, sektorformand i FOA
  • Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
  • Anna Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
  • Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet
  • Mads Engholm, landsformand i Bedre Psykiatri
  • Pia Dreyer, formand for Dansk Sygepleje Selskab

Debatpanelet vil løbende blive opdateret med flere navne. Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til [email protected].

Af samme grund udskrives borgere ofte uden at være behandlet med uafklarede, komplekse problemstillinger og behov, som det kræver stor faglighed og viden at kunne tage imod.

I dag er det meget forskelligt fra kommune til kommune, hvem der tilser borgerne, og hvornår de tilses efter en indlæggelse. Der mangler uddannet personale i kommunen – ikke bare hænder. 

Det betyder, at det i princippet kan være en ufaglært medarbejder, der kommer hos en ny udskrevet borger med komplekse problemstillinger. Dette er ikke faglig forsvarligt, da ikke alle medarbejder er i stand til at identificere behov og problemer.

Der bør være en kvalitetstandard for modtagelse af borgere, der blandt andet beskriver, hvad en sygeplejefaglig udredning består af, og hvem der skal foretage den og hvornår.

Vi har brug for en national beslutning

Som det er i dag, foretages en sygeplejefaglig udredning ikke nødvendigvis af en sygeplejerske, da det ikke er forbeholdt sygeplejersker at foretage denne vurdering til trods for, at det kræver stor faglighed, viden og refleksionsevne – en kompetence som en autoriserede sygeplejerske besidder.

Vi ser i dag utilsigtede hændelser på blandt andet fejlmedicinering, manglende sårbehandling og forebyggelse af ernæringsproblemer, fordi der ikke tages hånd om problemerne, når borgeren udskrives. Der mangler at blive foretaget en ordentlig udredning og lagt en faglig handleplan, som der bliver fulgt op på.

Generelt bør der nationalt tages stilling til, hvilke faggrupper der skal varetage de forskellige sundhedsfaglige opgaver.

Inge Jekes
Formand, FSSK

Generelt bør der nationalt tages stilling til, hvilke faggrupper der skal varetage de forskellige sundhedsfaglige opgaver. Som projektleder Pia Kürstein Kjellberg fra Vive skriver i sit indlæg i Altingets debat, udgør social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter med 55.000 årsværk langt den største faggruppe i kommunerne, mens der er godt 11.000 sygeplejersker.

Der er mange relevante kompetencer i kommunerne som skal sættes i spil. Sygeplejerskeuddannelsen er placeret på niveau seks i kvalifikationsrammen, hvor social- og sundhedsassistenter til sammenligning er placeret på niveau fire, mens social- og sundhedshjælpere er placeret på niveau tre.

Uddannelserne indplaceres som bekendt ud fra det læringsudbytte, som uddannelserne giver i form af viden, færdigheder og kompetence. Derfor skal der ses på, hvem der løser hvilke sundhedsfaglige opgaver i kommunerne.

Borgmestre får større ansvar

Men i dag er det en vurdering som tages i den enkelte kommune – og nogle steder endda af den enkelte leder, som nødvendigvis ikke er sundhedsfaglig uddannet.

Ifølge bekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsen, som skal sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det er her, der så kunne tilføjes kvalitetstandarder. Det er disse retningslinjer og kvalitetsstandarder, som skal være tydelige, samtidig med at rammer og vilkår skal være til det.

I takt med opgaver flyttes til kommunerne, bør der ske en afklaring i forhold til kvalitet. Det nye er nu de såkaldte nærhospitaler, og også her er der behov for at sikre, at de faglige forudsætninger er til stede såvel sygeplejefagligt som lægefagligt.

Udfordringer er der nok af. Og en af dem er, at ældreområdet nu hører under Social- og Ældreministeriet.

Inge Jekes
Formand, FSSK

De kommende borgmestre får samtidig med sundhedsklyngerne langt større ansvar – også i forhold til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser og dermed sikre, at den faglige kvalitet matcher behovene. Jeg håber, de tager denne opgave alvorlig.

De 98 kommuner har forskellige forudsætninger i forhold til at kunne håndtere sundhedsopgaverne i kommunerne og dermed leve op til kvalitetstandarderne, men med de fælles sundhedsklynger må det forventes, at også kommunerne vil kunne løfte opgaver på tværs af kommunegrænser. Det er forhåbentlig også er intentionen med sundhedsklyngerne.

Der vil være behov for forskellige modeller afhængig af geografi og lignende i forhold til, hvordan kvalitetsstandarder kan udmøntes lokalt.

Ældreområdet har også brug for standarder

Udfordringer er der nok af. Og en af dem er, at ældreområdet nu hører under Social- og Ældreministeriet, selvom mange borgere i ældreplejen er syge og ikke blot gamle. Jeg ser en bekymring i forhold til det sundhedsfaglige område, og det manglende fokus på de sundhedsfaglige udfordringer, vi står overfor i kommunerne.

Der er afsat 192 millioner kroner til faste teams i ældreplejen med en organisering i mindre teams for at skabe kontinuitet, hvor de ældre genkender medarbejderne. Det er et udmærket initiativ, men det siger intet om den sundhedsfaglige kvalitet, der leveres. Også derfor er der behov for kvalitetsstandarder på ældre- og sundhedsområdet i kommunerne.

Vi ved, at kvaliteten kan løftes ved hjælp af kvalitetstandarder i kommunerne. Det så vi med indførelsen af kvalitetsstandarder på det kommunale akutområde. Vi skylder også vores samarbejdspartnere i regionerne, at der er en ens kvalitet i kommunerne, så medarbejderne på sygehusene ved, hvad de udskriver borgerne til, uanset postnummer.

Derfor bør en kvalitetsplan også indeholde kvalitetsstandarder i forhold til, hvordan kompetencerne anvendes bedst muligt til gavn for patienter og borger, så pleje og behandling udføres fagligt forsvarligt. Hvis det skal lykkes, kræver det, at økonomien følger med. Ellers får vi 98 forskellige løsninger.

Midlerne skal altså ikke afsættes som projektmidler, da dette blot medfører øget aktivitet bag skrivebordene. Der skal afsættes driftsmidler, og kvalitetsstandarderne skal være tydelige – de skal ikke formuleres med et ‘kan’, men med et ‘skal’. Derudover er det vigtigt, at kvalitetstandarderne udarbejdes i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, KL og de relevante faglige selskaber.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00