LA: Ældre borgere skal kunne få mad fra den lokale slagter

I Liberal Alliance mener vi, at pengene skal følge borgeren. Hvis en ældre borger ønsker at få sin mad fra den lokale slagter, kroen nede ved kæret eller måske en lille cateringvirksomhed, som også laver frisk mad fra bunden, så skal det være muligt.

Der er ingen fornuftig grund til, at kommunen skal fungere som mellemmand og på den måde, indirekte, begrænse valgmulighederne til et snævert udvalg af leverandører, som har vundet et udbud.

Når pengene følger borgeren, giver vi mennesker reel frihed.

Vi fjerner unødvendigt bureaukrati og overlader beslutningen til dem, det hele handler om – de ældre selv. Samtidig skaber vi bedre incitamenter for kvalitet.

For hvis de ældre selv vælger, hvor de vil bruge deres "madpenge", bliver leverandørerne nødt til at konkurrere på smag, service og oplevelse. Det løfter kvaliteten for alle.

Mad er forbundet med livskvalitet og sundhed

Men det handler ikke kun om frihed og kvalitet. Det handler også om sundhed.

Vi ved, at underernæring blandt ældre er et reelt problem i Danmark. Mange ældre mister appetitten, og når maden ikke smager af nok, eller når den føles fjern og institutionsagtig, så bliver måltiderne hurtigt noget, man bare skal "igennem".

Livet stopper ikke, bare fordi man bliver 80.

Louise Brown
Ældreordfører, Liberal Alliance

Hvis maden derimod kommer fra et sted, man kender og selv har valgt, og hvis den smager af hjem, minder og tryghed, så er jeg ret sikker på, at man også spiser mere.

Mad er ikke bare næring. For mange er mad også tæt forbundet med livskvalitet, glæde og endda identitet.

Mad er forbundet med traditioner, oplevelser og fællesskaber. Derfor giver det så god mening at lade de ældre selv vælge, hvor deres mad kommer fra.

Flere kommuner har allerede forsøgt sig med ordninger, hvor ældre får større frihed til selv at vælge leverandør og erfaringerne er naturligvis – fristes man til at sige – enormt positive.

Derfor foreslår Liberal Alliance, at vi går et skridt videre end lovens minimumskrav.

Lad os ikke nøjes med "mindst to leverandører". Lad os gøre det enkelt: Pengene skal følge borgeren.

Hvis man vil bruge sit tilskud på mad fra kroen, bageren, slagteren eller et helt fjerde sted, så skal man have lov til det. Staten og kommunen skal ikke blande sig i, hvor man spiser, eller hvem man køber sin mad hos uanset ens alder.

Ældreplejen skal bygge på respekt. Respekt for, at mennesker er forskellige. Respekt for, at frihed og værdighed hænger sammen. Og respekt for, at livet ikke stopper, bare fordi man bliver 80.

Derfor: Lad os tage næste skridt i ældrereformen og give de ældre den frihed, de fortjener og har krav på – også når det gælder maden på bordet.