SF: Vi skal investere en milliard kroner i bedre mad til de ældre

Hvad har du lyst til at spise i dag?

Mange af os bliver fristede i supermarkedet eller måske på en restaurant, når vi skal vække appetitten forud for dagens måltider.

Og de færreste af os vælger de samme færdigretter fra delikatesseafdelingen dag efter dag.

For ældre og svækkede borgere vil det især være livretter og måske særlige delikatesser, som lige netop er det, der giver lysten til den mad, som også er så vigtig for helbredet.

Men kan man ikke længere selv lave sin mad, så er udbuddet desværre ofte meget begrænset.

Derfor mener vi i SF, at ældres tilbud om mad skal øverst på dagsordenen i ældreplejen.

Næste store investering skal handle om mad
At blive ældre og have brug for hjælp til maden bør ikke betyde, at man mister retten til at vælge, hvad der skal på tallerkenen.

Desværre oplever mange ældre, at de mister den indflydelse, fordi udbuddet af mad til ældre ofte er meget begrænset.

Ganske vist skal kommunerne ifølge lovgivningen give borgere, der modtager madservice, mulighed for at vælge mellem mindst to leverandører.

Men i praksis er der for det første meget få leverandører, og for det andet er ældre bundet til at bestille maden hos de samme firmaer, som de har valgt.

Men ældre har, som alle os andre, også brug for variation i hverdagen. 

Derfor synes vi i SF, at den næste store investering i ældreområdet skal handle om mad.

Mange ældre bliver indirekte tvunget til at betale for produktionen af den mad, som de ikke længere selv er i stand til at tilberede. Det er de facto brugerbetaling.

Derfor er det også kun rimeligt, at de ældre får mere indflydelse på, hvad de vil købe.

Bekæmp ensomhed med spisefællesskaber
I SF vil vi kræve af kommunerne, at de giver de ældre mulighed for at vælge mellem forskellige typer måltider.

Vi ved alle, hvor meget glæde det giver at udveksle et smil og tage en sludder over middagsbordet.

Kirsten Normann Andersen
MF, SF

Vi vil også fjerne kravet om, at én leverandør skal kunne levere mad 365 dage om året.

Det vil give plads til, at kommunerne kan samarbejde med lokale restauranter og caféer.

Dermed kan de ældre få større variation og valgfrihed i hverdagen: Stegt flæsk med persillesovs den ene dag, chili con carne den næste.

Samtidig giver det kommunerne mulighed for at henvise ældre borgere til fællesspisninger.

Madglæden bliver kun større, når vi deler et måltid med andre.

Vi ved alle, hvor meget glæde det giver at udveksle et smil og tage en sludder over middagsbordet.

Desværre oplever alt for mange ældre en hverdag præget af ensomhed og mangel på sociale relationer. Derfor ønsker vi i SF at bekæmpe ensomhed med flere spisefællesskaber for de ældre.

Og vi vil prioritere opsøgende indsatser og transportordninger til spisefællesskaberne, så de ældre, der ikke selv kan tage afsted, også bliver en del af fællesskabet.

Men god mad og fællesskab handler ikke kun om livsglæde. Det handler også om sundhed.

Underernæring er et udbredt problem blandt vores ældre.

Det vil vi løse med en mere systematisk opsporing og tidlig indsats, men også helt lavpraktisk ved at vække appetitten.

Mange af os har nok oplevet, hvordan maven begynder at rumle, når duften af frisklavet mad spreder sig.

Derfor bør alle plejehjem have faciliteter til at kunne lave mad på stedet, fordi det vil få beboerne til at spise mere og bedre.

For mig og for SF står det klart: Den næste store satsning på ældreområdet skal have mad som omdrejningspunkt. Og vi satser stort.

Vi vil investere en milliard kroner i bedre mad til de ældre. Fordi mad ikke bare er mad. Mad er livsglæde, sundhed og fællesskab.