Mette Kierkgaard er regeringens mest ukendte minister

Mens statsminister Mette Frederiksen (S), vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er kendte af nærmest alle vælgere, er det langtfra tilfældet for hele det nye ministerhold.
Der er nemlig stor forskel på, hvor kendte og ukendte ministrene i den nye SVM-regering er. Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR blandt 1.022 personer i løbet af den første uge af regeringens levetid.
Epinion har spurgt til vælgernes holdning til hver enkelt af de 23 ministre. Her er en af svarmulighederne, at man ikke kender den pågældende politiker. En mulighed, som er blevet benyttet hos indtil flere af ministrene.
Hvor flere af de socialdemokratiske gengangere er relativt kendte i den brede befolkning, stikker især syv nyudnævnte ministre ud i den anden ende. Det er nemlig under halvdelen af vælgerne, der ved, hvem de er.
Det gælder ikke mindst den nye ældreminister Mette Kierkgaard (M), der sammen med den nyudpegede transportminister Thomas Danielsen (V) er den mest ukendte på ministerholdet.
Gå på opdagelse i hele regeringens kendisfaktor nedenfor, hvor du kan se, hvor mange procent af vælgerne, der ikke kender de enkelte ministre.
Genopfrisk siden, hvis grafikken ikke indlæses ordentligt.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
















