Debat

Simon Emil Ammitzbøll-Bille: Velfærdslov er spild af penge

DEBAT: Regeringens velfærdslov vil gøre det lovgivningsbestemt, at der skal sættes penge af til udgifter, som slet ikke findes, skriver Fremads partiformand, Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Når fokus igen og igen er på, hvor mange penge der bruges, i stedet for på, hvordan pengene bruges, risikerer vi at spilde skatteborgernes penge, skriver Fremads partiformand.
Når fokus igen og igen er på, hvor mange penge der bruges, i stedet for på, hvordan pengene bruges, risikerer vi at spilde skatteborgernes penge, skriver Fremads partiformand.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Partiformand, Fremad

Regeringen har en ny velfærdslov på vej, der skal sikre, at der afsættes penge til velfærdsudgifter svarende til det øgede antal børn og ældre, det såkaldte demografiske træk.

Det lyder umiddelbart både logisk og sympatisk, men det er faktisk slet ikke nogen god idé. For på den måde får man lovgivningsbestemt, at der skal sættes penge af til udgifter, som slet ikke findes.

For at forstå problemet skal man have fat i begreberne input og output. Det lyder måske teknisk, men input er de penge, der puttes ind i systemet, og output er den oplevede velfærd, som borgerne får for pengene.

Velfærdsloven skal fokusere på input. Det vil kun medføre ekstra udgifter og dårligere styring af den offentlige sektor.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Partiformand, Fremad

Det må være åbenlyst for enhver, at det vigtige for os borgere er, hvilken velfærd vi rent faktisk får. Hvilken kvalitet får vi på sygehuse, i daginstitutioner, på skoler eller på plejehjem.

Diskussionen har været vendt på hovedet
Problemet er, at dansk politik har vendt diskussionen på hovedet. Når de politiske partier kommer med udspil, hører vi ofte om 300 millioner kroner mere til det ene og en milliard kroner mere til det andet. Som om beløbet i sig selv var vigtigt.

Selvfølgelig kan man alt andet lige få mere for en milliard kroner end for en halv – men det er ikke ligegyldigt, hvordan pengene bruges, og når fokus igen og igen er på, hvor mange penge der bruges, i stedet for på, hvordan pengene bruges, risikerer vi at spilde skatteborgernes penge.

Og det kan vi ikke være bekendt. Hverken over for dem, der har gået på arbejde og betalt skattepengene, men heller ikke over for dem, der skal modtage den offentlige service.

Hele forudsætningen i input-tankegangen er, at de kendte udgifter til et område kan forudses ved at antage, at udgifterne fremadrettet vil være de samme per borger som hidtil. Det er der to gode grunde til at antage vil være forkert.

Den første og vigtigste grund er, at vi heldigvis hele tiden gør ting klogere. Den anden er den lidt mere kedelige grund, at de marginale udgifter til et område typisk er lidt lavere end de første udgifter. Men selv hvis vi ser bort fra økonomargumentet om marginaludgifter, er det en dårlig idé at se på input.

Læs også

Velfærdslov skal fokusere på input
To steder kan vi blive klogere. Vi kan nedbringe den store mængde af papirarbejde og bureaukrati, som er væltet ned over den offentlige sektor i de forgangne årtier. Så kunne skolelærere og pædagoger få mere tid til børnene, og sosu'erne få mere tid til de ældre – og det endda uden at det ville koste én eneste krone.

Der er også ting, som vi ganske enkelt bliver bedre til. Operationer, der udføres smartere; sygdomme, der lettere kan kurerers; ting, der kan læres på smartere måder. I takt med teknologisk og faglig udvikling er der ting, der kan gøres bedre og billigere end tidligere.

Endelig er det værd at være opmærksom på, at diskussionen, om at vi skal have fokus på input (hæld penge i kassen) eller output (hvilken service får borgerne), ikke handler om, hvorvidt vi skal have højere eller lavere skat.

Den klogere outputmetode betyder alene, at der ikke spildes penge. De penge, der frigøres, kan vi så bagefter have en diskussion om, hvorvidt de skal gå til andre offentlige udgifter eller til skattelettelser – eller om man skal dele dem mellem de to formål.

Velfærdsloven skal fokusere på input. Det vil kun medføre ekstra udgifter og dårligere styring af den offentlige sektor. Derfor er det en dårlig idé. Ja, velfærdsloven er spild af penge.

Dokumentation

Temadebat: Giver det mening at lave en velfærdslov?

Regeringen vil indføre en velfærdslov, som skal sikre, at "det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre".

Altinget giver ordet til partierne i Folketinget, som skal debattere, om det giver mening at lovgive med velfærdsloven, og hvordan de vil have loven udformet. Ud over partierne bidrager professor i statskundskab Michael Baggesen Klitgaard med en kommentar om styring og velfærdsøkonomi.

Her er deltagerne:
  • Alex Vanopslagh, politisk leder, Liberal Alliance
  • Kristian Thulesen Dahl, partiformand, Dansk Folkeparti
  • Michael Baggesen Klitgaard, professor i statskundskab, Syddansk Universitet
  • Nicolai Wammen, finansminister, Socialdemokratiet
  • Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten
  • Pernille Vermund, partiformand, Nye Borgerlige
  • Pia Olsen Dyhr, partiformand, Socialistisk Folkeparti
  • Simon Emil Ammitzbøll-Bille, partiformand, Fremad
  • Torsten Gejl, politisk ordfører, Alternativet.

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre har afvist at deltage.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00