ArbejdsmarkedTorsten Gejl: Velfærdsloven løser ikke årtiers nedskæringer
Af Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører
Socialdemokraternes velfærdslov er sympatisk, men den løser ikke velfærdssamfundets grundlæggende problemer.
En velfærdslov er simpel logik. Selvfølgelig skal velfærden følge den demografiske udvikling, så borgernes serviceniveau ikke afhænger af størrelsen på deres årgang.
At nogle partier kan have en anden opfattelse, undrer mig oprigtigt. Hvorfor skal adgang til bad for pensionister, pædagoger for børn eller sundhed for syge være afhængig af den demografiske udvikling?
Hvis vi gør det rigtigt, kan velfærdsloven blive et godt værktøj til at gennemskue velfærdsniveau og nedskæringer og løft.
Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører
Selvfølgelig skal vi korrigere, så flere ældre og børn betyder flere bevillinger, så serviceniveauet i kommunerne opretholdes.
Derfor er Socialdemokratiets idé om en velfærdslov åbenlyst rigtig. I Alternativet undrer vi os egentlig bare over, at det ikke allerede er en del af den politiske logik på Christiansborg.
Borgerlige har udsultet velfærden
Endnu har vi selvfølgelig ikke set detaljerne i Socialdemokratiets velfærdslov, men det er vigtigt, at loven ikke bliver en undskyldning for at bibeholde det nuværende lave niveau.
Næsten tyve års uafbrudt borgerligt styre har udsultet velfærden og skabt store huller i vores ellers verdensberømte sikkerhedsnet.
Flere og flere borgere falder igennem og ender på bunden uden mulighed for at komme tilbage til en normal tilværelse.
En velfærdslov er en sympatisk idé, men vi skal samtidig kigge meget grundigt på hele den danske velfærdsmodel, som er under ekstremt pres og nærmest ikkeeksisterende for mange borgere.
Lad os starte med en velfærdslov, men hurtigt komme videre til genopbygningen af velfærdssamfundet. Uden et generelt løft af hele området løser en velfærdslov ikke meget.
Hvor ender regningen?
Velfærdsloven skal sikre, at pengene følger med, hvis der kommer flere børn og ældre. Det giver mening, men hvem administrerer loven og sikrer, at det rent faktisk sker? Og at de ekstra penge ender de rigtige steder?
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse regeringens udspil, for jeg frygter lidt, at det ender i et stort slagsmål om regningen mellem staten, regionerne og kommunerne.
Oven i det ligger udligningsreformen. For hvordan sikrer vi et ens serviceniveau i kommunerne, når nogle kommuner oplever en stigning i antallet af ældre eller børn, mens andre oplever et fald?
Hvis vi gør det rigtigt, kan velfærdsloven blive et godt værktøj til at gennemskue velfærdsniveau og nedskæringer og løft. Det er logisk, sympatisk og fornuftigt.
Men det løser samtidig ikke de reelle udfordringer, som næsten tyve års nedskæringer har skabt for vores velfærdssamfund.
Omtalte personer
Navnenyt
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
