Tusinder af ofre på belgiske plejehjem rejser spørgsmål om de globale dødstal

MØRKETAL: Med over 7.200 døde har Belgiens covid-statistik det største tab af liv per capita i verden. Det er især fordi, at landet tæller mange ”mistænkelige” dødsfald på plejehjem med, siger de belgiske myndigheder. Men tallene er også et forvarsel om en global etisk skandale, mener den belgiske sociolog Geoffrey Pleyers.

Over halvdelen af Belgiens covid-ofre er døde på plejehjem.
Over halvdelen af Belgiens covid-ofre er døde på plejehjem.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Nogle gange kan famlende politisk ledelse komme til at afsløre trusler, der ville være længere om at vise sig i et mere effektivt system. Det kan jævnligt konstateres i Belgien, hvis sprogligt og kulturelt splittede regering mange gange har svært ved at føre så klar en politisk linje som nabolandene Frankrig, Tyskland og Holland.

Det er ofte et problem for det lille, tætbefolkede land, som huser Den Europæiske Unions hovedkvarter. Men det betyder også, at Belgien nogle gange bliver et laboratorium med advarselslamper for resten af Europa. 

Når landet nu melder om verdens tilsyneladende højeste covid-dødstal per capita, er det derfor værd at overveje, om Belgien måske også blot er toppen af et isbjerg i debatten om vore samfunds håndtering af pandemien. Ikke mindst, når det gælder vores ældste medborgere.

”Det er skandaløst, hvad der er foregået på Belgiens plejehjem. Men det er ikke enestående. De belgiske tal signalerer en meget større skandale, der skjuler sig på plejehjem mange steder i Europa og i resten af verden,” siger den belgiske sociolog Geoffrey Pleyers fra universitetet i Louvain.

Disse gamle mennesker havde ikke adgang til den behandling, de burde have haft. Det er en skandale i et demokratisk land som vores. Det viser, at deres liv ikke betød så meget som andres liv.

Geoffrey Pleyers
Forsker ved det belgiske universitet UCLouvain og næstformand for den internationale sammenslutning af sociologer (ISA)

”Jeg er desværre overbevist om, at vi i løbet af de næste seks måneder eller et års tid vil se meget højere dødstal i andre lande også,” siger Pleyers, som er næstformand for den internationale sammenslutning af sociologer (ISA).

630 døde belgiere per million indbyggere
Seneste officielle statistik offentliggjort mandag i denne uge melder om over 7.200 belgiske dødsfald i alt siden starten på coronakrisen. Det er 17 gange flere end i Danmark, som har registeret 422 døde af covid-19. Og Belgiens befolkning er vel at mærke kun cirka dobbelt så stor som den danske.

Det betyder, at Belgien sætter statistisk verdensrekord i antal covid-dødsfald per capita med 630 døde per million indbyggere. Det er omkring dobbelt så mange som i nabolandene Frankrig og Holland, fire gange så mange som i USA og 8-10 gange så mange som i Danmark og Tyskland, altså sat i forhold til indbyggertal.

Hvad sker der i Belgien? Landets sundhedsmyndigheder forklarer de høje tal med, at belgierne nu i en måneds tid har talt alle ”mistænkelige” dødsfald på landets plejehjem med, også selv om kapaciteten til at teste disse ofre ikke eksisterede.

Den politik fik de belgiske dødstal til at eksplodere. Uge efter uge er der konstateret væsentlig flere ofre på plejehjemmene end på landets hospitaler. Status mandag i denne uge er, at 3.835 (53 procent) af Belgiens godt 7.200 covid-dødsfald er sket på plejehjem.

Belgien: Vi har de mest realistiske tal
Indtil nu er 9 ud af 10 af de afdøde på plejehjemmene ikke testet for covid-19. Først i de seneste dage er man begyndt at teste langt mere. Alligevel mener de belgiske myndigheder, at deres statistiske metode er mere retvisende end opgørelserne fra nabolande som Frankrig, Holland og Tyskland, der kun tæller testede dødsfald og dødsfald på hospitalerne.

Det har fået chefen for den virologiske afdeling i den belgiske sundhedsstyrelse, Steven Van Gucht, til at afvise påstande om, at Belgien er det hårdest ramte land.

”Hvis man vil sammenligne os med mange andre lande, så er man nødt til at halvere vores tal,” siger han til Bloomberg.

”Når man har et godt overvågningssystem, så indberetter man mange tilfælde. Det er de lande, der indberetter meget lave antal, som man burde være mest bekymret over,” siger Van Gucht.

Situationen på plejehjem er ”ude af kontrol”
Sociologen Geoffrey Pleyers fra universitetet i Louvain er enig i, at den belgiske måde at tælle dødsofre på er mere realistisk end nabolandenes. Men han kritiserer, at de belgiske myndigheder og politikere gemmer sig bag de statistiske forskelle.

”Det nytter ikke noget, at myndighederne slipper afsted med bare at sige: Vi tæller på en anden måde, og derfor kan man ikke sammenligne med andre lande. Der er et alvorligt problem her i Belgien. Både samfundets ældste og deres plejere blev ladt i stikken over for virussen,” siger han.

Pleyers er selv den første til at understrege, at han ikke er ekspert i offentlig sundhed, og at han ikke skal blande sig i lægernes arbejde.

”Men der er også behov for andre stemmer. Den her epidemi rejser en lang række etiske, demokratiske og samfundsmæssige spørgsmål, der ikke nødvendigvis er lægefaglige,” som han siger.

Når en sociolog og international samfundsanalytiker som Geoffrey Pleyers kigger på statistikkerne, så bliver han forskrækket på vegne af ældre mennesker både i Belgien og i mange andre lande.

”Situationen er måske nok under kontrol på hospitalerne eller ude i samfundet, sådan som eksperterne siger. Men situationen er fuldstændig ude af kontrol på plejehjemmene,” siger han.

Hvorfor bliver så mange ældre aldrig indlagt?
Geoffrey Pleyers påpeger det ulogiske i, at Belgiens hospitaler trods de ekstremt høje dødstal aldrig har været bare i nærheden af en situation, hvor intensivafdelingerne blev overvældet som i for eksempel Italien. Der har hele tiden været masser af senge ledige.

Så hvorfor kom ingen af plejehjemmenes 3.800 døde nogensinde på hospitalet?

”Nogle mennesker, der burde have været indlagt, kom aldrig på hospitalet. Det var vigtigere at sørge for, at hospitalerne ikke blev overvældet. Så bliv, hvor du er – og for nogle gamle mennesker: Dø, hvor du er,” siger sociologen.

”Den bredere etiske debat er selvfølgelig mere kompleks. Nogle gamle mennesker kan være så svage og have så ringe et helbred, at det ikke altid er det bedste at udsætte dem for en meget intensiv behandling på et hospital. For nogle kan den mindst dårlige udvej godt være at dø i fred og ro der, hvor de bor,” siger han:

”Men det er slet ikke tilfældet for alle dem, vi taler om her. Nogle af disse mennesker skulle have været på hospitalet. Personalet på plejehjemmene er jo slet ikke forberedt på at skulle håndtere så alvorlig en sygdom. Så disse gamle mennesker havde ikke adgang til den behandling, de burde have haft. Det er en skandale i et demokratisk land som vores. Det viser, at deres liv ikke betød så meget som andres liv.”

Farligt kun at fokusere på hospitalerne
Geoffrey Pleyers mener, at skandalen er så meget desto større, fordi de mange dødsfald er sket bag lukkede døre, og at de til at begynde med også var usynlige i statistikken. Og det er de stadig i de fleste lande, også i Europa, påpeger han.

”Jeg ønsker ikke at bagatellisere det, der sker her i Belgien. Det er som sagt meget alvorligt. Men vi har i det mindste nu en statistik, der afslører problemet. Det har de fleste lande ikke, så de ser ikke engang problemet. Og hvis man ikke ser det, så gør man ikke noget ved det,” siger Pleyers:

”Det er farligt, hvis beslutningstagerne fokuserer for meget på antal indlæggelser alene. Der er brug for mange flere tests på plejehjemmene, bedre udstyr og langt bedre beskyttelse af personalet. Det er der, virussens vigtigste brændpunkt befinder sig nu. Ikke på hospitalerne.”

Efterhånden som nye typer af opgørelser over dødstallene i Europa og andre steder i verden begynder at blive gennemført, tyder stadig mere på, at den belgiske opgørelse ikke er for høj. Det er snarere andre landes, der er for lav.

Nye tal tyder på langt større overdødelighed
Den internationale database Euromomo har offentliggjort en opgørelse, der ikke måler antal indberettede covid-dødsfald – men i stedet blot det samlede antal døde i forskellige lande sammenlignet med samme periode i tidligere år.

Disse tal viser en ekstrem overdødelighed i marts-april dette år i Belgien, men den er også ekstrem i lande som Frankrig, Holland og Storbritannien. Og mens de belgiske covid-dødstal nogenlunde følger tallene for overdødelighed, så er det slet ikke tilfældet for nabolandene, hvor mange af de ekstra dødsfald foreløbig fremstår som uforklarlige.

Mandag publicerede den britiske avis Financial Times en anden opgørelse af overdødelighed i 14 lande. Den tyder på, at der kan være op til 60 procent flere døde internationalt på grund af coronavirussen, hvis tendensen på verdensplan er den samme som i disse lande.

I så fald er det ikke omkring 200.000 mennesker globalt og heraf knap 120.000 i Europa, som pandemien foreløbig har dræbt. Det er nærmere 320.000 på verdensplan. Og omkring 192.000 af dem er døde her på vores eget kontinent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00