Kraka: Kan trepartsaftalen bringe flygtningene i beskæftigelse?

Af Jens Hauch
Ph.d., vicedirektør i Kraka
Kristine Vasiljeva
Ph.d., økonom i Kraka

Trepartsaftalen, som regeringen og arbejdsmarkedsparter indgik 17. marts, sigter mod at få flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse. Det er et helt nødvendigt mål, hvis det store antal flygtninge skal indpasses i det danske samfund. Men kan initiativerne i trepartsaftalen bringe flygtningene i beskæftigelse i stort antal?

Et vigtigt initiativ i aftalen er, at manglende danskkundskaber ikke må stå i vejen for flygtninges jobsøgning. Alle jobsøgende skal i dag føre joblog og oprette deres CV i Jobnet-systemet på dansk. Det kan de fleste flygtninge selvfølgelig ikke.

De fleste kommuner har hidtil ikke afsat ressourcer til at hjælpe dem med disse formelle krav, men i stedet blot erklæret dem ikke-arbejdsmarkedsparate. Som resultat heraf var kun 2,6 procent af personerne under integrationsprogrammet erklæret arbejdsmarkedsparate i begyndelsen af 2016.

Problemet med flygtningene er ikke kun manglende sproglige kompetencer, men også tit lave arbejdsmarkedskvalifikationer. 

Jens Hauch og Kristine Vasiljeva
Kraka

Fra ikke-arbejdsmarkedsparat til langtidsledig
Med trepartsaftalen vil nyankomne flygtninge og familiesammenførte midlertidigt fritages fra forpligtelsen til at bruge Jobnet, og de vil stå til rådighed på arbejdsmarked fra den første dag, de visiteres til en kommune. Men at stå til rådighed er ikke det samme som at være i job. Og hvis flygtningene ikke kommer i beskæftigelse, risikerer de bare at skifte status fra ”ikke-arbejdsmarkedsparate” til ”langtidsledige”.

Problemet med flygtningene er ikke kun manglende sproglige kompetencer, men også tit lave arbejdsmarkedskvalifikationer. Værdien af flygtningenes arbejde kan derfor være lavere end den aftalte mindsteløn for ufaglærte. Så det er langt fra let for en arbejdsmarkedsparat flygtning at finde et job på normale vilkår.  

Sprog og kvalifikationer
Trepartsaftalens svar på dette problem er den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU), der skal sikre, at 18-40-årige flygtninge erhverver de nødvendige kvalifikationer til det danske arbejdsmarked.

Under et IGU-forløb kan flygtningene komme i ansættelse til elevløn i to år. Forløbet indeholder 20 ugers skolegang, der både kan være sprogundervisning og en arbejdsmarkedsuddannelse. Virksomheden kan sammen med flygtningen bestemme, hvilken uddannelse der passer flygtningen bedst, og udgifterne til skolegang afholdes af kommunen. Dertil får virksomheder en bonus på 20.000 kroner, når en flygtning har været ansat i seks måneder, og 20.000 kroner igen, når forløbet er gennemført efter to år.

Umiddelbart er der mange fordele for virksomhederne, men da det er personer uden basale danskkundskaber og uden kendskab til det danske arbejdsmarked, kan det alt i alt vise sig mindre attraktivt for virksomhederne at have IGU-elever.

Det er et stort antal af personer, der skal i IGU-forløb i de kommende år.

Svær opgave 
I Kraka har vi beregnet, at næsten hver anden 18-40-årig nyankomne flygtning og familiesammenført vil kunne være klar til IGU-forløbet med det samme. Det betyder, at der skal oprettes over 7.000 IGU-pladser alene til de flygtninge og familiesammenførte, der forventes at komme i 2016.

Og da IGU-forløbet er to-årigt, og tilstrømningen ikke forventes at falde, skal der i 2017 være i alt 14.000 pladser. Hertil kommer pladser til alle de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet hertil inden 2016. Til sammenligning kom lidt over 6.000 personer i integrationsprogram i virksomhedspraktik i 2015, men virksomhedspraktik er et meget kortere forløb, og virksomheder skal ikke betale løn til ansatte i praktikforløb.

Så det kan vise sig at være en svær opgave at få oprettet mere end 14.000 IGU-pladser. Samtidig er det helt afgørende, at pladserne oprettes, og at de kvalificerer flygtningene, så de efterfølgende kommer i beskæftigelse på normale vilkår.

Først derefter kan trepartsaftale kaldes for en succes.

---
Jens Hauch er vicedirektør og cheføkonom i den fag-økonomiske tænketank Kraka. Han har ansvaret for Krakas faglige arbejde og arbejder selv med en række forskellige makroøkonomiske problemstillinger, for eksempel skatte- og afgiftssystemet. Han har tidligere været sekretariatschef for Finanskrisekommissionen og forskningschef ved DTU-transport. Derudover har han i en årrække været ansat i De Økonomiske Råds Sekretariat og har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.