Bliv abonnent
Annonce

Grundfos: Arbejdsfordeling er ekstremt tungt

Hos pumpekoncernen Grundfos oplever man, at bøvlede arbejdsfordelingsregler giver en del forvirring og frustration.
Hos pumpekoncernen Grundfos oplever man, at bøvlede arbejdsfordelingsregler giver en del forvirring og frustration.Foto: Altinget.dk
13. maj 2009 kl. 17.00

Jeg har en jurist og en personalekonsulent, der siden 1. marts, hvor vi kom på arbejdsfordeling, ikke har lavet andet end at lave udfylde blanketter og have kontakt med offentlige myndigheder, a-kasser, jobcentre og andet.

Jette Pedersen
Personaledirektør, Grundfos

Som så mange andre danske virksomheder har pumpevirksomheden Grundfos også været nødt til at gå på arbejdsfordeling. Personaledirektør i Bjerringbro-virksomheden Jette Pedersen er meget kritisk ved alt papirarbejdet i forbindelse med arbejdsfordeling.

"Jeg har en jurist og en personalekonsulent, der siden 1. marts, hvor vi kom på arbejdsfordeling, ikke har lavet andet end at lave udfylde blanketter og have kontakt med offentlige myndigheder, a-kasser, jobcentre og andet," siger Jette Pedersen.

Hun fortæller, at virksomheden er kommet ud for nogle i sammenhængen meget frustrerende forløb, når man har rådført sig med organerne, der er impliceret i arbejdsfordeling. Det være sig beskæftigelsesråd, a-kasser, jobcentre mm.

"I forbindelse med, at vi kom på arbejdsfordeling, skulle vi have registreret alle medarbejdere, der skulle på arbejdsfordeling. I alt var det 1300 ud af 2000 medarbejdere, som skal registeres med cpr-nummer, navn, stilling, arbejde og så videre. Det var et stort arbejde. Nu, hvor vi skal have forlænget arbejdsfordelingen fra 13 til 26 uger, skal vi til at registrere alle medarbejderprofiler på ny, selvom der ingen ændring er på dem. Det er dobbeltarbejde, og det er totalt hul i hovedet," siger Jette Pedersen.

Ifølge Jette Pedersen kan det være meget svært at få et rigtigt svar fra de enkelte medarbejdere i systemet, da der kan være stor forskel på, hvordan den enkelte medarbejder tolker reglerne.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026