Oppositionens ledighedstrumf mister værdi

Kan regeringen til gengæld lade ansvaret for beskæftigelsesindsatsen gå over til kommunerne, kan regeringen have reddet sig ud af en kattepine. Man vil, så at sige, have sendt sorteper over i kommunernes lejr.
1. august indledes en ny epoke i dansk arbejdsmarkedspolitik, når kommunerne overtager den direkte og borgernære beskæftigelsesindsats, som udøves i landets jobcentre. Fra da af vil ledelsen af jobcentrene overgå til at være et rent kommunalt anliggende, hvor det i dag er delt ligeligt mellem kommune og stat.
Oppositionen har i kraftige vendinger demonstreret sin modvilje mod at gennemføre, hvad man mener er "en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet i en tid, hvor der ikke er behov for usikkerhed om beskæftigelsespolitikken", som en samlet opposition har kaldt lovforslag L184 og L185, som omhandler kommunaliseringen af jobcentrene, der har været det mest dominerende emne på arbejdsmarkedsområdet dette forår.
Til at bakke oppositionens kritik af jobcenterreformen op har arbejdsmarkedets parter samt en lang række arbejdsmarkedseksperter frarådet reformen og udtrykt bekymring. Bekymringer om, at reformen vil skabe flere ledige på grund af tidspunktet for reformen, sammen med lignende bekymringer om et forsinket it-system.
De eneste, der har syntes, at kommunaliseringen var en god ide, har været Kommunernes Landsforening. Men selv regeringens eneste ven har i ellevte time vægret sig.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- Dansk Metal: Det er forrykt, at arbejdsgiverne kræver statsstøtte til deres egne forsikringer



























