Vismænd: Uddannelsesniveau i det private halter

Den private sektor har det vanskeligt med at tiltrække den højtuddannede arbejdskraft. Det fremgår af den seneste rapport om den danske økonomi fra Det Økonomiske Råd, der viser, at den private sektor både taber i forhold til den offentlige sektor, samt til mange af de lande, Danmark ofte sammenligner sig med, når det gælder om at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. 

Privat sektor imponerer ikke
Ifølge rapporten er andelen af beskæftigede i den private sektor, der har en videregående uddannelse, 23 procent, og derved ligger Danmark i en solid midterposition, når der sammenlignes med de andre europæiske lande.

Blandt lande, der overgår Danmark, finder man Belgien, Storbritannien og Holland. Belgien har over 30 procent med videregående uddannelser i den private sektor, og i Storbritannien og Holland er det cirka hver fjerde.

Og sammenligner man den offentlige sektor herhjemme, så taber den private i kampen om de højest uddannede. En ansat i det private har i gennemsnit 2,9 år uddannelse efter folkeskolen, mens den ansatte i det offentlige har 4,3 år, viser rapporten.

Uddannelse er nøglen
Ifølge de økonomiske vismænds rapport har uddannelse været en væsentlig katalysator for væksten i velstanden i Danmark de sidste 20 år. Og ifølge vismændene, er det også herfra, væksten skal hentes i fremtiden.

Rapporten fremhæver, at en stigning på en procent blandt dem med længerevarende uddannelser vil resultere i en stigning på et procent i BNP, hvilket svarer til ca. 17 milliarder årligt.

Og det kan offentlige investeringer hjælpe til med:

"Vigtige områder, hvor den offentlige sektor kan bidrage til væksten, er en veludbygget infrastruktur, en højtuddannet og fleksibel arbejdsstyrke samt en tilstrækkelig stor national grundforskning til at sikre kvaliteten af de forskere og udviklere som uddannes fra landets højere læreanstalter," siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Fordeling af midler skal ikke ændres
Dansk Industri støtter vismandsrapporten om at forstærke forskning og uddannelsesindsatsen af hensyn til væksten, men tager dog sine forbehold.

"Vi bakker op om, at der afsættes flere penge til forskning, men fordelingen af forskningsmidler skal ikke forskydes mod basismidler på bekostning af strategisk forskning. Tværtimod er der i de seneste år blevet investeret massivt meget mere i basismidler i forhold til strategisk forskning. Det ville ikke være den rigtige vej at gå," siger forskningspolitisk chef hos DI Charlotte Rønhof.

Bekymring hos DI
På trods af forskellene mellem det offentlige og private arbejdsmarked finder DI den lave andel af højtuddannet arbejdskraft i det private lettere bekymrende.

"Det er der ikke nogen tvivl om. Behovet for højtuddannede kommer til at stige fremadrettet, det viser alle prognoser. Vi skal passe på, vi ikke primært kommer til at uddanne til et offentligt arbejdsmarked, men at vi også sikrer, at der er kvalificeret arbejdskraft til det private marked, som skal drive væksten, for der er helt sikkert et uudnyttet potentiale i mange virksomheder på grund af mangel på højtuddannet arbejdskraft," afslutter Charlotte Rønhof.