Historisk lav opbakning til efterlønnen

I sin nytårstale gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det klart, at regeringen går til valg på at afskaffe efterlønnen. Dermed er der lagt i skuffen til et historisk valg om, hvordan den langsigtede holdbarhed i dansk økonomi skal sikres.Efterlønnens legitimitet er gennem mange år blevet angrebet, antastet og udhulet.
Klaus Petersen
Professor i historie ved SDU
Den folkelige opbakning til efterlønnen er smuldret, siden ordningen blev vedtaget under Anker Jørgensens SV-regering i 1978. De seneste meningsmålinger har vist, at mere end halvdelen af vælgerne vil afskaffe eller reformere den, men dengang gik fire ud af fem ind for ordningen.
Professor i historie på Center for Velfærdsforskning ved SDU, Klaus Petersen, vurderer, at krisen har formindsket den folkelige opbakning til ordningen og åbnet op for en afskaffelse, fordi regeringen derved fremstiller sig selv som garant for handlekraft og sund økonomisk fornuft.
"Analysen har tidligere været, at en afskaffelse kunne føre til en åbning af diskussionen om, at de borgerlige partier vil barbere velfærdsstaten ned til sokkeholderne, men Anders Fogh vandt magten ved at lancere kontraktpolitikken, og derved fik han lagt lå på den diskussion," siger han og forklarer, at Lars Løkke Rasmussen har muligheden for at bygge videre på konceptet om det nye midtersøgende Venstre.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj





















