Socialt ansvar har en fremtid på markedsvilkår

<img align="left" src="@nyimg=7310@" />Af Mette Rønnau
Direktør, CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

Sociale obligationer, CSR og socialt ansvar med bundlinje. Begreber som disse er tidens buzzwords, når man færdes blandt sociale iværksættere og virksomheder med et stærkt socialt engagement. Og mener man som jeg, at vi er afhængige af virksomhederne for at løse arbejdsmarkedets udfordringer, er der grund til at stoppe op og lytte.

De nye buzzwords kredser omkring markedsfinansiering og forretningsorientering som en vej til med virksomhedernes hjælp at løse samfundets sociale udfordringer. Og det er nyt, for ud over vage hentydninger til, at socialt ansvar kan styrke en virksomheds image, har det hidtil knebet med argumenter, der taler til forretningsmænd og -kvinder.

Desværre rykker de typiske bløde argumenter om at gøre en forskel for mennesker, der behøver en håndsrækning, tilsyneladende ikke rigtigt mere. Det er fine argumenter, som nok især taler til socialt stemte ildsjæle, men det er ikke gjort med dem. I hvert fald er andelen af socialt ansvarlige virksomheder faldet fra 2006 til 2009, selv om argumenterne ikke udbasuneres mindre end før.

Brug for nytænkning
Tidens buzzwords lægger op til at gribe sagerne anderledes an:

Det er imidlertid nyt at sige højt, at det er i orden at tjene penge på at tage et socialt ansvar. Men det er i orden! Og kan vi fra den offentlige sektor brede den tankegang ud - og give redskaber til at føre den ud i livet - ser det godt ud for virksomhedernes muligheder for at drive forretning på at løse arbejdsmarkedets udfordringer.

Mette Rønnau
Direktør i CABI

Over for ordinære virksomheder handler det om at fortælle klart og tydeligt, hvornår socialt ansvar giver god bundlinje. Som når Bornholms Affaldssortering som landets eneste renovationsselskab sænker priserne på sine ydelser, fordi man med en socialt ansvarlig indsats har fået sænket sygefraværet så meget, at det har givet mærkbart plus på bundlinjen.

Eller som når store virksomheder som Novo Nordisk og Tryg lægger CSR-strategi efter at tage ansvar for sit lokalsamfund med henblik på dels at skaffe sig et solidt rekrutteringsgrundlag, dels at få gang i butikken.

Sociale obligationer
Også i den stadigt voksende underskov af socialt iværksætteri, frivillighed og utraditionelt samspil mellem det offentlige og de private virksomheder, er der muligheder. En af disse handler om de såkaldte sociale obligationer.

Idéen kommer fra England, hvor den er opstået omkring The Young Foundation med den tidligere rådgiver for den engelske regering Geoff Mullgan i spidsen. Sociale obligationer handler om at forbinde:
- Investeringer (fra fonde eller kommercielle investorer) med
- Initiativer, som har til formål at skabe social værdi for udsatte grupper, og understøtte det med
- Staten, der forrenter investorernes penge på baggrund af det givne initiativs succes med at skabe social værdi.

Ved at understøtte sociale obligationer kunne det offentlige sandsynligvis skaffe sig en vej til mere markedsfinansiering af indsatsen - og dermed gøre det attraktivt for flere virksomheder at være med. For eksempel kunne et projekt som det meget succesrige Projekt HighFive, der i dag er rent offentligt finansieret, ad den vej eksistere på markedslignende vilkår.

Projekter på markedsvilkår
Projekt HighFive hjælper kriminalitetstruede unge til en fremtid på arbejdsmarkedet. I stedet for at blive betalt af statskassen, kunne projektet være startet med midler fra en fond, der sælger sociale obligationer til investorer. Fidusen for investorerne ville være, at jo bedre projektet er til at holde de unge fra kriminalitet, jo bedre vil staten forrente investorernes penge.

På den måde er alle vindere: Investorerne får afkast af deres investering, staten skaber konkurrence mellem projekter om investorernes penge og stimulerer socialt ansvar gennem markedet, mens målgruppens fremtidsperspektiver forbedres.

Også for de virksomheder, der allerede i dag tager et socialt ansvar, er der en grænse for godheden. Til syvende og sidst gælder det jo for enhver forretning, at den først og fremmest skal overleve og ofte også vokse. Det er der ikke noget nyt i.

Det er imidlertid nyt at sige højt, at det er i orden at tjene penge på at tage et socialt ansvar. Men det er i orden! Og kan vi fra den offentlige sektor brede den tankegang ud - og give redskaber til at føre den ud i livet - ser det godt ud for virksomhedernes muligheder for at drive forretning på at løse arbejdsmarkedets udfordringer.

Første skridt er at komme i gang med at forvandle tidens buzzwords til virkelighed. Det handler om at skabe en sammenhæng mellem social og finansiel værdiskabelse, mellem social return on investment og financial return on investment.