3F: Ny transportminister skal arbejde for fair forhold og klimaomlægning

Af Jan Villadsen
Formand for 3F Transport
Kære kommende transportminister
Uanset om du er mand eller kvinde. Om du har stort eller lille kørekort. Om du er socialdemokrat, SF’er eller måske radikal. Så møder du en stor arv med spændende, vigtige udfordringer. Både når det gælder sikring af mere fair transport med færre sorte får. Og mere grøn transport med mindre sort asfalt i vores fælles transportsektor.
Forhandlingerne om ny regering er din første udfordring. Men på transportområdet er der meget mere, der samler, end der skiller i den røde blok. Pia Olsen Dyhr (SF) og Magnus Heunicke (S) har allerede vist, hvordan dygtige transportministre skærper regler og kontrol mod social dumping.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Og sjældent har jeg set Morten Østergaard (R) så indigneret, vred og løsningsorienteret, som da han under valgkampen kommenterede misbrug af filippinske chauffører, da TV 2 viste indslag om, hvordan Kurt Beier Transport hyrer nye underbetalte chauffører i Filippinerne.
Konstruktivt dansk samarbejde for mere fair transport. Det har vi allerede stået sammen om i Europa-Parlamentet, hvor vi i april fik vedtaget et kompromis, der kan sikre samme løn for samme arbejde til chauffører, der kører internationale transporter i Europa.
Sjældent har jeg set Morten Østergaard så indigneret, vred og løsningsorienteret, som da han under valgkampen kommenterede misbrug af filippinske chauffører.
Jan Villadsen
Formand for 3F Transport
For eksempel til og i Danmark. Et kompromis, der bygger på et forslag fra 3F Transport og lovtekster fremsat af den radikale Jens Rohde i Europa-Parlamentets transportudvalg og socialdemokraten Ole Christensen i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.
Transporten skal oplægges
Når det gælder klimaet, så er transportområdet det sted, hvor nye grønne investeringer og omlægninger kan give de største, bedste og hurtigste resultater. 95 procent af dansk transport er baseret på billig fossil energi. Og frem til valget 5. juni har de politiske transportambitioner fra blå blok og transportminister Ole Birk Olesen (LA) været båret af investeringer i mere uambitiøs asfalt som krumtappen i en investeringsplan på 110 milliarder for dansk transport. En dybt overflødig omfartsvej ved Mariager inklusive.
Det kan heldigvis laves om, og 3F Transport er klar som konstruktiv partner. Vi deltager ikke i dronningerunder og regeringsforhandlinger. Men jeg har skrevet to ønsker til nødvendig omstilling.
Ønske 1: At du som kommende transportminister går 110 procent ind i arbejdet med at bringe EU’s vejpakke helt i mål. Og at du følger rådene fra det såkaldte Padborg-udvalg, så vi får dansk lovgivning, der sikrer penge og ansatte til skarp kontrol og fair konkurrence for arbejde på danske veje.
DI, 3F Transport, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har lavet et solidt forslag, der dækker udenlandske vognmænd med krav om, at de overholder dansk overenskomst. Uanset om de hyrer rumænske, makedonske eller filippinske chauffører.
Ufrugtbare afgifter
Ønske 2. At du som kommende transportminister laver en 110 procent omprioritering af dansk transport i forhold til klimaet og vores afgiftssystem. Det er naturligvis uholdbart, at transportkunder kun betaler diesel, løn og brug af lastbiler. Fordi prisen på transport ikke omfatter forurening, slid på vejene og trængsel.
Den del af prisen for transport betaler samfundet og de kommende generationer. Ifølge en rapport fra Cowi og 3F Transport, så er det en udgift på 40 procent, der mangler på regningen, når varer transporteres i Danmark. Vi må og skal sikre, at alle regninger betales for transport. Også den milliardregning, der rammer os alle, når vi sidder i køer i byerne og på motorveje.
Kære kommende transportminister. Jeg håber, vi ses snart. Jeg glæder mig til samarbejdet.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Niels Henrik Hjøllund70 årI dag
Professor, overlæge, AmbuFlex, Center for Patient Rapporterede Oplysninger, Hospitalsenheden Vest- Søren Elkrog Friis46 år
I dag
Journalist, Mandag Morgen, fhv. redaktør, Altinget Magasin
Eske Willerslev55 årI dag
Direktør, Lundbeck Fondens GeoGenetics Centre, DNA-forsker og professor, University of Cambridge, medlem, Eventyrenes klub, The National Academy of Sciences USA
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl
























