25. maj 2020 kl. 08.55
Vordingborg Kommune har valgt "en chef med stor faglig indsigt og erfaring" i form af 41-årige Lotte Svilling til jobbet som borger og arbejdsmarkedschef.
Det oplyser kommunen til Altinget.
Hun forlader dermed sit job som afdelingsleder på beskæftigelsesområdet i samme kommune, som hun har bestredet siden 2014 med ansvar for dagpengeindsatsen, kontanthjælpsområdet og integrationsområdet.
Før det har hun samlet erfaring fra blandt andet ungdomsområdet og socialområdet i andre sjællandske kommuner som Holbæk, Kalundborg og Glostrup.
Lotte Svilling er oprindeligt uddannet kontorassistent, men har siden suppleret med en uddannelse i socialformidling fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling og to diplomuddannelser.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner






















