3F: Arbejdslivet må ikke gøre ondt

DEBAT: Det er beklageligt, at regeringen vil tømme Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse for 400 millioner kroner. Sæt i stedet strøm til fonden, og få investeret i et bedre arbejdsmiljø, skriver Tina Nør Langager og Ulla Sørensen fra 3F. 

Af Tina Nør Langager og Ulla Sørensen
Formand for Ergoterapeutforeningen og arbejdsmiljøpolitisk chef i fagforbundet 3F

Tusindvis af danskere trækker sig hvert år tilbage før folkepensionsalderen, fordi de får ondt af arbejdet. De får kort og godt smerter og bliver nedslidte.

Den gode nyhed er, at vi kan ændre det ved at investere i arbejdsmiljøet i alle virksomheder, så flere holder til jobbet frem til pensionen. Derfor er det også beklageligt, at Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse ikke længere skal dele ud af de 400 millioner kroner, fonden har stående. Penge, som ellers ville kunne bekæmpe nedslidning og fastholde mange længere, præcis som fondens formål lyder.

Ansvaret er virksomhedens 
Rundt om på det danske arbejdsmarked sker der nedslidning. Det er et faktum. Alene blandt 3Fs medlemmer er nedslidningen så massiv, at hver fjerde ikke er på arbejdsmarkedet, når de fylder 60. Enten fordi de er døde, eller fordi de er nedslidte. Det er alt, alt for mange.

Arbejdsmiljøloven slår fast, at nedslidning og ulykker skal forebygges, og at ingen på hverken kort eller lang sigt skal blive syge af at gå på arbejde. Ansvaret for, at det ikke sker, er virksomhedens. 

Når vi har en klar lovgivning, en tydelig placering af ansvaret og en bred politisk forståelse af, at indsatser for et sundt arbejdsmiljø nytter, hvorfor har syv ud af ti – af 3Fs medlemmer, født i årene 1958-60 – så smerter i f.eks. ryggen, skuldrene, knæene og nakken, når de kommer hjem fra arbejde? Svaret er, at vi ganske enkelt ikke gør det godt nok. Endnu. For vi kender vejen til at gøre det bedre. 

Det gode eksempel
Lad os kaste et blik på virkelighedens arbejdsmarked og et af lyspunkterne: Den midaldrende tømrer – lad os i denne forbindelse kalde ham for Preben – som har arbejdet tre årtier på byggepladser. Prebens job har givet ham slidgigt i knæene.

Han kan ikke længere gå sikkert på stiger og kan ikke holde til at samle de køkkener, som arbejdet af og til kræver. Preben kommer i kontakt med kommunen, fordi han ofte må melde sig syg på grund af de slidskader, hans krop har fået. Via kommunens fastholdelsesteam får han hjælp af en ergoterapeut, og med få indsatser bliver arbejdsdagen bedre og mindre nedslidende.

Preben får en justerbar taburetstol. Så kan han sidde ned, når han samler køkkenelementer i stedet for at ligge på knæ eller sidde på hug. Han får praktisk assistance af kollegerne til at komme op og ned ad stiger, og Prebens arbejdsgiver får et tilskud fra kommunen, fordi kollegerne leverer assistancen.

Sidst, men ikke mindst, har Preben fået personlig rådgivning om gode arbejdsstillinger, tips til at skåne sine knæ, og i det hele taget nogle nye og bedre arbejdsvaner.

Som repræsentanter for henholdsvis de, der slides ned, og de, der har nøglen til at ændre på det nedslidende arbejde, er det vores overbevisning, at arbejdspladserne rundt om i Danmark, store som små, ønsker at leve op til deres ansvar.

Fem opfordringer 
Loven er klar, og viden om, at det gavner, er evident. Det, vi til gengæld mangler, er at sætte handling bag ordene og støtte særligt de små virksomheder, så de får et sted at søge rådgivning og støtte uden at skulle betale urimeligt dyrt for at få gode råd. Vi opfordrer til, at der sættes ind på fem områder:

 1. Lad ergoterapeuter og andre faggrupper med indsigt komme ud på arbejdspladserne og i de kommunale jobcentre, hvor de med afsæt i den enkeltes egne ressourcer kan give råd til en bedre forebyggelse af nedslidning og arbejdsskader. 

2. Sørg for, at alle ledere og mellemledere får en uddannelse i arbejdsmiljø. Ledelse er også en del af arbejdsmiljøet og vigtigt for den samlede beskæftigelsespolitik. Og sørg for at uddanne arbejdsmiljørepræsentanter og for at bruge dem aktivt.

3. Sørg for, at også små virksomheder får reel mulighed for at sætte ind f.eks. via en fælles ordning, som gør det muligt at få hjælp og rådgivende støtte.

4. Gør det til en fælles opgave at arbejde vedvarende og struktureret med at forebygge, så det bliver muligt også for ældre medarbejdere med forskellige kroniske lidelser – herunder slidskader – at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionen.

5. Og sidst, men ikke mindst: Sæt strøm til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Gør en aktiv indsats for at få investeret i et bedre arbejdsmiljø.

Vi skal gøre en samlet fælles indsats nu, og det skal vi på baggrund af det glædelige faktum, at danskerne kan se frem til at blive ældre end tidligere generationer.

Undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser dog, at to ud af fem af de, der forlader arbejdsmarkedet, bliver ”puffet” ud på grund af helbredsproblemer eller arbejdsløshed.

Hvis vi med et bedre arbejdsmiljø sikrer, at flere kan blive på jobbet uden ulidelige smerter, vil det både gavne den enkelte, øge arbejdsudbuddet og spare kommunekasserne for udgifterne til forsørgelse. Så lad os komme i gang med det gode arbejde – hellere i dag end i morgen.  

Forrige artikel DA: Forvent initiativer i konflikt med den danske model DA: Forvent initiativer i konflikt med den danske model Næste artikel BUPL: Manglende ligeløn tvinger kvinder på deltid BUPL: Manglende ligeløn tvinger kvinder på deltid
  • Anmeld

    Denis Nyboe · Fysioterapeut og eksamineret tilgængelighedskonsulent

    Arbejdslivet må ikke gøre ondt

    Det kan ikke indgåes at vi bliver slidt, hvad enten det er på arbejdet eller i fritiden. Jeg har igennem 30 år arbejdet med tunge patienter på arbejde og flytter stadig disse mennesker manuelt. I min fritid dyrkes løb og fodbold og desforuden er jeg vicevært med snerydning osv. Jeg mener det er væsentligt med en god arbejdsteknik og det skal trænes. Der skal også være en vis styrke og udholdenhed og det skal trænes. Jeg undrer mig derfor over at enhver uden faglig viden og uden at ville vejlede brugere kan starte et fitnesscenter