Debat

3F & HK til VIVE: Ligeløns-analyse er et forvrænget billede af virkeligheden

DEBAT: VIVE’s analyse af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn gør os ikke klogere på lønforskellene mellem kønnene på det danske arbejdsmarked. Én afgørende variabel forvrænger billedet, skriver Frederik I. Pedersen, Ole Just og Jesper Grunnet-Lauridsen.

VIVE anvender en problematisk variabel i deres ligelønsanalyse, der giver et forkert billede på virkeligheden, skriver repræsentanter fra 3F og HK.
VIVE anvender en problematisk variabel i deres ligelønsanalyse, der giver et forkert billede på virkeligheden, skriver repræsentanter fra 3F og HK.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frederik I. Pedersen, Ole Just og Jesper Grunnet-Lauridsen
Cheføkonom, 3F, cheføkonom, HK og arbejdsmarkedsøkonom, 3F

VIVE offentliggjorde forleden en analyse af lønforskellene mellem mænd og kvinder. Analysen viser en umiddelbar lønforskel på 14,4 procent og en ”uforklaret” lønforskel på 1,8 procent i 2016.  Det kan give indtryk af, at vi stort set ikke har nogen ligelønsproblematik herhjemme.

Traditionelt bygger ligelønsanalyser på en opdeling af lønforskellen i en ”forklaret” og en ”uforklaret” del. Der er således en del, der kan forklares ud fra forskelle i baggrundskarakteristika som eksempelvis uddannelse, ansvar, arbejdserfaring eller hvilke typer af job, som mænd og kvinder er beskæftiget i.

Den ”uforklarede” lønforskel er omvendt den del af lønforskellen, som ikke kan forklares ud fra forskelle i karakteristika og er derfor blevet tolket som en ”diskriminationseffekt”. Det er ofte her, det politiske fokus er.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Da VIVE tidligere undersøgte løngabet var den ”uforklarede” lønforskel på 7,1 procent. Men ved at ændre på den statistiske tilgang er det lykkes på samme datagrundlag, at barbere yderligere 5,3 procentpoint af løngabet, så der kun er de nævnte 1,8 procent tilbage. Hvad skal man lægge i det?

Én afgørende variabel
Den nye analyse fra VIVE anvender et helt nyt analysedesign, som maksimerer den ”forklarede” del uden skelen til, om de forklarende variable er relevante for forståelsen af lønforskellene mellem mænd og kvinder, og hvorvidt analysen dermed kan bruges til at sige noget om den reelt uforklarede lønforskel.

VIVE inddrager således en variabel i analysen, hvor der ikke er stærkt teoretisk belæg i forhold til at anvende til at forklare lønforskelle.

Af Frederik I. Pedersen, Ole Just og Jesper Grunnet-Lauridsen
Cheføkonom, 3F, cheføkonom, HK og arbejdsmarkedsøkonom, 3F

Det mest kritiske i det nye analysedesign er inklusionen af en ny forklarende variabel – ”kvindeandel i den enkelte jobcelle” på det enkelte arbejdssted, eksempelvis andelen af kvindelige tømrer, HK’ere eller sygeplejersker på den enkelte arbejdsplads. 

Er der kun kvinder er andelen 1; er der kun mænd er andelen 0. ”Kvindeandelen i jobcellen” forklarer således næsten 5 procentpoint af lønforskellen mellem mænd og kvinder i analysen for hele arbejdsmarkedet, og på det private arbejdsmarked drejer det sig om hele 7 procentpoint ud af en lønforskel på 11,2 procent. 

Forklaringen er en tynd kop te
Når det er én så afgørende variabel, der er brugt i analysen, ligger der vel også en meget grundig gennemgang af hvorfor den bruges, og hvordan resultaterne kan fortolkes? 

Desværre ikke. VIVE har meget svært ved at forklare, hvorfor en høj kvindeandel i en ”jobcelle” giver en lav løn. VIVE fremsætter tre kort formulerede og løsrevne hypoteser for henholdsvis den offentlige og to for den private sektor, som i flere tilfælde indebærer et element af diskrimination i sig selv.

Der gives således forskellige bud, der for eksempel for det offentlige føres tilbage til tjenestemandsreformen fra 1969 eller for det private forskelle i mænd og kvinders risikovillighed, hvor lønniveau for mænd modsvares af jobsikkerhed for kvinder. Det er efter vores mening en alt for tynd kop te.

Begrundelserne giver således ikke megen mening for brug af variablen om kvindeandelen på det enkelte arbejdssted. VIVE inddrager således en variabel i analysen, hvor der ikke er stærkt teoretisk belæg i forhold til at anvende til at forklare lønforskelle.

Samtidig hverken undersøger, afprøver eller analyseres der nærmere i forhold til, om der er hold i teorierne. Dette til trods for, at den nye variabel forklarer en så relativ stor del af løngabet.

Læs også

VIVE spænder ben for ligelønnen
I VIVE har man tidligere selv problematiseret kvindeandel som forklarende variabel i en ligelønsanalyse. Det fremgår af en tidligere VIVE-rapport, ”Kvindefag er lavtlønsfag”, fra 2019, at ”kvindeandelen” statistisk set er problematisk, fordi ”en høj kvindeandel kan føre til lav løn, men der er også den mulighed, at en lav løn i et fag betyder, at mænd i større omfang end kvinder søger andre steder hen”.

Årsagssammenhængen er altså ikke på plads. Og hvis kvinder ikke i samme grad som mænd kan søge over i bedre betalte jobs, kan det i sig selv være et tegn på diskrimination. Men VIVE vælger til trods for dette altså alligevel at bruge ”kvindeandelen” som en forklarende variabel i det nye analysedesign.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at kvindeandelen i modsætning til arbejdserfaring eller relevant uddannelse selvfølgelig ikke er en gyldig begrundelse for lønforskelle inden for ligelønsretten. 

Såfremt analysen skal give mening i relation til ligelønsloven, og til hvorvidt der er ”lige løn for samme arbejde” skal der anvendes analysemetoder, der giver mening. Det er ikke altid – og i denne rapport slet ikke tilfældet.

Hvis nogen med denne VIVE-analyse i hånden erklærer kampen mod uligeløn for vundet, fejer de med et snuptag problemet ind under gulvtæppet og spænder ben for, at vi på sigt kan komme den reelle uligeløn mellem kønnene til livs.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frederik Imer Pedersen

Cheføkonom, 3F

Ole Just

Cheføkonom, HK

0:000:00