3F konstituerer Tina Christensen torsdag - ekstraordinær kongres på vej

Efter et dramatisk hovedbestyrelsesmøde i 3F's forbundshus endte formand Per Christensen tirsdag med at trække sig efter afsløringer af, at han i årevis har levet et dobbeltliv med to familier.
Torsdag mødes de knap 88 medlemmer af hovedbestyrelse i landets største fagforening igen til et ekstraordinært møde for formelt at konstituere den nuværende næstformand Tina Christensen, oplyser 3F til Altinget.
Samtidig bekræfter 3F med henvisning til sine vedtægter, at den herefter vil indkalde til en ekstraordinær kongres for at vælge en ny formand til at afløse Per Christensen. Det er første gang i 3F's historie, at en formand trækker sig undervejs i sin formandsperiode.
Datoen er da heller ikke ikke på plads, og det er også fortsat udvist, om 3F vil udpege ny næstformand efter Tina Christensen. Det ventes afgjort torsdag.
Skal vælges på to kongresser
På den ekstraordinære kongres - et meget sjældent brugt redskab i 3F - vil det kun være de delegerede, som i 2019 genvalgte Per Christensen, der vil have stemmeret til at vælge en ny formand. Det skyldes, at man er valgt som delegeret for tre år af gangen. Stopper en formand midt i en kongresperiode, som det er sket her, er det altså de samme delegerede fra sidste ordinære kongres, som har stemmeret.
I slutningen af september afholder fagforeningen ordinær kongres, og her vil alle politikere i fagforeningen være på valg - herunder den formand, der måtte blive valgt på den ekstraordinære kongres.
Her er der frist for at indgive forslag til eksempelvis ændring af vedtægter den 1. maj i år.
Næste ordinære hovedbestyrelsesmøde i 3F finder ifølge Altingets oplysninger sted 9. februar.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024


























