Debat

6-byernes ungeudspil

DEBAT: Ledighed blandt unge og nyuddannede er en national udfordring, mener Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune. Derfor arbejder landets seks største byer sammen for at sikre uddannelse og bekæmpe ledighed.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Foto:

Sporene fra 80'ernes store ungdomsarbejdsløshed skræmmer. En stor gruppe unge fik aldrig fodfæste på arbejdsmarkedet. Historien gør indtryk, og det gør erfaringerne fra Madrid og London også. Her så vi, at ungeledighed kan føre til social uro, når alt for mange unge ikke tror på, at der er en plads til dem på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Anna Mee Allerslev
Borgmester, Københavns Kommune
Fakta
Vil du blande dig i debatten? Skriv til [email protected]

Af Anna Mee Allerslev (R),
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune

Ungdomsledighed er et voksende problem for landets seks største byer. Det har vi for længst erkendt og har sammen formuleret et 6-by udspil om ungeledighed, job og uddannelse. Et udspil, som skal ses i forlængelse af vores beskæftigelsesudspil: "På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem".

6-byernes udgangspunkt er nemlig, at der er et tvingende behov for reformer og ny politik, hvis alle unge fremover skal have en uddannelse og et job.

Sporene fra 80'ernes store ungdomsarbejdsløshed skræmmer. En stor gruppe unge fik aldrig fodfæste på arbejdsmarkedet. Historien gør indtryk, og det gør erfaringerne fra Madrid og London også. Her så vi, at ungeledighed kan føre til social uro, når alt for mange unge ikke tror på, at der er en plads til dem på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Uddannelse er en fundamental forudsætning
Flere unge i uddannelse er en fundamental forudsætning for fortsat velfærd i Danmark. Gøres der ikke noget nu, vil vi i fremtiden stå med et overskud af ufaglært arbejdskraft og samtidig mangle faglærte og højtuddannede.
Tal fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at der 2020 vil mangle 182.000 personer med en kompetencegivende uddannelse. Og der vil være omtrent ligeså mange, der kun har gennemført grundskolen eller en gymnasial udda nnelse.

Hvor gerne vi end vil, kan kommunerne ikke alene bekæmpe ungdomsledigheden og sikre alle unge kompetencegivende uddannelser. Det fordrer et konstruktivt og målrettet samarbejde mellem kommuner, lovgivere, ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedets parter.

Ungdomsledighed er generelt en national udfordring. Men en særlig udfordring for landets seks største byer er ledighed blandt de nyuddannede. 70 procent af de ledige fra universiteterne eller professionsskolerne bor i enten København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg eller Randers.

Behov for investeringer
Al erfaring viser, at det bedste vi kan gøre for de nyledige, er at få dem hurtigt i job. Det kan gøres på flere måder. Sidst ledigheden blandt nyuddannede var høj i 2003, afsatte regeringen 51 mio.kr. til at hjælpe højtuddannede ud i specielt små og mellemstore virksomheder. Resultatet var op mod 4.00 nye akademikerjob i virksomheder, som ikke tidligere havde ansat akademikere.

Det er 6-byernes opfattelse, at der i dag er behov for lignende investeringer i f.eks. videnspilot-kampagner, hvor små og mellemstore virksomheder får økonomisk støtte til at ansætte en højtuddannet medarbejder til at gennemføre udviklingsopgaver i virksomheden.

Når vi tror på, at et sådant initiativ kan gøre en forskel, skyldes det, at Danmark om få år kommer til at mangle godt 180.000 personer med en kompetencegivende uddannelse, hvis virksomhedernes produktivitet og det offentlige serviceniveau skal fastholdes. Derfor er det altafgørende, at vi får de nyledige i job, holder deres kompetencer og faglige færdigheder ved lige og inspirerer andre unge til at tage en kompetencegivende uddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Mee Allerslev

Fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (R), Københavns Kommune
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2005), cand.jur. (Københavns Uni. 2016)

0:000:00