Absurde benspænd for et tredje arbejdsliv er en hån mod seniorer

Der er noget, der undrer mig såre: At man overhovedet ikke taler om de mange seniorer, der gerne fortsætter på arbejdsmarkedet efter de 67, og som vælger at blive selvstændige.

Det flyver nærmest fuldstændig under radaren, at omkring hver tredje af de folkepensionister, der fortsætter med at arbejde, gør det som selverhvervende. Nogle af dem har været det hele tiden, andre springer ud som egen chef og tjener fortsat relativt gode penge, betaler stadig skat af indtjeningen og ligger ikke til last for systemet, tværtimod bidrager de i mange år endnu.

Danmark er i den grad et lønmodtagerland, og det er, som om alting indretter sig efter dette. At være selvstændig og ovenikøbet være over 67 regnes ikke for noget.

Første gang, jeg mødte denne næsten systematiske usynlighed var i 2019, da Harald Børsting som formand for Seniortænketanken præsenterede flere års tankevirksomhed.

Da jeg på pressemødet spurgte til, hvilke tanker, Tænketanken havde gjort sig for at fremme de selvstændiges rolle, bekræftede han, at deres datamateriale ganske rigtigt viste, at de selvstændige udgør tæt på en tredjedel af dem, der arbejder efter pensionsalderen, men, tilføjede han: "...vi har ikke interesseret os for vilkårene for selvstændige. Det er vi ikke gået nærmere ind i."

Jeg lader den lige stå et øjeblik: Vilkårene for en tredjedel af dem, der arbejder videre, var ikke interessante nok at beskæftige sig med i en rapport, der bar undertitlen "Et længere og godt seniorarbejdsliv."

Der er ellers nok at tage fat på, for vi, der fortsætter, oplever absurde administrative benspænd, som stort set alle relaterer sig til den forventning, at vi holder op med at arbejde, i samme sekund vi bliver folkepensionister. Det gør vi bare ikke.

Jeg synes faktisk, det er en hån, at man skal opleve disse forhindringer

Abelone Glahn
Journalist, selvstændig

Da jeg selv rundede de 67 for et par måneder siden og ville fortsætte, nu på 23. år som selvstændig, mærkede jeg for alvor disse tåbeligheder:

Forsikringer: Selv om jeg arbejder videre, kan jeg ikke længere være medlem af en a-kasse. Min gruppelivsforsikring, min erhvervsevneforsikring, forsikring mod kritisk sygdom ophørte ved udgangen af den måned, jeg blev 67.

Min ulykkesforsikring udløber, når jeg bliver 70. Nu er jeg virkelig on my own. Nu skal jeg til at tegne private forsikringer, der er dyrere. Ophør af det erhvervsrelaterede burde bestemmes af, om man arbejder eller ej, og ikke af en arbitrært bestemt dato.

Sygdom: Skulle vi blive syge undervejs, er vi så heldige at have en sygedagpengeordning, der også gælder selvstændige, der har rundet de 67.

Men hvis du er syg i længere end to perioder, kan du alene få forlænget sygedagpengene efter ét kriterie, mens yngre kan få perioden forlænget efter syv kriterier. Skulle jeg ønske et fleksjob, er dette umuligt efter 67.

Modregning i folkepension: Hvis man tjener penge ved siden af folkepensionen, modregnes man i folkepensionen. Tidligere på året fjernedes modregningen ved ægtefælles indtægt, men tilbage står modregning ved egen indtægt.

Forslaget skulle have været vedtaget samtidig, men blev udskudt. Nu er flertallet for det muligvis smuldret. Hvis inflationen fortsætter som nu, vil en modregning virkelig være stærkt demotiverende for en pensionist, der prøver at afbøde de stigende priser ved at arbejde selvstændigt for eksempel som freelancer eller konsulent ved siden af folkepensionen.

Efterløn: Forskelsbehandlingen begynder allerede før folkepensionen; for eksempel skal du lukke din virksomhed helt, hvis du vil bruge din efterløn til en livspause. Du skal nemlig opfylde det samme indkomstkrav/beskæftigelseskrav, som hvis du skulle modtage almindelige dagpenge, og derfor må du ikke drive virksomhed, mens du hæver efterløn.

Ergo tvinges du til at fortælle dine kunder, at du ikke arbejder mere, og du skal i princippet også skille dig af med produktionsudstyr. Formentlig finder dine kunder nye kunder i ventetiden, og du må starte helt forfra, når du går i gang igen. Selvstændige kan – i modsætning til lønmodtagere - ikke arbejde ved siden af efterløn, kun i visse tilfælde kan dispensation gives.

Ratepension: Og skulle du for eksempel have taget hul på udbetalingerne af din ratepension, fordi du i en periode har haft brug for pengene, for eksempel ved alvorligt lavvande i kassen, kan du ikke sætte udbetalingerne på pause, når du begynder at få mange opgaver igen.