Tænketank: Det er en myte, at der er for mange ansatte i den offentlige sektor

Rekorden forsvinder, hvis man i stedet kigger på, hvor mange arbejdstimer der lægges i det offentlige.

Det fremgår af en analyse, vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet.

Arbejdstimer per borger falder

Når antallet af arbejdstimer ikke er fulgt med antallet af ansatte, kan det skyldes flere ting. Det kan være flere studerende, der arbejder ved siden af deres studier, flere nyansatte på deltid eller allerede ansatte, som går ned i arbejdstid.

Ser man derfor på timer per borger, har der været et markant fald fra 2009 og frem til 2018.

Sofie Holme Andersen og Gustav Elias Dahl
Hhv. cheføkonom og senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Men hvis man gerne vil sige noget om kvaliteten af den velfærd, den enkelte borger modtager, kommer vi tættere på sandheden ved at indregne den demografiske udvikling. Det gør vi i analysen.

De seneste mange år er befolkningen blevet både større og ældre. Det medfører, at der er et større behov for den service, som det offentlige leverer.

Ser man derfor på timer per borger, har der været et markant fald fra 2009 og frem til 2018. Antallet af arbejdstimer per borger er stabiliseret efter corona, men på et niveau der er omkring otte procent lavere end i 2009 – og fem procent lavere end startåret for opgørelsen, 2008. Altså indeks 95.

Med andre ord: Selvom der har været vækst i antallet af personer, der arbejder i det offentlige, har antallet af arbejdstimer per borger ikke kunnet følge med.

Halter efter den demografiske udvikling

Som nævnt er der kommet mange flere ældre, og det er absolut positivt, at vi lever længere.

Det stiller dog større krav til det offentlige, da flere vil have behov for hjemmehjælp, plejehjem og hospitalsbehandling. Samlet har det offentlige ikke fulgt med siden slutningen af 00’erne.

Det offentlige er dog ikke de eneste, der eksempelvis leverer hjemmehjælp. Flere og flere private firmaer er opstået, blandt andet for at afhjælpe presset på det offentlige.

Det skal derfor bemærkes, at når man tager højde for udlicitering, og at der er flere børn i privatskole i dag end tidligere, så er faldet ikke helt så stort.

Det er vanskeligt at opgøre, præcist hvor stor en del af beskæftigelsesudviklingen der kan henføres til udlicitering, men udlicitering kan formentlig forklare lidt under halvdelen af faldet i antallet af arbejdstimer per borger.

Der er dermed stadig sket et betydeligt fald i antal arbejdstimer per borger op gennem 2010’erne.

Det offentlige bør vokse i takt med plejebehovet

Når en større andel af befolkningen har brug for pleje, for eksempel fordi en større andel er over 80 år, så vil der være en større efterspørgsel efter pleje.

I Danmark har vi valgt, at det primært er det offentlige, der skal varetage den opgave. Derfor bør det offentlige vokse i størrelse i takt med flere plejesøgende borgere.

Det offentliges andel af beskæftigelsen er i dag på det laveste siden 1980’erne.

Sofie Holme Andersen og Gustav Elias Dahl
Hhv. cheføkonom og senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Men selv hvis det offentlige ikke skulle varetage opgaven, ville der være behov for, at en større andel af arbejdsstyrken arbejdede i de plejegivende fag.

Hvis alle ældre skal have hjemmehjælp – uanset om det er privat eller offentligt udført – så kan dem, der skal udføre plejen, ikke arbejde i detailhandlen eller i produktionshallen.

Set i forhold til demografien burde det offentlige altså udgøre en større og større andel af beskæftigelsen i disse år, hvor de store efterkrigsårgange har brug for ældrepleje.

Det modsatte er dog tilfældet, og det offentliges andel af beskæftigelsen er i dag på det laveste niveau siden 1980’erne.

Der er gode forklaringer på den stigende offentlige beskæftigelse.

Om noget skulle den måske være steget endnu mere.