AE: Hver tredje medarbejder på plejehjem oplever hårdt psykisk arbejdsmiljø

Det har konsekvenser både for den enkelte ansatte og for borgerne, som ofte ikke vil få den omsorg, de har krav på. Men også for samfundet.

Bliver svært at rekruttere

For den ansatte kan et psykisk dårligt arbejdsmiljø gå ud over arbejdsglæden, og det kan føre til alvorligt sygefravær. Alene arbejdsrelateret stress koster hvert år samfundet 55 milliarder kroner.

Derudover gør hårdt psykisk arbejdsmiljø det sværere at rekruttere og fastholde medarbejderne på plejehjem. Alene fra marts til august 2024 blev 4.800 opslåede social- og sundhedsmedarbejder-stillinger ikke besat.

Efterspørgslen efter arbejdskraft på plejehjemmene vil tilmed stige, efterhånden som befolkningen bliver ældre. Dårligt arbejdsmiljø vil nok ikke gøre rekrutteringsindsatserne nemmere.

Godt arbejdsmiljø aldrig været mere væsentligt. Siden 2006 er pensionsalderen steget i takt med, at vi bliver ældre og ældre.

Kristoffer Lind Glavind
Senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Medarbejderne i de store velfærdsfag er særligt udsat for hårdt psykisk arbejdsmiljø. På sociale institutioner, som inkluderer daginstitutioner, skoler, botilbud og ældrepleje, har 30 procent et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Inden for undervisning er tallet 22 procent, mens det inden for sundhedsvæsnet er 20 procent.

Det er alle områder, hvor man arbejder med mennesker og omsorg. Det betyder, at man som medarbejder er ekstra sårbar over for dårlig samvittighed, hvis man ikke kan levere den nødvendige omsorg.

Moralsk stress

Forskningen peger således på, at medarbejderne inden for de store velfærdsområder ofte oplever ”moralsk stress”. Det vil sige, at man godt ved, hvad der er det rigtige at gøre, men er forhindret i at gøre det, enten på grund af for få ressourcer eller rigide regler.

Det kan for eksempel være, at en ansat på plejehjemmet ikke må lægge et kateter på en borger, fordi det ikke er blevet bevilget.

En medarbejder, der er udsat for moralsk stress, kan bruge forskellige strategier til at håndtere det. Én strategi er at gøre, hvad vedkommende mener er ”det rigtige”, selvom det er imod reglerne (skyggearbejde). En anden er at blive apatisk og fralægge sig ansvar, hvilket kan føre til forråelse.

Som bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø slår fast, skal arbejdet tilrettelægges således, at påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø er fuldt forsvarligt på kort og lang sigt.

I kommunerne er der altså en stor ledelsesmæssig opgave, som skal løftes, når det kommer til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på plejehjemmene.

Pensionsvilkår og arbejdsmiljø hænger sammen

På mange måder har godt arbejdsmiljø aldrig været mere væsentligt. Siden 2006 er pensionsalderen steget i takt med at vi bliver ældre og ældre.

Den mekanisme er central for, at dansk økonomi er holdbar, og selvom politikerne skulle ende med at lempe på stigningen i pensionsalderen, vil pensionsalderen stadig stige.

Stigende pensionsalder skærper kravet til arbejdsmiljø, så man trives og ikke bliver fysisk eller psykisk nedslidt af at gå på arbejde.

Det er uheldigt, hvis det bliver et mønster, at de penge som politikerne afsætter til varig styrkelse af arbejdsmiljøet, bliver afskaffet efter fem-seks år. 

Kristoffer Lind Glavind
Senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Derfor var det også positivt, at politikerne gjorde godt arbejdsmiljø til en central del af velfærdsforliget fra 2006, som netop satte gang i den stigende pensionsalder.

De oprettede en forebyggelsesfond, som skulle forbedre arbejdsmiljøet i Danmark. Fonden skulle hvert år uddele, hvad der svarer til 500 millioner kroner i nutidens penge, til arbejdsmiljøindsatser. Desværre blev fonden udvandet fra 2012 og de facto nedlagt i 2015, selvom pengene langt fra var brugt.

På samme måde blev arbejdsmiljø tænkt ind i forbindelse med aftalen om seniorpension i 2019. 120 millioner kroner uddeles årligt fra ”Pulje til forebyggelse mod nedslidning på arbejdsmarkedet”.

Men ifølge et nyligt lækket notat, er puljen i spil til at blive afskaffet, for at kunne finansiere den kommende beskæftigelsesreform.

Det er uheldigt, hvis det bliver et mønster, at de penge som politikerne afsætter til varig styrkelse af arbejdsmiljøet, bliver afskaffet efter fem-seks år.

For hvis vi skal kunne arbejde længere og længere, kræver det at arbejdsmiljøet følger med.