AE: Opskriften på høj levestandard er lav ulighed, produktivitet og et sundt arbejdsmarked

En lav indkomstulighed er ikke kun godt for den sociale sammenhængskraft. Meget forskning peger på, at høj ulighed er hæmmende for væksten, blandt andet fordi lavindkomstgrupper vil uddanne sig i mindre grad, hvis uddannelse er selvfinansieret.

Dermed er der risiko for, at mere ulige lande har et lavere uddannelsesniveau end det optimale for både den enkelte og samfundet, hvilket på sigt kan resultere i lavere produktivitet og vækst.

Hvis det er vanskeligere at bryde den sociale arv, vil incitamentet til uddannelse og opbakningen til generelt vækstfremmende initiativer typisk også være lavere.

Produktivitetsvækst skaber reallønsfremgang

En stor del af forklaringen på fremgangen i den gennemsnitlige realløn, og dermed at almindelige mennesker har oplevet en stigende købekraft, skal findes i en høj produktivitetsvækst.

Produktivitet måler, hvor meget lønmodtagere producerer for deres arbejdsindsats per time. Det er dermed et udtryk for arbejdskraftens værdiskabelse og effektivitet.

Produktivitetsvækst er en forudsætning for reallønsfremgang, men det er ikke en naturlov, at det følges ad.

Frederik Olsen
Analytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Når arbejdskraften bliver mere værd, betyder det, at der er råd til at aflønne medarbejdere højere – ganske enkelt fordi hver enkelt arbejdstime bliver mere værdifuld.

I Danmark har produktivitetsforbedringer drevet hele velstandsfremgangen siden 1980. Produktivitetsfremgangen skyldes især høje investeringer i uddannelse og i kapitalapparatet. Begge dele gør den enkelte arbejdstime mere værdifuld og effektiv og giver grundlag for reallønsstigninger.

Hvis væksten omvendt er drevet af øget arbejdsudbud, vil velstandsfremgangen ikke i samme grad komme lønmodtagerne til gode.

Op gennem 2010’erne har det gennemsnitlige vækstbidrag fra produktivitet i Danmark været 1,4 procentpoint om året. Det adskiller sig fra for eksempel Tyskland og Storbritannien, hvor vækstbidraget fra produktivitet har været henholdsvis 1 procentpoint og 0,3 procentpoint om året.

Især i Storbritannien har produktivitetsbidraget været lavt, og væksten er i højere grad drevet af øget arbejdsudbud. Det har i kombination med stigende ulighed, Brexit og et skrøbeligt arbejdsmarked resulteret i, at den gennemsnitlige realløn i Storbritannien i 2023 var på niveau med tiden inden finanskrisen.

Produktivitetsvækst er en forudsætning for reallønsfremgang, men det er ikke en naturlov, at det følges ad.

Det kræver et velfungerende arbejdsmarked og stærke fagforeninger at sikre, at værdiskabelsen kommer almindelige lønmodtagere til gode. AE har tidligere vist, at fagforeninger bidrager til en lavere ulighed og en højere produktivitet.

En høj levestandard i fremtiden er ikke naturgivent

Vil man sikre en fortsat høj levestandard for almindelige lønmodtagere, er det afgørende at adressere de bagvedliggende faktorer. Både hvad angår ulighed, produktivitetsvækst og arbejdsmarkedet, er der bekymringer for fremtiden.

Indkomst- og formueuligheden har været stigende i Danmark

Frederik Olsen
Analytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Indkomst- og formueuligheden har været stigende i Danmark. Omfordeling spiller en central rolle for at bevare en stærk sammenhængskraft, der også understøtter fortsat vækst. 

Produktivitetsvæksten, som historisk har været høj i Danmark, er i de seneste år begyndt at aftage.

Det kan være en naturlig sideeffekt ved en højkonjunktur, fordi flere lønmodtagere med sparsom uddannelse og arbejdsmarkedserfaring finder vej til beskæftigelse, men det kræver investeringer i kapitalapparatet og uddannelsesniveauet at sikre en høj produktivitetsvækst i fremtiden.

Danmark og de øvrige nordiske lande har kombineret en høj velstand per indbygger med en relativt lav ulighed. Hvis vi ønsker at bevare en høj levestandard for almindelige lønmodtagere, kræver det, at vi investerer i og værner om vores samfundsmodel.