Efter næsten to årtier i Djøf siger Maja Kure Kristensen nu farvel og træder ind i rollen som ny overenskomstdirektør i Akademikerne.
Det skriver hun i et opslag på Linkedin.
"Jeg har haft min sidste arbejdsdag i Djøf. 18 spændende, udfordrende og sjove år er det blevet til," skriver hun.
I sin nye rolle som overenskomstdirektør kommer Maja Kure Kristensen til at stå i spidsen for arbejdet med at varetage kollektive interesser for akademikere på det danske arbejdsmarked.
"Jeg er så privilegeret, at jeg efter påske skal fortsætte arbejdet med at varetage kollektive interesser for akademikere på det danske arbejdsmarked i en ny rolle som overenskomstdirektør i Akademikerne," skriver hun på Linkedin.
Maja Kure Kristensen har været ansat hos Djøf siden 2007, hvor hun startede som chefkonsulent. Siden har hun bestridt flere stillinger, blandt andet koordinator for offentlige overenskomstforhandlinger, konstitueret forhandlingschef og senest overenskomstchef i Djøf.
Hun tiltræder sin nye stilling efter påske, skriver hun på Linkedin.
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti
























