A-kasse til arbejdsgivere: Bare rolig, vi er klar til at tage endnu mere ansvar

Af Allan Luplau
Formand for Akademikernes A-kasse
Arbejdsgiverne er ikke udelt begejstrede for a-kassernes rolle i den nye beskæftigelsesaftale, forlyder det.
Aftalen som sådan får overvejende ros, men beslutningen om, at udvalgte a-kasser i en periode får ansvaret for kontakten med nogle af dagpengemodtagerne, bliver mødt med bekymring af Dansk Arbejdsgiverforening.
I Akademikernes A-kasse vil vi gerne understrege, at der ingen grund er til, at arbejdsgiverne får panderynker af den årsag: Vi er klar til at tage ansvar, og vi glæder os til opgaven.
Skriv til debat@altinget.dk
Når det gælder om at få ledige i job hurtigst muligt, har vi nemlig præcis samme dagsorden som erhvervslivet og resten af samfundet. Vi er et privat forsikringsselskab, hvor administrationsomkostningerne er selvfinansierede via medlemsbetaling, og vi har udelukkende tilskyndelse til at få jobsøgende i job med det samme.
Så hvis nogen fejlagtigt skulle tro, at vi har interesse i at lade ledige akademikere være på dagpenge længere end højst nødvendigt, vil vi hermed gerne en gang for alle mane den skrøne i jorden.
Med den laveste ledighed blandt nyuddannede akademikere, den mindste andel af langtidsledige medlemmer og en meget høj succesrate på at hjælpe jobsøgende i job, mener vi også at kunne stå inde for, at vi er opgaven voksen.
Allan Luplau
Formand for Akademikernes A-kasse
Tak for tilliden
Med den laveste ledighed blandt nyuddannede akademikere, den mindste andel af langtidsledige medlemmer, branchens laveste administrationsgebyr og en meget høj succesrate på at hjælpe vores jobsøgende medlemmer i job, mener vi også at kunne stå inde for, at Akademikernes A-kasse er opgaven voksen.
Ikke bare ligger den fint i tråd med alle de initiativer, vi allerede har i gang for at koble ledige og arbejdsgivere sammen. Vi kender også vores medlemmer og deres kompetencer til bunds, vi har netværket og indblikket i, hvilken form for arbejdskraft virksomhederne har behov for, og vi er vant til at bygge bro mellem ledige akademikere og erhvervslivet.
Derfor glæder vi os til i endnu højere grad at hjælpe danske arbejdsgivere med at finde kvalificeret højtuddannet arbejdskraft.
Vi ser frem til ansvaret og siger tak for tilliden til politikerne bag beskæftigelsesaftalen.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl

























