Sara Vergo: Vores dagpengesystem er ikke længere gearet til at forsikre akademikere og seniorer

Vi er nødt til at gøre noget ved dagpengesystemet. Den nuværende dækning er simpelthen ikke god nok, hvis man mister sit job.
Slet ikke for akademikerne, som typisk er ret højt lønnede og sjældent er ledige.
Der er derfor en fare for, at deres incitament for at være medlem af en a-kasse reduceres.
Men skal vi værne om vores fleksible arbejdsmarked og dermed dagpengesystemet – og det synes jeg bestemt, at vi skal – og så skal dækningen udvides.
Jeg vil særligt pege på to steder, der bør forbedres.
I Danmark står a-kasserne for arbejdsløshedsforsikringen. Forsikringen er frivillig og skal sikre en indkomst for mennesker, der i en kortere periode bliver ledige, så de ikke må gå fra hus og hjem.
Bortset fra dimittender kan forsikrede ledige få dagpenge i op til 24 måneder, men langt de fleste nye ledige er kun ledige i få måneder. Efter et halvt år er syv ud af ti i job igen, og sådan har det været de seneste fem år. Godt 2,3 millioner danskere er medlem af en a-kasse, og de 315.000 eller knap 14 procent af dem er medlem af Akademikernes A-kasse.
Både af økonomiske og fordelingspolitiske grunde har vi i Danmark besluttet, at forsikringsbidraget er det samme for medlemmer i alle a-kasser, uanset ledighedsrisiko og a-kassens udgifter til dagpenge.
A-kasserne sender forsikringsbidraget videre til staten, som derefter afholder alle a-kassens dagpengeudgifter til ledige. Finansieringen af dagpengene er solidarisk, og det offentlige tilskud til a-kasserne er størst, der hvor ledigheden er størst.
Når ledigheden er under 2 procent, har det offentlige ingen nettoudgifter til dagpenge. Og for den enkelte ledige, bliver a-kassekontingentet hurtigt tjent hjem, hvis man mister sit job: Dagpengeudbetalingen den første uge som ledig svarer stort set til det, man har betalt i forsikringsbidrag på et år.
Forsikringen er ikke god nok
For det første er dagpengesatsen ret lav i Danmark.
Hvis man har en pæn mellemindkomst, udgør dagpengene en ganske lille andel af den tidligere løn, og kompensationsgraden, som man kalder det, er blevet mindre de seneste 20-30 år.
Faktisk udgør dagpengene, med det relativt lave maksimum på cirka 22.000 kroner om måneden, kun cirka halvdelen af den tidligere løn for mange faglærte, lærere, akademikere med flere.
Det afgørende er at tænke i forbedringer for de grupper, der sjældent bruger a-kassen.
Sara Vergo
Formand, Akademikernes A-kasse
Når det samtidigt er grupper med relativt lav ledighedsrisiko, kan disse mennesker med god ret spørge, om de får nok for pengene ved at melde sig ind i en a-kasse. Og om arbejdsløshedsforsikringen reelt er den sikring mod kortvarigt, midlertidigt indkomstbortfald, som den var tiltænkt at være.
Efter min mening er forsikringen simpelthen ikke god nok for disse grupper.
Der er mange muligheder for at forbedre dækningen.
Men jeg synes, at en umiddelbar og simpel løsning er, at der åbnes mulighed for, at de, som ønsker en bedre dækning, kan tilkøbe den inden for dagpengesystemet.
Det kan man gøre ved at give medlemmerne af en a-kasse mulighed for at vælge en højere dagpengesats, hvis de betaler en lidt højere forsikringspræmie.
Det er en mulighed som for eksempel kendes fra Sygeforsikringen Danmark, hvor der er tre forskellige forsikringsniveauer.
De nærmere detaljer må vi diskutere, men det afgørende er at tænke i forbedringer for de grupper, der sjældent bruger a-kassen: Deres fortsatte medlemskab af en a-kasse er vital for, at arbejdsløshedsforsikringen også er bæredygtig og sund i fremtiden, ikke mindst for dem, der virkelig har brug for den.
Tilpasses arbejdende seniorer
For det andet er der også nogle muligheder for, at dagpengesystemet i højere grad kan understøtte et større arbejdsudbud, som ikke er udnyttet i dag.
Der er rigtig mange fordele ved at få et mere velfungerende arbejdsmarked for dem, der gerne vil arbejde efter pensionsalderen.
I den sammenhæng bør vi justere dagpengesystemet, så også arbejdende seniorer, der har passeret folkepensionsalderen, kan få glæde af det.
Min påstand er, at flere ville blive længere på seniorarbejdsmarkedet, hvis de kunne fortsætte i dagpengesystemet.
Sara Vergo
Formand, Akademikernes A-kasse
I dag er der ikke mulighed for udbetalinger efter pensionsalderen er nået.
Men seniorer kan jo også blive afskediget eller ønske at skifte job, og min påstand er, at flere ville blive længere på seniorarbejdsmarkedet, hvis de kunne fortsætte i dagpengesystemet.
Tilsvarende kunne a-kasserne i højere grad hjælpe arbejdsgivere med at skaffe arbejdskraft, hvis de også kunne få lov til at håndtere den arbejdskraft, som har passeret pensionsalderen.
Blandt akademikere er det knap halvdelen, som fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen. Så det er en stor gruppe, vi taler om.
Om man bare skal kunne fortsætte i en a-kasse efter pensionsalderen på samme vilkår, eller om der skal laves nogle særlige vilkår for at kunne fortsætte, er et åbent spørgsmål.
Der er også andre veje at gå, men at bede folk blive længere på arbejdsmarkedet uden at tilbyde dem nogen form for arbejdsløshedsforsikring er ikke rimeligt.
Så derfor: Kære politikere på Christiansborg. Det var et par indspark til en diskussion af en forbedring af dagpengesystemet, som jeg gerne deltager i og om nødvendigt tager initiativ til.
For I ved, lige så godt som jeg, at den solidariske finansiering af udgifterne til dagpenge betyder, at staten har en stor interesse i, at mange fra arbejdsstyrken med lav ledighedsrisiko melder sig ind i en a-kasse.
De er nemlig med til at finansiere udgifterne til dem, der bliver ledige.
Derfor er det vigtigt, at flest mulige kan se værdien af et a-kassemedlemskab.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Dansk Metal: Søgetallene til erhvervsuddannelserne er alarmerende. Derfor er der ikke plads til vaklen om epx


















