Aktører: 100.000 borgere risikerer at blive tabere i beskæftigelsesreformen

Og hvis vi kigger bredere end de rent økonomiske effekter, vil vi som samfund parkere en stor gruppe borgere på et sidespor, en gruppe borgere der både har en evne og en vilje til at bidrage til samfundet.

Det vil også få store menneskelige konsekvenser med reduceret livskvalitet til følge.

Helhedsorienteret indsats risikerer at gå tabt

Der er særligt to elementer i ekspertgruppens rapport og anbefalinger – i sammenhæng med de store sparekrav, der gør os lidt pessimistiske på denne gruppe borgeres vegne:

De svageste ledige vil miste deres ret til en beskæftigelsesindsats – og udelukkende have ret til en årlig samtale med egen kommune.

Med så store besparelser og fjernelse af ret til mindst ét aktivt tilbud, vil kommunernes brug af eksterne aktører for de svageste ledige de facto minimeres.

Vi vil stærkt appellere til, at politikerne genovervejer den besparelsesambition, der er lagt til grund for ekspertgruppens arbejde.

Anne Seiersen og Inge Bak
Hhv. direktør i Kooperationen og direktør i Huset Venture

Herigennem vil ledighedsydelsesmodtagere miste muligheden til brug af eksterne aktører, der netop kan være specialister i effektive, helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb.

Vi ved gennem erfaring fra en række socialøkonomiske, not-for-profit virksomheder, der arbejder sammen med kommuner over hele landet, at der mange steder er udfordringer i kommunalt regi med, at ledige med flere udfordringer end blot ledighed sendes rundt mellem de forskellige forvaltninger; sundheds-, beskæftigelses- og socialforvaltning.

Det vanskeliggør den helhedsorienterede indsats, som alle med indsigt i området anerkender. Det fremgår eksempelvis også af KL’s input til ekspertgruppen, hvor KL efterspørger tilstrækkeligt fleksible rammer til at sikre den helhedsorienterede indsats.

I de socialøkonomiske virksomheder kombineres jobtræningsforløb med en tværfaglig, social og beskæftigelsesrettet indsats. Borgerens komplekse udfordringer nødvendiggør en håndholdt helhedsorienteret indsats.

Og det er der faktisk både faglig og politisk konsensus om, når ikke vi lige taler i rammen af ekspertgruppens anbefalinger og beskæftigelsesreformen.

Besparelserne kan blive dyre 

Hvis vi kigger på Ungeløftet, der er en bred politisk aftale fra efteråret 2024 mellem regeringspartierne, SF, Konservative og Radikale, bygger det løfte netop på erkendelsen af, at det kræver en håndholdt, lokal og helhedsorienteret indsats at hjælpe borgere med komplekse udfordringer med at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Desuden bygger Ungeløftet på en anerkendelse af, at det er såvel samfundsøkonomisk positivt som medmenneskeligt afgørende for unge at blive en del af et meningsfuldt fællesskab på en arbejdsplads, en uddannelse eller andre steder i civilsamfundet.

Tilsvarende gør sig selvfølgeligt gældende for borgere, der ikke længere er unge, men som kæmper med nogle af de samme komplekse udfordringer.

I aftalen om Ungeløftet understreges det desuden, at indsatsen over for unge med komplekse udfordringer kræver lokale partnerskabsaftaler med kommuner, lokale virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder, civilsamfundsorganisationer med videre.

Og at Ungeløftet skal styrke og bygge oven på de eksisterende initiativer og projekter som er etableret i samarbejde mellem kommuner (socialøkonomiske) virksomheder og civilsamfundsorganisationer.

Vi vil derfor stærkt appellere til, at politikerne genovervejer den besparelsesambition, der er lagt til grund for ekspertgruppens arbejde.

For besparelsen risikerer at være dyrt købt, hvis ikke indsigterne, der præger Ungeløftet, afspejler sig indsatsen over for borgeren længere fra arbejdsmarkedet.