Sygeplejersker: Mangel på sygeplejersker er en tikkende bombe under velfærden

DEBAT: Mangel på sygeplejersker truer sundhedsvæsenet. Skal bomben afmonteres, skal sygeplejersker arbejde mere. Det kræver, at politikerne sikrer en bedre løn og gode arbejdsforhold, skriver Dorthe Boe Danbjørg og Astrid Elkjær Sørensen.

Af Dorthe Boe Danbjørg og Astrid Elkjær Sørensen
Henholdsvis næstformand i Dansk Sygeplejeråd og ph.d. i historie

Om få år vil der mangle over 6.000 sygeplejersker i Danmark.

Det er en tikkende bombe under vores sundhedsvæsen, som blandt andet skal afmonteres ved hjælp af bedre løn og arbejdsvilkår.

Manglen på sygeplejersker er allerede så udbredt, at alle, der kommer i berøring med sundhedsvæsenet, mærker på deres egen krop, når arbejdspresset forhindrer sygeplejerskerne i at yde pleje og omsorg.

Mangel er en tikkende bombe
I takt med at der er blevet flere børn, ældre og kronikere, er omfanget af komplekse opgaver nemlig vokset hastigt, uden at de nødvendige medarbejdere og penge er fulgt med.

Fortsætter udviklingen, vil der mangle 6.000 sygeplejersker i 2025, og allerede nu er det svært for arbejdsgiverne at besætte ledige sygeplejerskestillinger.

Manglen på sygeplejersker er en tikkende bombe under vores fælles velfærd, som skal afmonteres nu.

Derfor skal vi uddanne flere nye sygeplejersker, fastholde de erfarne sygeplejersker, bringe tidligere sygeplejersker tilbage til faget og frigive flere arbejdstimer med bedre arbejdsdeling.

Samtidig er der et potentiale for at få nogle af de deltidsansatte sygeplejersker op i tid, hvis vilkårene bliver bedre.

Flere skal op i arbejdstid
Den fungerende regering har kig på den halvdel af sygeplejerskerne, der arbejder under 37 timer om ugen.

De har regnet på, at der kan præsteres flere arbejdstimer, svarende til 1.000 ekstra sygeplejersker, hvis 17 procent af alle deltidsansatte sygeplejersker arbejdede lidt over en time mere om ugen.

Det lyder måske enkelt. Men man får ikke fra den ene dag til den anden 17 procent til at arbejde flere timer. Det kræver nogle helt grundlæggende ændringer i sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår.

40 procent af de deltidsansatte sygeplejersker arbejder nemlig på deltid for at få hverdagen til at hænge bedre sammen. For en sygeplejerske i treholdsskift med både dag-, aften- og nattevagter kan det nemlig være svært at få arbejdet til at gå op med daginstitutioner, fodboldtræning og sengetider.

Lønnen skal løftes
Størrelsen af lønnen i sygeplejefaget har stor betydning for, hvor mange timer de kan og vil lægge på arbejdsmarkedet. For det er i høj grad stadig kvinderne, der tager den største tørn i hjemmet og får tingene til at hænge sammen.

Lave lønninger i traditionelle kvindefag betyder, at det er kvinden og ikke manden, som går ned i tid, da det koster familien færrest penge.

Hvis sygeplejersker derimod fik en væsentlig højere løn, ville det være muligt at prioritere anderledes derhjemme.

Samtidig arbejder næsten en tredjedel af de deltidsansatte sygeplejersker på nedsat tid på grund af problemer med arbejdsmiljøet eller helbredet.

Deres dagligdag er præget af travlhed, uforudsigelighed, kompleksitet og manglende tid til opgaverne. Hvis de skal kunne arbejde mere, er der behov for bedre normeringer til at løfte de voksende opgaver og større indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.

Det kan nemlig godt lade sig gøre at få flere sygeplejersker til at gå op i tid. Halvdelen af de sygeplejersker, der arbejder på nedsat tid, udtrykker vilje til at arbejde flere timer, hvis de kan få mere i løn.

Derudover er 30 procent villige til at gå op i tid, hvis arbejdsmiljøet forbedres. Mens 20 procent er villige til at arbejde mere mod at blive inddraget mere i planlægningen af vagterne.

I sidste ende er det et politisk ansvar at sikre sygeplejerskerne en løn, som står mål med deres arbejdsindsats og engagement såvel som bedre normeringer og gode arbejdsforhold.

Så vil mange flere sygeplejersker gerne lægge nogle ekstra arbejdstimer og bidrage til at løse manglen på sundhedspersonale.

Forrige artikel Socialrådgiverne: Politikerne har selv skabt jobcentrenes udfordringer Socialrådgiverne: Politikerne har selv skabt jobcentrenes udfordringer Næste artikel HK, DM og SMV Danmark: Selvstændige skal også kunne gå trygt på barsel HK, DM og SMV Danmark: Selvstændige skal også kunne gå trygt på barsel